Læsetid: 2 min.

Spring i tid og tanke

Ulrich Horst Petersens nye essay-samling savner samlingspunkt og nerve
31. oktober 2005

Essays er svære at skrive, fordi de skal se lette ud: I lykkeligste fald et univers spejlet i en dugdråbe. I denne brydsomme genre har vi lysende danske forbilleder: Jacob Paludan, Knud Sønderby, Tove Ditlevsen.

Med Ulrich Horst Petersens nye essaysamling sætter man sig forventningsfuld i sin lænestol, mens efterårets vinde suser om huset. Efter alt, hvad man véd om forfatteren, er han godt selskab, sådan én man gerne ville sidde til bords med, belæst, beleven, beåndet. Samlingen bærer titlen Mens jeg husker det, og i forordet udlægger han den således: "-tidens gang og hvad der er vigtigt. Der ville ikke være noget at minde om, hvis ikke tiden gik og medførte forandring, men der ville heller ikke være noget at minde om, hvis ikke noget var vigtigere end andet og derfor vigtigt at huske, på trods af alle forandringer."

Et noget omstændeligt ordvalg og også en slags misvisende markedsføring, for det viser sig vitterligt meget vanskeligt at finde et samlingspunkt i essaysamlingen.

I den første dels ni ganske små erindringsskitser fra barndommen er forfatteren selv underligt fraværende. Hvad er det for et barn, der ser? Fortællerfraværet gør skitserne frysende tomme som en skolegård på en søndag eftermiddag i februar.

Den næste del - om "Historie og historieløshed" - er meget uensartet. En artikel om HVEM-HVAD-HVOR er snarere et hyldestskrift og har da også tidligere været bragt i udgiverkoncernens dagblad Politiken.

Flammende lidenskab

Til gengæld flammer Horst Petersen af medrivende lidenskab, når han skriver om de hårdt plagede tredje og fjerde franske republikker, fra henholdsvis 1875-1940 og 1944-58. Det emne er viet tre artikler, og man havde gerne læst flere.

Bogens tredje del rummer "Digtere og tanker", og blandt digterportrætterne er bogens bedste tekster. Horst Petersen er en fremragende guide til danske forfattere. Han lader Holbergs vid lyse, og han anskueliggør, hvorledes Adam Oehlenschlägers tilsyneladende barnesind var en del af en kompliceret sjælelig indretnings ligevægtsmekanisme.

Holger Drachmann, som for vor nutid blot er Der var en gang, bliver i Horst Petersens fremstilling en ildfuld mester, og Drachmanns fejder med brødrene Brandes bliver en lyst at læse om.

Herefter er resten af bogen nedtur. Om de tyske skønånder Hermann Broch og Thomas Mann er fremstillingen skolemesteragtig, og erindringsbilledet af danske Villy Sørensen kommer langt fra så tæt på læseren, som Horst Petersen har været på Sørensen.

Og æv, ærgerligt er det, fordi Ulrich Horst Petersen jo godt kan. Men gode avisartikler bliver ikke nødvendigvis til gode tekster i en essaysamling. Læseren forlanger simpelthen mere, når det er bogtryk, han har foran sig.

Ulrich Horst Petersen: Mens jeg husker det - Essays. 200 s. 248 kr. Forlaget Tiderne Skifter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu