Læsetid: 5 min.

Vi spiser tabermad

Tor Nørretranders - nu om kost og ernæring
19. maj 2005

Tor Nørretranders var blevet for tyk. Tallene på vægten nærmede sig 100, mens Nørretranders nærmede sig de 50. Så lige som de fleste andre danskere, kastede han sig ud i en slankekur.

Men Tor Nørretranders er ikke som de fleste andre danskere. I stedet for at købe Anne Larsens kogebøger eller ringe til vægtvogterne begyndte han fra bunden. Kulturhistorisk, evolutionært, civilisatorisk. En slankekur er ikke bare en slankekur for Tor Nørretranders. Et par år efter og nogle kilo lettere er det blevet til bogen Menneskeføde. Det er da også, hvad midaldrende kvinder betegner som en flot slank mand, der møder Information til lidt menneskeføde på restaurant Saison i Hellerup.

"Jeg var bare blevet for tyk, og jeg havde lyst til at gøre noget ved det," siger Tor Nørretranders.

"Og lige som de fleste andre mennesker, der gerne vil tabe sig, blev jeg snotforvirret over hele slankemarkedet. Der var alle mulige gode bud i alle mulige retninger, så jeg tænkte, at for min egen skyld bliver jeg nødt til at sætte mig lidt ind i det her område."

Det gjorde han. Fra bunden og hele vejen op kastede han sig frygtløs ud i det uoverskuelige og tilsyneladende omskiftelige område.

"Jeg er vant til at gå ind på et felt, hvor der er meget skænderi og diskussion. Jeg har en række professionelle redskaber til at dissekere den slags forskningsområder, og det blev hurtigt klart, at der trods de heftige diskussioner var en række ting, man var enige om, og som var ret entydige. Så fulgte jeg de forskrifter, og så virkede det. Og så tænkte jeg, hvorfor skal andre så ikke også vide det."

- Hvad mener du om hele den her selvhjælpsbølge, der har kørt den seneste tid?

"Jeg synes ikke helt, det er der, min bog hører hjemme. Jeg ser mere det problem, som bogen beskriver, som et kulturhistorisk fænomen. Selvfølgelig har vi et individuelt råderum, når vi skal tabe os, men det er ikke større end, at vi meget hurtigt støder ind i 'de andres' vaner. Det er jo ikke kroppen, der har svært ved at vænne sig til noget andet. Det svære er, at alle lever i modsætning til hele samfundets vaner. Her ligger hele problemet. Så det er mere en bog om kultur, samfund og vaner, end det er en bog om selvhjælp," siger han og bringer analogier på banen.

"Det minder mig lidt om hele den her bølge, der kom i 70'erne, hvor man ville lave om på hele samfundet. Som modreaktion på det begyndte hele selvterapibølgen - så skulle man redde sig selv. Den vigtige lære fra dengang må være, at man ikke kan lave sig selv om uden at lave samfundet om - og man kan ikke lave samfundet om uden at lave sig selv om. Den problemstilling er også tilstede i ernæringsproblemet. Det, synes jeg, er interessant ved det her problem - det er individuelt, og det er kollektivt - man mister den, hvis man gør den til det ene eller det andet."

Tor Nørretranders grundtese, i alt hvad han foretager sig videnskabeligt, er, at hvis vi kigger ordentlig efter, så er hele verden i al ting. Det gjaldt altså også hans slankekur.

"Uden tvivl. Hele overvægt-problematikken er et kæmpe problem. Det har i nogen henseender mindelser om miljødebatten, da den begyndte i 70'erne. Pludselig får man øje på et område, som har enormt vidtrækkende konsekvenser og har forgreninger ud i alle mulige områder af vores samfund," siger han.

Han mener, at en hovedårsag til samfundets fejlernæring skal findes ved at følge det landbrugshistoriske spor.

Landbrugets monotoni

"Vi er i løbet af de seneste 6.000 år efterhånden gået over til kun at producere stivelse i form af korn, kartofler og så videre. Det er billigt og let at producere, men det forvirrer kroppens selvregulering. Samtidig er vi holdt op med at bevæge os, og vi varierer ikke vores mad, som man gjorde tidligere," siger Tor Nørretranders og drager hele civilisationsprocessen med ind i problematikken:

"Hvis man ser på det civilisationskritisk, kan man se, at den fremadskridende model er monotonien. Se for eksempel på byerne. De er ret trivielle i forhold til den vilde natur. Vejene er retlinede og plane, vi er inde i husene, når det regner, så vejret er også forudsigeligt. Civilisationen er en form for monotoni. I stedet for at spise 100 planter, så spiser vi måske otte. Den monotoni betyder så, at man tænker i mængde i stedet for typer. Man fokuserer på, hvor meget jeg spiser."

"Monotonien er i sin grundform enorm rar, men den er også enorm, ja, monoton. Så opfinder vi så små ting, der bryder med denne monotoni. Det kan være graffiti eller natteliv eller hvad som helst. Vi forsøger at bryde monotonien. Det samme gælder i virkeligheden også mad. Vi har fået et mere og mere monotont udbud af varer - stivelse, og så opfinder vi måder at tilberede det på for at bryde monotonien. Alle mulige måder at tilberede kartofler på og så videre," siger Tor Nørretranders.

Pral skal bringe os videre

- Hvor kommer sådan et oprør fra?

"Det er meget fundamentalt ved mennesker. Det handler om at gøre sig umage for at finde mage. Det er det andet køn, der kalder på det oprør. Vi vil altid forsøge at vise vores kvaliteter ved at gøre os en lille smule mere umage end de andre. Og faktisk er der også folk, der mener at hele vores landbrug hænger sammen. Modsat resten af Europa omlagde vi hele vores landbrug til agerbrug helt frivilligt, for cirka 6.000 år siden. Man har haft problemer med at forklare, hvad der motiverer denne omlægning, og der mener nogle, at man bruger agerbrug som pral."

- Er pral så også vejen ud af denne stivelsesforbandelse?

"Ja, hvis det går op for folk, at stivelse er noget, vi har spist, fordi vi ikke har råd til andet. Stivelse udgør 50 procent af det, vi spiser, så halvdelen af det, vi spiser, er ikke menneskeføde. I det øjeblik at sådan en tanke går op for mennesker - at stivelse er tabermad - så er det klart, at der vil være en eller anden blæregevinst ved at vise, at man sætter sig ud over det og er på vej ind i en ny verden. Og jeg tror alle vil fravælge stivelsen efter 10-20 år. Status fremover vil være ikke at spise græs. Vi vil leve et liv, hvor vi igen har ressourcer til at leve i harmoni med vores krop."

- Er du blevet lidt hellig efter din kur?

"Det mener jeg egentlig ikke. Jeg vil gerne hjælpe folk til at forstå de her ting, men jeg missionerer ikke. Min grundholdning er enkel: Man skal lade sig lede af sin lyst. Man skal ikke lade sig fornægte. Hele den der idé med at slankekure skal gøre ondt, at man skal hade det, man spiser, og skamme sig over det, man spiser, er helt misvisende. Det går netop ud på at styrke madglæden og lysten til at spise."

Tor Nørretranders: Menneskeføde - Vejviser ud af en overvægtig verden. 250 kr. 259 s. Tiderne Skifter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu