Læsetid: 3 min.

Split Socialdemokraterne op

Socialdemokraterne er blevet et ide-fattigt parti, fordi man ikke tør eksperimentere, mener Hanne-Vibeke Holst. Split partiet op, siger Karen Jespersen og Henrik Qvortrup
19. januar 2006

Socialdemokraterne er kørt fast. Men tør ikke længere tænke politisk, fordi man hele tiden skal tage hensyn til folketingsgruppen. Hanne-Vibeke Holst savner ideer fra S-formanden.

Karen Jespersen mener, at situationen er så fastlåst, at ledelsen bør tage et endeligt opgør og melde klart ud med sin politik. Dem, der ikke vil være med, må forlade partiet.

Henrik Qvortrup er enig. Han spørger sig selv, om et operationelt socialdemokrati på 17 procent ikke vil være bedre end det nuværende.

Har Helle lederskab?

"Det, man kan spørge sig selv om, det er, om Helle Thorning besidder politisk lederskab. Jeg har stadig forhåbninger til hende som formand, men lige nu er hun mere en slags direktør, som skal holde styr på tropperne. Jeg savner en, som siger: 'Jeg har det her projekt. Er I med venner?' Og det mangler vi. Hvad tror Helle Thorning-Schmidt på? Vi drømmer om, at der kommer en og viser vej," siger Hanne-Vibeke Holst.

I stedet for befinder partiet sig i et tomrum uden idepolitisk aktivitet.

"Det er ærgerligt, at S er blevet et relativt småborgerligt parti. Jeg hører ikke, at der føres nogle idebaserede diskussioner. Nogle mere udflippede diskussioner, hvor man dyrker de gamle laboratorier, der kan komme op med nogle skøre og skæve ideer, og som ser på samfundet fra en anden vinkel. Noget af det kunne jo sive op til toppen og blive til politik. Jeg mangler, at man ryster posen," siger hun.

Karen Jespersen er heller ikke imponeret over den politiske debat i partiet.

"Der er rystende lidt debat. Man tror, at man har politikken, og det handler om at få den kommunikeret ud. Men man har ikke politikken. Man har moderniseret den økonomiske politik - det gjorde man under SR-regeringen - men man har ikke haft nogen føling med, hvad der sker ude i samfundet," siger hun.

Nissen flytter med

Den tidligere S-minister har selv været en del af magtspillet i partiet. Det foregår stadig, men nu må ledelsen tage det endelige opgør.

"Man er nødt til at komme igennem en renselsesproces, så partiet får en politik, som vælgerne kan forholde sig til. Så må folkene på den ene fløj eller anden fløj gå ud af partiet. Hvis man bare tror, at man kan komme igennem uden at tage en politisk debat på de centrale områder, så tager man fejl. Nissen bliver ved med at flytte med. Den eneste chance er, at Fogh dummer sig så meget, at man får foræret magten, men det er en yderst tvivlsom strategi," siger hun.

Henrik Qvortrup er enig.

"Måske burde Helle Thorning bare sige, at det er det her, jeg vil. Dem, der vil være med, de kan være med, og dem, der ikke vil være med, de må stå af. Hvem siger, at Socialdemokraterne skal have en tilslutning på 28-30 procent? Det kunne godt være, at det slagkraftige og operationelle socialdemokrati kan ligge på 17 procent af vælgerne," siger han

Politiske tabuer

Hanne-Vibeke Holst bryder sig ikke om ordet 'renselsesproces', men hun deler opfattelsen af, at partiet bliver nødt til at lukke op for de politiske tabuer i partiet.

"Jeg synes, at ordet renselsesproces har et puritansk skær over sig. Socialdemokraterne er ligesom befolkningen splittet i to lige store grupper, men det er der ikke noget odiøst i. Men det er som om, at man ikke må sige, hvad man mener. Akkurat som familier der ikke taler om onkel Aage, der var fuld til familiefesten. Der er hele tiden nogle pinlige ting, vi ikke må snakke om, og derfor er vi derhenne, hvor man snakker om ingenting," siger hun.

Som forhenværende rådgiver under Fogh Rasmussen, mener Qvortrup, at det er værd at bemærke Venstres kamp ud af oppositionsrollen.

"I forhold til at vise en vej er det interessant at se på, hvad Anders Fogh gjorde. Han viste nemlig en vej. Han tog opgøret med gruppefæller og sit eget bagland: 'I kan rende og hoppe', sagde han, da han ville føre partiet ind mod midten i dansk politik. Det er den rigtige vej. Men Fogh kunne jo også fremvise noget, som Helle Thorning ikke kan. Han kunne fremvise en klangbund og en politisk tyngde. Ingen har været i tvivl om hans politiske evner, selvom man er enig eller uenig med ham."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her