Læsetid: 4 min.

Spioner i Bagdad

9. januar 1999

Den britiske forfatter John Le Carré skulle have presset sine hjerneceller ikke så lidt for at opfinde en så fortryllende og kompleks spionhistorie vævet ind i et næsten uigennemskueligt internationalt magtspil. Vi taler selvfølgelig om de sidste dages afsløring i amerikansk presse af et hemmeligt samarbejde mellem FN's våbeninspektion, UNSCOM, og efterretningstjenester i USA, Storbritannien og Israel. Formålet: At placere sofistikeret lytteudstyr i Irak for at identificere Baath-styrets bestræbelser på at skjule sine masseødelæggelsesvåben fra FN's inspektører. Resultatet: At de tre lande kom i besiddelse af oplysninger om Iraks sikkerhedsapparat og dets beskyttelse af landets øverste ledere, som kunne have bidraget til at vælte regimet indefra.
I princippet kan det ikke være De Forenede Nationers opgave at bistå et eller flere medlemslande med at undergrave en anden medlemsstats styre. Ej heller synes det befordrende for FN's nedrustningsrolle, at organisationen bliver brugt som dække for en stormagts udspionering af et fjendtligt land. "Hvis disse beskyldninger er sande, ville det være skadeligt for vort arbejde i Irak og andre lande," sagde generalsekretær Kofi Annan i onsdags.
Men vi lever trods alt i den virkelige verden. FN har altid myldret med spioner. Rusland og Frankrig har efter alt at dømme længe ladet hemmelige informationer fra UNSCOM's kontor i FN-bygningen cirkulere i en bredere kreds, der må formodes at omfatte irakiske agenter i New York. Mange mener, at russerne fodrer irakiske kontakter med alt fordøjeligt om UNSCOM's planer. Hvordan ellers forklare, at Irak tit og ofte har været underrettet på forhånd om uvarslede FN-inspektioner?
Set i det perspektiv kommer det ikke som et chok, at først og fremmest amerikanerne satte sig til fadet, da UNSCOM's tidligere chef Rolf Ekeus, nuværende svensk ambassadør i Washington, i 1995 bad USA, Storbritannien og Israel om teknisk hjælp til at aflytte dét kontor inden for Iraks sikkerhedsapparat, som er ansvarlig for at beskytte og flytte rundt på dokumenter og forbudte våben. Hvad kunne UNSCOM ellers have gjort for at løse sin opgave - at afvæbne Irak for masseødelæggelsesvåben? Kommissionen rådede ikke over den tekniske ekspertise, og måtte derfor ty til stater villige til at levere det sofistikerede lytteudstyr.

Som enhver med kendskab til den skumle efterretningsverden ved, så bliver der ikke givet ved døren, med mindre modparten betaler. USA, Storbritannien og Israel regnede naturligvis med, at deres indsats ville blive belønnet med en dybere indsigt i det irakiske regimes indre mekanismer. At sikkerhedsapparatet, som UNSCOM var ude på at spionere, tilfældigvis også har til opgave at beskytte Saddam Hussein og hans nærmeste medarbejdere, anså de for at være en kærkommen gevinst.
Men operationen var risikabel. I begyndelsen smuglede betroede våbeninspektører fra de tre lande samt Sverige og Polen udstyr ind i Irak med fare for liv og lemmer. Man kan forestille sig, hvad der ville være sket, hvis de irakiske myndigheder havde fanget en inspektør som amerikaneren Scott Ritter med spionudstyr i tasken. Ikke en behagelig situation... Da Richard Butler overtog ledelsen af UNSCOM fra Ekeus i 1997, blev den hemmelige operation i Bagdad kørt videre. Så kom den første krise med Irak senere på året, og i begyndelsen af 1998 meddelte Butler den amerikanske regering, at UNSCOM ikke længere turde tage ansvar for lytteudstyret.
Herefter blev USA, Butler og hans næstkommanderende Charles Duelfer enige om at lade en amerikansk agent rejse ind i Irak under dække af at være en våbeninspektør. Dennes opgave var at medbringe nyt og mere sofistikeret elektronisk udstyr fra USA's hemmelige tjeneste National Security Agency og opstille det et ukendt sted i Bagdad, hvor det stadig skulle befinde sig. Denne lyttepost kan sende afkodet kommunikation opsnappet fra radio- og telefonsamtaler i Irak via satellit til en computer i Bahrain, hvorfra det transmitteres videre til Washington.
Aftalen gik ud på, at amerikanerne ville overgive oplysninger relevante for UNSCOM's inspektioner. Resten kunne de beholde. Det har siden vist sig, at USA var i stand til at benytte noget af sin viden tappet fra disse efterretninger under det seneste luftangreb mod Irak. I går berettede stabschefen for USA's væbnede styrker, at man havde fået ram på nogle af Saddam Husseins medarbejdere i kraft af lytteudstyrets evne til at lokalisere dem. USA har dog efter sigende andre hemmelige efterretningskanaler i Irak, og de oplysninger, Pentagon fik fra den elektroniske lyttepost, skal ifølge generalerne ikke have været afgørende for bombardementets udfald.

Hele denne affære får naturligvis konsekvenser for de pågående bestræbelser på at udforme en ny Irak-politik i Sikkerhedsrådet i kølvandet på amerikanernes og briternes bombardement før jul. Man må på den ene side forvente, at Irak vil presse citronen så meget som muligt: Var det ikke, hvad vi sagde fra begyndelsen? Dette er et zionistisk komplot, kan man allerede høre dem råbe fra Bagdad. Utvivlsomt vil det score en propagandasejr i den arabiske verden. Samtidig kan afsløringen styrke Kofi Annans håb om at oprette en ny og mindre aggressiv våbeninspektion med støtte fra Rusland og Frankrig. Intet tyder dog på, at det nuværende regime i Irak vil lade UNSCOM genopstå, uanset i hvilken form.
På den anden side synes hverken Washington eller London pinligt berørt af spionaffæren i Bagdad. I første omgang afviste kilder i Clinton-regeringen, at USA havde manipuleret med UNSCOM's mission, men senere lagde man kortene på bordet. Det kan kun tages som udtryk for, at den amerikanske og britiske regering i realiteten har opgivet at søge enhed i Sikkerhedsrådet om en ny fælles Irak-politik. De relativt små stormagter i verdensbilledet efter den Kolde Krig - Frankrig og Rusland - har overspillet deres kort og er nu blevet sat uden for indflydelse i FN. burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu