Læsetid: 3 min.

Splittet står vi stærkest

Der eksisterer intet samlet alternativ til Fogh-regeringen. De nye finanslovsudspil fra socialdemokrater og de radikale åbner flere kløfter
6. september 2005

Kære læser.

Hvis De stadig er af den overbevisning, at der findes et solidt alternativ til Fogh-regeringen, så lad for Guds skyld være med at foretage denne øvelse:

Tag et stykke papir. Og de to udspil til en finanslov, som Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre præsenterede i går.

Skriv på den ene side, alle de ting, de to partier er enige om. Og på den anden side de ting, der er uenighed om.

Listen over uenigheden er slående. Især fordi den gælder den helt grundlæggende indretning af samfundet.

På overfladen hersker den pæne tone stadig.

"Vi er to partier, og sådan er det," kunne den radikale finansordfører Morten Helveg Petersen sige på pressemødet.

"Jeg tror, jeg vil sige det sådan, at afstanden mellem os og de radikale er mindre, end den var mellem Venstre og de konservative, da de trådte til," sagde kollegaen Henrik Sass Larsen på Socialdemokraternes møde.

Men hvor splittet står de to partier, når det gælder statens husholdning - den årlige finanslov?

Mere til ulande

Kigger man de to udspil til en finanslov igennem er lighederne til at overse: Ulandsbistanden skal genoprettes til én procent af den samlede produktion, BNP. I kroner og øre er det ca. 1,5 mia. kroner. Begge partier står bag dette krav.

Når det gælder forskning er begge parter enige om, at regeringen gør for lidt. Ca. en mia. kroner skal afsættes til forskning næste år - partierne er på detaljen lidt uenige om, præcis hvor pengene skal falde.

Sammenholdet gælder også, når det gælder om at beskatte de borgere, der årligt indbetaler mere end 100.000 kroner på private pensioner. Her skal skattefradraget fjernes - det giver staten tre mia. kroner.

Derudover kan enigheden måske samles om flere penge til miljøet og billigere kollektiv trafik. Om end Helle Thorning-Schmidt vil indføre et takststop, der fastfryser prisen, mens radikale vil skyde 400 millioner kroner ind i billigere kollektiv trafik.

Så er enighed også ved at slippe op. Uden at der er en rød tråd i det, som de to partier kan blive enige om. Problemet for de to partier er nu, at de ikke bare er uenige om meget, men at de er grundlæggende uenige om kursen for samfundet.

Mens de radikale med bekymrede miner tog udgangspunkt i de dystre scenarier fra Velfærdskommissionen - flere gamle, færre unge - så skøjtede Socialdemokraterne derudaf i det, som Venstre kalder "en retur til Anker Jørgensens 70'ere". Det offentlige forbrug må stige med to procent næste år, mener Socialdemokraterne. Det er fire gange så meget, som regeringen lægger op til. Det skal ske som en engangs-investering i velfærdsstaten, lover finansordfører Henrik Sass Larsen. Vi har ikke råd til at lade være, for det er en forudsætning for, at vi får omstillet samfundet og sikret bedre uddannede borgere, mener han.

Det er, kort sagt, ufinansierede velfærdsinvesteringer, som partiet lægger op til. En pendant til de ufinansierede skattelettelser, som de konservative foreslår. Argumentationen er ens: Hvis vi bruger pengene nu, kommer de tifold igen senere.

Socialdemokraterne plejer at kalde det gambling, når det handler om skattelettelser.

Også når det gælder afviklingen af statsgælden, vil de radikale betale mere af end regeringen - S vil afdrage mindre.

Når det gælder folkeskolen er enighed stor, når det gælder selve beløbet, der skal afsættes - ca. 600 millioner kroner næste år. Men partierne er helt uenige om, hvordan pengene skal bruges. Socialdemokraternes nye udspil - flere test - er et overgreb på den radikale folkesjæl.

Hjemmehjælpen til de gamle vil Socialdemokraterne bruge i alt én mia. kroner på at forbedre - radikale vil ikke bruge en krone ekstra.

Socialdemokraterne kræver tre mia. kroner ekstra til førtidspensionister - radikale lægger op til et omfattende opgør med aldersbetingede ydelser og vil dermed fjerne offentlige ydelser og ikke forhøje dem.

Radikale vil spare 140 millioner kroner på politiet, Socialdemokraterne er klar med knap 200 millioner kroner til mere kriminalitetsbekæmpelse.

Og hvad kan vi så lære af det? Er uenigheden stadig til at gabe over, hvis de to partier skulle få mulighed for at danne regering? Ja - det er den - men det bliver stadig sværere. For vandene skilles dag for dag, og samarbejdsklimaet mellem toppolitikerne fra de to partier bliver værre.

Efterårets slagsmål om reformer om velfærdssamfundet kommer kun til at forstærke det billede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her