Læsetid: 7 min.

Et spørgsmål om format

Op til en tredjedel af billedet klippes væk, når Nordisk Film har den store saks fremme, og man ser stort på de kunstneriske valg, der er foretaget af instruktører som Nils Malmros og Gabriel Axel. Derved risikerer en del af den kanoniserede danske film at forsvinde for altid
22. november 2006

Det er næppe gået manges næse forbi, at verdens ældste filmselskab, Nordisk Film, fejrer sit 100 års jubilæum i år. På tv har vi set endeløse kavalkader af det forrige århundredes danske filmklassikere, men noget mangler: Nordisk Film har klippet i de gamle Olsen Banden-film, Nils Malmros' Kundskabens Træ, i Babettes Gæstebud (som tidligere omtalt i Information) og mange flere.

Det er ikke scener, der er klippet ud, men ganske enkelt et stykke af billedet. Nordisk Film ikke har kunnet finde plads til, både i de versioner, der sendes i tv og de, der sendes ud på dvd. Nordisk Film forklarer sig med, at filmene ikke kan sælges til tv i deres oprindelige format og derfor må beskæres, da det er for dyrt at lave to overførsler til henholdsvis tv og dvd.

Reelt virker det, som om de på Nordisk Film ikke ved, hvad de snakker om, og imens er en vigtig del af den danske filmskat klippet i stykker.

Forklaringen på sakseriet skal findes i formatet på hr. og fru Danmarks nye fladskærms-tv. Tv'et tager sig mere rektangulært ud, end det gjorde for bare få år siden. Formatet hedder 16:9 eller 1.78:1, alt efter, hvordan man dividerer.

Tallene betegner forholdet mellem bredde og højde på billedet. Mange af de film vi ser i biografen i dag, og et par måneder efter på dvd, er optaget i et format, der netop passer til disse brede tv. Men for bare 15-20 år siden var det i Europa mere normalt at optage film i et format der hedder 1.66:1.

Hvis billedets højde på lærredet var en meter højt, ville det altså være 1,66 meter bredt, og det vil i sagens natur ikke kunne fylde hele vores nye brede fladskærm ud.

Formatproblemerne stopper ikke her, for filmindustrien har gennem tiden benyttet sig af et hav af formater i forskellig bredde.

Et hav af formater

En af de første standarder var det såkaldte Academy-format, der havde et forhold, der hed 1.33:1, som også var grundlag for formatet på tv-skærmen, som vi kendte den indtil for få år siden.

Dette udviklede sig med tiden og efterhånden som biograferne fik mere og mere konkurrence fra fjernsynet, udvikledes de bredere formater og de mest almindelige i dag, er 1.85:1 og det meget brede 2.35:1 som også kaldes Cinemascope.

Hvad gør man så som dvd-distributør, når man kun har det ene tv-format at arbejde med? I VHS-dagene gjorde man ofte det, at man simpelthen klippede siderne af, så billedet til hver en tid fyldte hele den næsten kvadratiske skærm. Filmfans og instruktører korser sig over denne proces, der kaldes 'pan & scan'. Når filmen optages, benyttes hele den visuelle flade til at fortælle historien og kompositionen er nøje tilrettelagt af fotograf og instruktør. Dette ødelægger pan & scan-processen fuldstændigt.

Med dvd'ens komme og VHS'ens død, begyndte man at kræse mere for filmfansene, og den barbariske klipning lever i dag i stigende grad en skyggetilværelse ? det er dog stadig muligt at finde udgivelser, der er beskåret på denne måde.

I dag passer 1.85:1 formatet til de brede tv-skærme, og der opstår kun en meget smal tynd stribe som forsvinder på de fleste tv'er. Det meget brede Cinemascope, som f.eks. danske Blinkende Lygter og Kongekabale er optaget i, vises på dvd med tydelige sorte striber i top og bund. Noget som forbrugerne heldigvis har lært at leve med ? og forhåbentlig elske.

Nordisk Film har et problembarn i de mange film, der er optaget i det europæiske widescreen-format 1.66:1.

Det format er smallere end 16:9-skærmen, hvilket gør det lidt anderledes at have med at gøre. Nordisk Film har valgt at beskære billedet i top og bund, så det passer til 16:9-skærmen med det resultat, at vi er tilbage ved pan & scan-problematikken: For der mangler noget af billedet.

Uholdbar forklaring

Filmstudiet gør sig til herre over kunstnernes valg og billedlige komposition, og forsvarer sig med:

* at tv-stationer og dvd-kunder modtager samme overførsel af filmene (fra film til video)

* at tv-stationerne for fremtiden kun vil acceptere film i 16:9

* at det er for dyrt at lave to overførsler, én til dvd og én til tv med den lille fortjeneste, der er på dvd-salg i dag

Det holder bare ikke. Hvis Nordisk Film mener, at tv-stationerne fremover kun vil vise film, der fylder hele 16:9-billedet, er det bare at henvise dem til deres egen udgivelse af Nikolaj Arcels Kongekabale, der er udsendt i dens oprindelige Cinemascope-format med sorte bjælker til følge. Den vil tv-stationerne godt vise, der er i hvert fald talrige eksempler på, at de har vist film i Cinemascope.

Måske henviser Nordisk Film i stedet til, at det, hvis det skulle udsende filmene i deres oprindelige format, blev nødt til at overføre til 4:3-formatet (det gammeldags kasseformede tv-format) med sorte bjælker i top og bund, og at man derfor ville blive afvist af tv-stationerne på grund af det kasseformede format. Der er dog ingen grund til at vende tilbage til 4:3 formatet for at udgive disse film i deres tiltænkte udgaver.

Lev med de sorte bjælker

Problemet kan ganske enkelt løses ved at lave en overførsel til 16:9, og i stedet for at klippe top og bund af, fylder man hele billedet ud i højden og lever med smalle sorte striber i siderne ? præcis som man lever med dem i top og bund ved en cinemascope-overførsel. Der er tilmed tale om en ganske normal og udbredt måde at løse problemet på. Sandrew Metronome udsender i december Den forsvundne fuldmægtig fra 1971, som er optaget i 1.66:1, i dens oprindelige, ubeskårede format, i 16:9.

De film, Nordisk Film uden grund har klippet i er alle de gamle Olsen Banden-film, Malmros' Kundskabens Træ, Skønheden og Udyret, Babettes Gæstebud, Frede-filmene, Walther & Carlo-filmene med flere. En betydelig del af den danske filmhistorie.

Beskærer man Mona Lisa?

Det, der er vigtigt at bide mærke i her, er, at de videomaster-bånd, som Nordisk Film og andre laver i øjeblikket af danske film, er dem, som vil blive brugt til at vise filmen de næste mange år på tv, på dvd, i kommende højopløselige dvd-formater samt givetvis også i biografen.

Ballings, Malmros' og alle de andres originale billedkompositioner vil så kun være bevaret i form af de oprindelige filmnegativer, som ligger og samler støv i et lagerlokale, og med tiden vil de helt naturligt forsvinde helt, og det eneste vi så har tilbage er de flotte, men beskårede digitale versioner.

Instruktørerne har foretaget et valg af fremvisningsformat, da de lavede filmene og komponeret billederne derefter ? de valg ignorerer Nordisk Film højt og flot.

Hvis vi om nogle år måske ser frem til et nyt tv-format, bliver der så klippet yderligere i filmene? Måske en studsning i siden? Eller måske bliver det klart, at der en gang i begyndelsen af århundredet var nogen, der med for meget magt og for lidt indsigt, øvede vold på den danske kulturarv.

Til den tid er de originale negativer måske gået tabt, og vi må nøjes med en sjusket overførsel, fordi Nordisk Film ikke har fulgt med, da der blev gennemgået geometri.

Tredjedel går tabt

Information har tidligere været med til at afsløre Nordisk Films behandling af den nu kanoniserede Ditte Menneskebarn på dvd. Filmen er optaget i det gammeldags tv-format, men Nordisk Film klippede den til, så filmen pludselig fremstod i bredformat.

Først efter at Information og andre medier gjorde opmærksom på det, beklagede Nordisk Film, og genudgav derefter filmen i dens oprindelige og korrekte format. Nordisk Film har imidlertid behandlet flere andre film på præcis samme måde, men er endnu ikke nået frem til, at de også bør genudgives.

To eksempler er Torben Anton Svendsens Bodilvinder, På tro og love fra 1955 samt Bodil Ipsens Besættelse fra 1944. Muligvis findes der flere.

På dvd fremstår de i 1.78:1 på trods af, at de er optaget i 1.37:1, og det bliver der givetvis ikke ændret på med mindre, de får lige så meget opmærksomhed som Ditte Menneskebarn gjorde.

Resultatet er at en tredjedel af billedet er gået tabt på dvd. Det er ikke alene hærværk, det er også fantastisk tumpet, når nu Nordisk Film både før og siden har udgivet film i deres originale 1.37:1 format.

For nylig har Nordisk Film også været i søgelyset i forbindelse med udgivelsen af Gabriel Axels Oscar-vinder, Babettes Gæstebud, som ikke alene var beskåret, men overført uden fotografens medvirken, hvilke betød, at farvebalancen var helt forkert.

Noget tyder på, at Nordisk Film ikke har den fornødne respekt for den danske filmskat eller ganske enkelt mangler ekspertise, når det kommer til overførsel af film til digital video, som er en afsindig vigtig proces, når det handler om at bevare filmene for eftertiden. Men selskabet skal da have en lykønskning med på vejen, og så vil jeg forsigtigt håbe på, at det i skæret af de mange sentimentale tilbageblik, vi ser i øjeblikket, vil genoverveje sin strategi for video-overførelser kraftigt.

For det er netop på det medie, at de fleste i fremtiden vil nyde de gamle danske film.

Mikkel Selsøe Sørensen er IT-studerende og filmfan

Kronikken onsdag: Enmands-tænketanken Milton Friedman

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her