Læsetid: 2 min.

Spor i sneen

Vi finder nogle af mine danske rødder. I første omgang ender sporet dog blindt i Vorbasse, men vi finder et nyt - og ruller videre, mens det begynder at sne. Sne er et sært, uhåndgribeligt stof, erfarer jeg
20. december 2005

Så oplevede jeg da omsider et dansk snevejr. Jeg var i Sønderjylland med researchholdet bag tv-udsendelsen Sporløs, som arbejder på at finde min danske familie. I denne sag er udsendelsens titel virkelig på sin plads. I lang tid har man været helt uden spor.

Men da tv så bragte det gulnede foto af en ung kvinde, som min mor havde i sine gemmer, kom der flere henvendelser fra egnen omkring Vorbasse. Ældre folk kunne genkende hende som en Kirstine Andersen, der i dag er på plejehjem.

I Danmark regnes Vorbasse for en vigtig havneby, selvom den ligger inde i landet. Tv-holdet inviterede mig med i sin minibus, og vi fandt let frem til plejehjemmet, men ak, Kirstine kunne hverken høre eller se. Af naboers udsagn kunne vi regne ud, at hun var min mormor. De kunne også fortælle, at min mor havde brudt med familien i det hektiske år 1968, hvor unge gjorde oprør mod alt.

Især min morfar, der for længst var død og borte, havde taget det meget tungt. Han havde slået hånden af hende og gjort hende arveløs, hvad der dog ikke spillede den store rolle, da der ikke var noget at arve. Morfar var sømand, men havde svært ved at få hyre, jævnfør Vorbasses placering på landkortet.

Tv-folkene optog mig foran den lejlighed, hvor min mor var vokset op. De tog også billeder fra plejehjemmet - og så begav vi os mod Svendborg. Jeg må sige, at holdet var meget effektivt, da det endelig fik et spor at gå efter. Ved hjælp af mobiltelefoner, folkeregister og lokalhistorisk arkiv fandt de frem til, at jeg har en fætter i Svendborg, der hedder Arvid. Han er sømand, ligesom min morfar.

Sneen var ligeglad

Det var mens, vi kørte tværs gennem Sønderjylland, at det pludselig begyndte at sne. En fantastisk oplevelse! Store snefnug dalede ned fra himlen og lagde sig som et lag pudder over landskabet. Jeg har aldrig set noget lignende. Sneen var komplet ligeglad med, hvor den landede. Det sneede på høj og lav, grimt og smukt. Tv-holdet begyndte spontant at synge sange om sne: "Sneflokke kommer vrimlende, hen over diger trimlende" og "I sne står urt og busk i skjul". Chaufføren satte farten ned, for der blev pludselig meget glat på vejen. Vi så biler, der skred ud og kørte i grøften. En enkelt lagde sig om på siden som en stor, doven elefant. Heldigvis kom ingen i bilen til skade, men de fik nogle knubs.

Fryser misser 'kattekoldt'

På en rasteplads stod vi ud, og jeg mærkede sneen i ansigtet. Det var både noget og ingenting på samme tid. Fotografassistenten trillede noget af det sammen til kugler, som han kastede efter os, mens han lo.

"Du er fyret," råbte cheffotografen, men kun for sjov. Da vi havde kastet en del sne tilbage i hovedet på assistenten, skyndte vi os ind i bilen - det var hundekoldt - og kørte videre. Hvorfor man på dansk siger 'hundekoldt' er fuldstændig uigennemskueligt. Fryser hunde mere end andre? Mere end katte? Svaret blæser i sneen.

Fortsættes-

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her