Læsetid: 3 min.

Spredt fægtning

Den stort anlagte koncert i Operaen med jazzstjernen, Herbie Hancock, var ikke bare underlig men også i passager tåkrummende ringe. Pianisten Jørgen Emborg kan derimod fortsat fænge med sin melodiske musik. Et nyskrevet værk involverede et spektakulært surround-anlæg midt i byens rum
10. juli 2006

Al respekt for pianisten Herbie Hancock og hans store meritter. Al respekt for, at han var cool, velklædt og i godt humør på scenen i et udsolgt operahus. Men ikke al respekt for den slaskede og udvendige musikalske holdning, han udviste. Jazzfestivalens hovednavn eller ej. For det, der på papiret virkede som lovende nytænkning fra hans side, viste sig at være en umage musik, der strittede i mange retninger og i passager var gudsjammerlig kedelig. Problemet lå delvist i besætningen: en purung, fusionspræget rytmegruppe med den virtuose Matt Garrison (bas) og den behændige Richie Barshay (trommer) foruden den klassisk skolede Lili Haydn (violin, vokal) og vestafrikaneren, Lionel Loueke (guitar, vokal), der skulle vise sig at blive koncertens lysende joker.

Tyndt og patetisk

Vi fik en række numre fra Hancocks bagkatalog, spædet op med enkelte stykker fra de øvrige musikere. Haydns kønne violinspil lød som et poetisk, kammermusikalsk indslag i Hancocks univers, men det stod snart klart, at hun hverken besad en jazzmusikers solistiske kreativitet eller rytmiske smidighed, og derfor heller ikke evnede at fylde al den plads ud, som hun så rigeligt fik tildelt bl.a. i et modalt stykke midtvejs med en mageligt søvndyssende puls, hvor der ikke skete for fem flade ører i samtlige fem-syv minutter; det er altså ikke nok at improvisere op og ned ad en molskala med lidt dorisk svaj i buen!

Direkte patetisk blev det, da hun med armene udstrakt imod publikum fremførte sin egen "Unfolding Grace", der handlede om hendes mors død (!). Men ak, de stærkeste sange om døden har aldrig været dem, der vælter sig direkte i sørgmodigheden og sentimentaliteten.

Lille mirakel

Kun i glimt foldede Hancock et gnistrende klaverspil ud, og koncertens spredte fægtning var i hvert fald ikke kompositorisk begrundet, hvilket på sin egen ubønhørlige måde viser tilbage til Hancock selv og hans musikalske habitus i øjeblikket.

Da koncerten til slut endte som rendyrket funkparty med numre fra Hancocks Headhunter-tid, og han selv kom gyngende ind med sin corny, bærbare synthesizer hægtet på skulderen, kunne man ikke andet end smile, vrikke med foden og klø sig i nakken.

Vi vil dog ikke glemme Lionel Loueke, der charmerende og kreativt forvandlede sin simple afrikanske sang, "Virgin Forest", til et lille mirakel med sin stemme og sin guitar, der blev præpareret med papir, trommet på og spillet plukkende med fingrene næsten som en afrikansk kora.

Melodier med hjerte

På den nye Solbjerg Plads på Frederiksberg forenede komponisten og pianisten, Jørgen Emborg, på smukkeste vis den moderne teknologi med en melodisk strømmende musik til idel nydelse for de mange fremmødte i det milde vejr.

Værket, Surrounding Moods, skrevet til netop dette sted, havde Emborg skabt ud fra ideen om at kombinere livemusik med elektronisk manipulerede lydbidder, der blev genereret op igennem 16 højttalerbrønde, der er anbragt i fliserne rundt om på pladsen. Altså et spektakulært surroundanlæg, som Emborg havde fyldt med fuglefløjt, latter, menneskestemmer, rytmer og bølgelyde. Ind imellem med sin egen beske humor, som da George Bush Jr.'s stemme pludselig dukkede op i lydkulissen med vendinger som "a democratic government" og "nuclear weapons", efterfulgt af skrattende latter.

Lys og optimistisk

Disse soundscapes indgik i Emborgs værk som en slags overgange og afsæt for de i alt seks stykker, der bevægede sig rundt i stemninger og refleksioner over fænomener i tilværelsen: naturen, eksistensen, krig, drømme, glæde.

Gruppen med bl.a. britiske Iain Ballamy (sax), Klavs Hovman (bas), Niclas Campagnol (trommer), Ayi Solomon (perkussion) og Søren Lee (guitar) udførte opgaven med fornøjelse og indlevelse. Med Emborg har vi fortsat en melodiker, der kan skrive fængende, personlig musik med en lys og optimistisk side, rundet af jazz, latinmusik og dansk sangtradition.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu