Læsetid: 3 min.

Sprog på museum

Oplevelsesøkonomi. Sprogmuseer er en ny trend i museumsverdenen. Får Danmark også et?
2. februar 2007

For et lille års tid siden kunne Brasiliens kulturminister, Gilberto Gil, åbne et funklende nyt topteknologisk state-of-the-art portugisisk sprogmuseum i verdens største portugisisktalende by, São Paulo. Det er blevet en enorm succes, der har allerede været over en halv million gæster, og køerne er lange. Portugisisk tales af over 200 millioner mennesker, det er verdens femte- eller sjettestørste sprog, og det er officielt sprog i otte lande hvoraf Brasilien med 190 mio indbyggere er langt det største.
Et traditionelt museum er et sted der udstiller gamle, værdifulde, mærkelige og sjældne genstande, så et sprogmuseum må vel være et sted hvor man udstiller gamle, værdifulde, mærkelige og sjældne sprog. Sådan kan man nemt ræsonnere: Et sprogmuseum er en hvileplads for dødt og døde sprog.
Og en googling af ordet viser at det faktisk ofte forstås nedsættende eller affærdigende, så meget at den maltesiske regering må skrive om sit planlagte sprogmuseum at det: »... indebærer på ingen måde at det maltesiske sprog er dødt, det er ikke nogen dødsattest for maltesisk.«

Døende sprog

Lige maltesisk er ikke i fare, det er en livskraftig dialekt af arabisk som samtlige EU’s tekster bliver oversat til, selv om det kun tales af en halv million mennesker – men ellers kunne der være god grund til at udstille døende sprog, for mindst halvdelen af verdens nuværende 5-6.000 sprog kommer til at forsvinde i løbet af dette århundrede. Ingen børn lærer dem.
Men hvad med biblioteket nede om hjørnet? Er det ikke en slags sprogmuseum når det kommer til stykket? Hvad kan man egentlig udstille af sprog ud over gamle dokumenter og runesten?
Da Frederick Bodmer for 60 år siden skabte begrebet sprogmuseum, rakte hans fantasi – og det forblev en fantasi for han virkeliggjorde den aldrig, kun i bogform (i øvrigt en fremragende bog der stadig genoptrykkes: The Loom of Language) – Bodmers fantasi rakte ikke længere end til ophængning af store plancher der med en bunke ordeksempler skulle illusterere de kendte ’lydlove’, f.eks. dansk u = tysk au: hus-Haus, ud-aus, eller dansk f = latinsk p: fader-pater osv.
Måske havde man ikke så mange andre muligheder i Bodmers dage, men moderne it og formidlingsforståelse giver talrige muligheder for ’interaktive’, ’hands-on’-udstillinger med noget man kan prøve, noget man kan påvirke, noget der vedrører eller ligefrem handler om én selv, måske endda noget fysisk man kan tage med sig hjem. Det moderne museum er ikke længere et sted hvor man udstiller gamle ting, men et sted hvor man tilbyder fascination og oplevelser, og det har gjort det muligt at lave udstillinger om så uhåndgribelig en størrelse som sproget. Sprogmuseet i São Paulo tager avanceret computerteknologi i anvendelse på mange forskellige måder, netop med det sigte at involvere publikum.

Det flotteste

Medierne har kaldt det portugisiske sprogmuseum verdens første, men det er det ikke, selv om det uden sammenligning er det flotteste. I byen Paarl i Sydafrikas Kapprovins åbnede et lille museum for afrikaans allerede i 1975 efter mere end 30 års forberedelse og indsamling af penge.
Afrikaans stammer fra nederlandsk og er et af Sydafrikas 11 officielle sprog. Afrikaans var snævert forbundet med apartheidregimet og har været presset af engelsk siden apartheids fald i 1994, men det er stadig det vigtigste andetsprog for mange sorte afrikanere og tales af omkring seks millioner mennesker i Sydafrika og Namibia.
Der er også et lingvistisk museum i Kiev og et esperantomuseum i Wien. Det blev oprettet helt tilbage i 1927.

Første skridt er taget

Det storslåede sprogmuseum i São Paulo er altså ikke verdens første, og det bliver garanteret heller ikke verdens sidste, for der er noget der ligner en trend i gang: I Cuneo i de italienske alper er der netop åbnet et museum for occitansk der er nært beslægtet med provençalsk og tales af omkring en halv million mennesker. Og foruden Vittorioso på Malta er der nu mere eller mindre konkrete sprogmuseumsplaner i Washington, Reykjavik, Winchester, Lissabon, Barcelona, Firenze, Torino, Budapest og Anyang i Kina, og sikkert også flere andre steder.
Der er også taget spæde skridt til forberedelse af et sprogmuseum i Danmark. Interesserede kan henvende sig til lektor Peter Bakker på Afdeling for Lingvistik, Århus Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu