Læsetid: 10 min.

Den splintrede franske venstrefløj

Det lykkedes aldrig den franske, yderste venstrefløj at finde en fælles præsidentkandidat. Nu er de en hel flok, der ikke løfter noget i fællesskab
19. april 2007

Hvis der stadig kan tales om et politisk felt med to fløje og en midte, så er de fleste til venstre i Frankrig, blandt de kandidater vælgerne skal vælge imellem på søndag.

Mens UMP-kandidaten kun roder rundt med højreekstremisterne Le Pen og de Villiers på sin højre flanke, har den socialistiske kandidat Ségolène Royal hele seks kandidater til mere eller mindre venstre for sig.

Det er en situation, der lige til det sidste, og ikke mindst med den stærke midtbanespiller François Bayrou, som skiftevis placeres til højre og til venstre, og den altid overraskende le Pen, gør socialisten Royals tilstedeværelse langt fra sikker i anden runde.

Mens Sarkozy allerede har lænet sig tilbage i sædet og planlægger de kommende ugers valgmøder, kæmper Royal derfor videre til det sidste. Hver eneste stemme tæller, når man erindrer, at det kun var omkring 200.000 stemmer, der skilte Jospins chokerende nederlag fra sejr i 2002.

Men alle forsøg på at samle fælles fronter til venstre for midten er stort set mislykkedes. Det er mislykkedes for den socialistiske leder, François Hollande, at skabe langvarige alliancer med sine to mulige koalitionspartnere, kommunisterne og de grønne, der tidligere har været i regering med socialisterne. Afstanden til dem synes tværtimod større end nogensinde, af stort set uklare grunde. Og Hollande må samtidig se frem til, at det er et socialistparti i dyb indre splittelse, der står tilbage både, hvis Royal vinder, men især hvis hun taber.

Ségolène Royal har formået at redde en smule i land ved at få den radikale Christiana Taubira og EU-forfatningsmodstanderen den tidligere socialist og skaber af Den Republikanske bevægelse Jean-Pierre Chevènement, der begge var kandidater i 2002 , ind under sine violette faner.

Men ude på fløjen ser de rødt. Og grønt. Bare i den grad på hver sin måde, at et forsøg i december på at skabe fælles fodslag gik sørgeligt i vasken. De militante kommunister, trotskister, økologer og alter-globalister, der ellers havde skabt fælles succesrig front mod EU-forfatningen i 2005 kunne ikke blive enige om en fælles kandidat. Man kunne ikke engang blive enige om præmisserne for at vælge én. De 'kollektiver', der var dannet rundt om i landet efter den sejrende nej-side, pegede på kommunisten Marie-George Buffet. Men det nationale kollektiv tilbageviste hendes kandidatur, fordi hun samtidig var partiformand. På den ene side blev der talt om kommunistisk kup, på den anden side om mangel på demokrati.

Buffet stillede derfor op som kommunistisk kandidat, men med samtlige de punkter på programmet, som de antiliberale havde udformet i fællesskab. Og fronten faldt fra sig selv og hinanden. Derfor lyttede alle da også med største skepsis, da lederen af den revolutionære kommunistiske liga, LCR, Besancenot for et par uger siden kaldte til samling.

"Det er deres skyld, at vi er splittede," kommenterede alterglobalisten José Bové, mens de grønne ironiserede: "De er ikke så lidt frække".

Kommunisterne undlod ganske enkelt at kommentere den skråsikre Besancenot, der foreløbig kan bryste sig af de bedste meningsmålinger i den kamp mellem små kandidater, der nu ubønhørligt står på. Men den tidligere kandidat til posten som fælles kandidat, det uafhængige politiske talent Clementine Autain, er først og fremmest beskæmmet.

"Det er ikke lykkedes at få valgtemaer trumfet igennem og skabe en dynamik. Resultatet er, at det er Bayrou, der nu skaber en overraskelse. Jeg håber, at det lærer os lektien, og at det ikke koster venstrefløjen endnu et valg," forklarer hun til dagbladet Libération, der har fulgt venstrefløjens minutiøse og ufrugtbare dekonstruktion.

Blandt de mest ømtålelige emne er spørgsmålet om, hvad eventuelle stemmer skal bruges til. Skal man gå i samarbejde med socialisterne, som LCR betragter som liberalister? Det har både kommunisternes Buffet og de grønnes Dominique Voynet tidligere gjort. José Bové er ikke imod et samarbejde og anklager LCR's Besancenot for slet ikke at ville bruge stemmerne til noget.

Hvis man vil være helt sikker på at stemme på et parti, der aldrig kunne finde på at arbejde sammen med nogen, kan man sætte kryds ved Lutte Ouvrière, arbejderkampens kandidat, Arlette Laguiller. Hun har fra starten holdt sig væk fra de andre venstrefløjspartiers forsøg på alliancer og de fraktioner, det er blevet til.

Men specialister bekymrer sig især for, at det samlede antal venstreorienterede stemmer synes at skrumpe ind. Tilsammen står det splitte venstre kun til små 10 pct. af stemmerne mod næsten 20 pct. ved forrige valg. Det kan vise sig ikke engang at være nok til at sikre Royals valg i anden omgang. Især fordi et par af venstrefløjens mest ekstreme kandidater nægter at pege på en socialistisk kandidat i anden omgang.

Dagbladet Libération er gået bort fra at give venstrefløjen en bestemt farve. Til gengæld har de givet den en smag: Det er smagen bitter.

Ségolène Royal

Den 54 årige jura- og politologuddannede socialist, der som sin samlever partiformanden François Hollande, har siddet på skolebænken i eliteskolen ENA, blev båret frem af meningsmålingerne til posten som socialisternes kandidat. De gamle 'elefanter' sunder sig stadig, med en udtalt tendens til ikke at møde op til valgmøderne. Har udarbejdet sit program, der ikke helt falder sammen med socialisternes, gennem en række 'vælgerdeltagende møder', der har resulteret i hendes 'præsidentpagt' med det franske folk. Var tidligere rådgiver og minister for Mitterrand , nu præsident for departementet Poitou-Charente, som hun i 2004 vristede fra den daværende premierminister Raffarin, og hvor hun praktiserer den lokalpolitik, hun nu forsvarer på nationalt plan. Har til mange franske socialisters forargelse udtrykt sin beundring for Tony Blair. Anklages og beundres for at være 'moderlig'.

François Bayrou

Den tidligere stammer (det understreger han allevegne) og uddannelsesminister, 55 år, formand for centrum-partiet UDF og litteraturuddannede bondemand har været en af valgkampens største overraskelser. Hævder, med sit krav om politisk arbejde hen over midten, at inkarnere det "virkelige brud" i modsætning til Sarkozys postulerede brud. Nægtede at gå med i Chiracs samlerparti UMP i 2002. Er overbevist EU-tilhænger og EU-parlamentsmedlem, og grinede af sig selv, da han kun fik 6,84 pct. af stemmerne i 2002 (en sjældenhed i fransk politik). Med til tider over 20 pct. i meningsmålingerne stråler han foreløbig på et karrieremæssigt højdepunkt.

Dominique Voynet

Den 49-årige læge, senator og tidligere EU-parlamentsmedlem er fransk økologis realpolitiker. Var medstifter af det grønne parti i 1984 og minister under socialisten Lionel Jospin fra 1997 til 2001. Var med til at gennemføre Kyoto-aftalen i 1997, men blev især kritiseret for sin kommunikationsbommert, da hun ved forliset af olieskibet 'Erika' og udslippet af 37.000 tons olie ikke ukorrekt hævdede, "at det ikke er århundredets økologiske katastrofe". Praktiserer en politisk økologi, uløseligt knyttet til sociale fremskridt, i modsætning til den økologiske mediehelt Nicolas Hulot, der har fået næsten alle præsidentkandidater til at skrive under på sin økologiske pagt. Har svært ved denne gang at hæve sig over ganske få pct.

Jean-Marie le Pen
Den 78-årige rapkæftede jurist Jean-Marie le Pen, Europaparlamentsmedlem, stiller op for femte gang med 50 år på bagen i fransk politik, som leder af Front Nationale på den ekstrem højrefløj eller det nationale højre, som han selv foretrækker at kalde det, han stiftede i 1972. Skabte den store overraskelse ved valget i 2002, hvor han gik videre til anden runde mod Jacques Chirac, med 16,86 pct. af stemmerne og vandt over socialisten Lionel Jospins 16,18 pct. I anden valgrunde fik han kun 17,94 pct. Hans programpunkter er stadig kampen mod indvandring national fortrinsret og fransk udmelding af EU.

Olivier Besancenot

Det 32-årige postbud, stiller med smittende Tintin-energi op for anden gang for partiet LCR, Den Revolutionære Kommunistiske Liga. Han blev kendt ved sidste præsidentvalg for sin skarpe tunge og lynhurtige placering af antiliberal kritik i de afgørende tv-debatter, der også havde stor betydning ved kampen for et nej til EU-forfatningen i 2005. Han er uddannet historiker, men foretrækker at arbejde som postbud i den rige Paris-forstad Neuilly-sur-Seine, hvor borgmesteren hedder Nikolas Sarkozy. Som en del af den andre venstrefløjskandidater arbejder han for forhøjelse af mindstelønnen, socialt boligbyggeri og legalisering af illegale indvandrere. Han, der selv var med til at holde det yderste venstre splittet, har i sidste øjeblik, temmelig utroværdigt, foreslået en fælles yderste venstrefløj. Han er i al falden kandidat, der klarer sig bedst på denne fløj med op til fire-fem pct. af stemmerne i meningsmålingerne.

Marie-George Buffet

57-årige Buffet er uddannet i historie og geografi, men har især tilbragt sit liv som politisk aktiv i kommunistpartiet. Efter Robert Hués svigende nederlag ved præsidentvalget i 2002 med kun 3,45 pct. mod næsten ni pct. i 1995, overtog Buffet ledelsen af partiet. Buffet blev kendt som en af de kommunistiske ministre i Jospins forsøg på en pluriel venstreorienteret regering i 1997. Som sportsminister opnåede hun imponerende resultater i kampen mod doping, men regeringsdeltagelsen blev en katastrofe for partiet. Ganske som økologen Voynet er hun realpolitiker og forsøgte forgæves at samle den stærke fælles venstrefront fra valget mod EU forfatningen, til dette valg. Kommunisterne anklagedes for at 'kuppe' hende igennem, så hun er nu udelukkende deres kandidat.

Nicolas Sarkozy

Den 52-årige manisk-energiske jurist, siden 2002 formand for partiet UMP er af ungarsk oprindelse, hvilket Le Pen ikke har kunnet lade være med at understrege. Har med politisk benarbejde og kæmpemæssig ambition vristet UMP-partiet fra Jacques Chirac, hvis støtte han derfor modvilligt fik i sidste øjeblik. Er liberal, har som indenrigsminister skabt sig et billede som 'Frankrigs politibetjent nr. 1', angribes derfor for at fiske i Le Pens vande, og kæmper i valgkampens sidste dage på at gøre sin profil lidt blidere. Selv hans nærmeste frygter hans hidsighed og til tider katastrofale kommentarer, mens andre beundrer evnen til at sige tingene lige ud. Konen og rådgiveren, Cecilia, er nu tilbage ved hans side efter et stærkt medieomtalt sidespring. Står foreløbig som vinder, så rådgiverne holder ham i stram tøjle.

Gérard Shivardi

Den 56-årige tømrer, tidligere socialist, og borgmester, var en af de første små kandidater, der opnåede 500 underskrifter fra de franske borgmestre. Det gjorde han ved at kalde sig "borgmestrenes kandidat", en titel, han har måtte trække tilbage, som nu giver ham juridiske og økonomiske problemer, da samtlige kampagneplakater måtte trykkes om. Han støttes af det trotskistiske parti Parti Travailleur og kæmper især for at gøre de små kommuners lokale administration uafhængige af Maastricht i et brud med "EU, dens Kommission, centralbanken og det såkaldte 'parlament'". Han er stort set ukendt for de fleste og kæmper i denne uge, hvor han omsider har samme taletid som de andre for at opnå maks. få pct. af stemmerne.

Philippede Villiers

Greven fra Boulogne i La Vendée, det departement, hvor han med succes har været formand for siden 1988, står i spidsen for MPF, Mouvement pour la France. De Villiers, 58 år, er jurist, tidligere ENA-elev og næsten lige så langt til højre som Le Pen, og bekæmper med egne ord og i rækkefølge "globaliseringen, socialismen og EU". Som overbevist EU-modstander har han haft succes med sine valg til Europa-Parlamentet (13 pct. i 1999, 6,7 pct. i 2004). Efter præsidentvalget i 1995, gik han personligt fallit, da han ikke nåede op over de fem pct., der skal til for at få refunderet udgifterne. Har svært ved at udskille sig fra Le Pen.

José Bové
Det var til det sidste uvist, om det lykkedes alterglobalisten og tidligere talsmand for landbobevægelsen Conféderation Paysanne, 53 år at samle tilstrækkelig mange underskrifter til sit kandidatur. Og samtidig var det ikke umuligt, at den Asterix-lignende aktivist ville sidde i spjældet under kampagnen - men det "ville have været en meget politisk handling", som Bosé betegner det. Han skal stadig sidde fire måneder af for ulovligt at have høstet genmodificerede planter i 2005. Hyrden fra Larzac blev i 1999 verdenskendt for sin kamp mod 'dårlig junkmad', da han demonterede en MacDonald's restaurant.

Han betragter sig selv som den eneste veritable anti-liberalist, men har svært ved at få plads i medierne og at lette i meningsmålingerne. Det står på bare 2 pct.

Frédéric Nihous

Er en fransk jæger højreorienteret? Den 39-årige jurist og direktør for CPNT, Jagt, Fiskeri, Natur og Traditioner, (et parti, der fortælles en del vittigheder om), er med på 'Bayrou-bølgen' og hævder, at højre-venstre opdelingen er arkaisk. Han har overtaget posten fra den karismatiske Jean Saint-Josse, der fik 4,23 pct. af stemmerne i 2002. CPNT er især i opposition til 'de integristiske økologer', vil have genindført de gamle datoer for jagt på trækfugle, og forsvarer en "afbalanceret økologi". Ikke mindst forsvarer Nihous, foreløbig uden større succes, de forladte landområder, "hvor man skal køre over 20 km for at finde et posthus". Det skal være slut med at lukke ned for den offentlige administration i de små landsbyer.

Arlette Laguiller

Det er sjette og sidste gang den utrættelige, 66-årige Arlette Laguiller pensionerede banksekretær træder ud af sin beskedne lejlighed i Paris og ind i rampelyset som præsidentkandidat for det ultraminoritære leninistisk-trotskistiske parti Lutte Ouvrière Arbejderkampen, der stadig praktiserer et koldkrigs-lignende hemmelighedskræmmeri. Igennem alle disse år har Arlette startet samtlige sine møder med: "Kære arbejdere, kære arbejderinder!" stædigt lige antikapitalistisk, "for anti-liberalisme betyder ikke noget som helst". Hun forsvarer kommunismen som er verdens fremtid og bekæmper "udnyttelsen af arbejderklassen". Ved de sidste to valg har hun opnået over 5 pct., og franskmændene vil savne denne figur i fransk politik, når hun efter dette valg trækker sig tilbage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu