Venstre ved man, hvor man har. Nemlig dér, hvor Dansk Folkeparti vil have dem: Urokkeligt forankret i en af verdens mest restriktive og inhumane flygtningepolitikker. Som Pia Kjærs-gaard sagde for nylig: "Hvis der er noget, der skal ændres, skal Dansk Folkeparti godkende det."
Og det gør Dansk Folkeparti ikke. Derfor afviser Venstre kategorisk at åbne dørene for nogle af de fire millioner flygtninge i og fra Irak, der fra UNHCR's aktuelle konference i Genève meldes i stærk og stigende nød. Selv ikke dem, der allerede er her og sidder og rådner op som afviste asylsøgere i de danske centre, vil man lukke ud i samfundet. Man frygter, at det - som udtrykt af statsministeren i sidste uge - vil "åbne en ladeport" for nye asylsøgere.
Anderledes er det med Socialdemokraterne. Dem ved man ikke helt, hvor man har. Og det giver et spinkelt håb om, at partiet er i bevægelse og ikke ganske så umenneskeligt forstenet i flygtningespørgsmålet som regeringen og DF. Godt nok har både partiformand Helle Thorning-Schmidt og integrationsordfører Lotte Bundsgaard fastslået, at den stramme udlændingepolitik er urørlig, og Bundsgaard sagde i gårsdagens avis om den irakiske flygtningekrise, at "Vi kan ikke løse problemet ved at tage 1.000 irakere hertil. Vi skal bruge kræfterne på at skabe fred i området."
Men samtidig har tre af partiets tunge veteraner - Svend Auken, Poul Nielson og Jytte Andersen - nu udfordret den hidtidige linje ved - også i onsdagsavisen - at påpege Danmarks særlige ansvar som krigsførende i Irak. Auken og Nielson lægger direkte op til at tage imod flere irakiske kvoteflygtninge som led i en international indsats for de nødstedte.
DET NYE PRES på Thorning-Schmidt kommer ikke blot fra partiveteranerne. Hvad partiformanden afviser, hvis hun ikke støtter en øget flygtningekvote, er bl.a. den indtrængende appel, som FN's højkommissær for flygtninge, Antonio Guterres, leverede under UNHCR-konferencen, der sluttede i går.
"Problemets humanitære dimensioner kan ikke længere ignoreres. Næsten fire mio. irakere har blikket rettet mod os i dag. Deres behov er lige så åbenlyse som den moralske pligt til at hjælpe," sagde Guterres.
Højkommissæren påpegede, at irakere, der har måttet forlade deres hjem på grund af konflikten og den manglende sikkerhed i Irak, opfylder kriterierne for at opnå flygtningestatus. Han efterlyste derfor "en hurtig og meningsfuld demonstration af solidaritet fra det internationale samfund", omfattende støtte til nærområdet, men også "udvidede muligheder for genbosætning for de mest udsatte."
Lignende appeller til Vesten er under konferencen afsendt fra humanitære organisationer som International Rescue Committee, Amnesty International, International Council of Voluntary Agencies, European Council on Refugees and Exiles, Human Rights Watch, Caritas og Dansk Flygtningehjælp.
I DEN SAMMENHÆNG fremstår S-ledelsens hidtidige afvisningspolitik usolidarisk, hjerteløs og selvtilstrækkelig. Naturligvis kan 1.000 ekstra irakere til Danmark ikke "løse problemet", som Lotte Bunds-gaard siger. Lige så lidt som 400 danske soldater på vej hjem kan skabe den fred i området, som integrationsordføreren efterlyser. Det er et lille lands skæbne at yde små bidrag til løsning af verdens problemer, men det er ulogisk, uanstændigt og i strid med almindelig dansk selvovervurdering på alle andre politikområder at bruge den kendsgerning som argument for, at vi bare kan vende ryggen til denne verdens nødstedte. Herunder forlange, at Iraks ressourcefattige og til det yderste pressede nabolande skal blive ved at vise en gæstfrihed og yde en beskyttelse, som vi - et af verdens rigeste lande - ikke vil præstere.
For opinionspressede socialdemokrater på Christiansborg opleves sagen som et spørgsmål om overlevelse. Det samme gør det for hundredetusinder af nødstedte irakiske flygtninge.
