Læsetid: 5 min.

Sproget er et krydderi

'Kærlighed' eller 'love'. Uanset hvilket sprog de danske musikere synger på, er det ikke et udtryk for en sprogkamp
14. februar 2007

Union Jack eller Dannebrog, valget opstår ofte tilfældigt, men det er ikke en kamp for den danske glose, når musikkerne vælger sprog.

"Når jeg hører folk sige, det er rart, at der er nogen, der synger på dansk, får jeg lyst til at synge på tysk."

Johan Olsen, frontfigur i Magtens Korridorer, er tydeligt indigneret over snakken om, at det danske sprog er i forfald.

"Hold kæft, hvor er det latterligt. Du bruger sproget som krydderi. Hvis du synger på dansk, er det en hylde at vælge gloser fra, på engelsk er det en anden," fortsætter Johan.

Jacob Karim, forsanger i Carlas, der er aktuelle med pladen Pære! Dansk er helt på linje med Johan.

"Jeg bliver fortørnet over, at sproget skulle være i forfald. Det kan jeg slet ikke se."

Jacob har som Johan valgt at skrive sine tekster på dansk, og de er begge enige: "Det er ikke en sprogkamp at synge på dansk."

I en Nørrebro lejlighed har vi sat fire musikere i stævne til en rundbordssnak om sprog. Anledning: Politikerne snakker om en sproglov, der skal sikre det danske sprog mod presset udefra.

Så hvorfor skriver musikerne på dansk, og hvorfor vælger andre det engelske refræn?

Johan og Jacob udgør denne aften danskholdet i Informations sprogpanel for rockpoeter. Over for dem sidder engelskholdet: Michael Møller fra Moi Caprice, der netop har modtaget anmeldernes pris, Steppeulven, som årets orkester. Sammen med ham sidder Jakob Printzlau fra pladeaktuelle The Fashion.

Røgen og en svag brise af humle har så småt sat rock-stemningen. Bordet er en skøn forening af dansk Harboe Beer og udenlandsk pilsner. Vinduet ud til Blågårdsplads er prydet med parolen 'Ungeren Blir', så meninger må der da være her i lejligheden.

Holdningen er, at den dansksprogede rock ikke er et værn om det danske sprog.

Et ubevidst valg

Michael Møller mener, at valget af sprog er sket ubevidst.

"Jeg har skrevet tekster, siden jeg var syv. Jeg har altid skrevet på engelsk," siger han og tænker tilbage.

"Noget af det ser helt absurd ud i dag. Could stavet cood. Men det var det mest naturlige."

For Jacob, fra Carlas, er det danske et naturligt valg.

"Jeg er slet ikke god nok til at skrive på engelsk. Vores plade handler om noget meget nært, om danske, ofte politiske emner. Det ville derfor være underligt at skrive en sang som "Louises Mavedans" på engelsk."

Johan bryder ind. Han mener, det er langt sværere at skrive på dansk. Johan påpeger, at de danske tekster er hæmmet af et meget begrænset ordforråd. Og et væld af klicheer:

"Når man skriver på dansk, er det et slalomløb mellem klicheer", siger Johan.

Klicheer og kærlighed

Michael Møller fra engelsksiden af bordet ser klicheerne som et kendetegn for den engelsksprogede musik. Men det handler om at bruge klicheerne og lege med dem.

"Jeg vil vove den påstand, at der er endnu flere klicheer i engelsk. Men rockmusikken, som er så udpræget engelsk, har på sigt udvandet klicheerne. Tag countrymusikken: Vi har hørt Johnny Cash synge hundrede gange, at han sidder her med sin guitar og savner hende, hans elskede. Og vi tror på det."

Michael mener, at klicheen har ophævet sig selv. Derfor er de sjove at lege med.

Jakob fra The Fashion supplerer:

"Jeg tror måske, det er fordi engelsk gennem flere omgange er blevet udvandet af folk, der ikke har det som modersmål."

Han mener, at man maler på en anden måde, end engelsksprogede kunstnere ville gøre. Samtidig kan det i sig selv blive en pointe med sproget. At man bruger sproget på måder, det ikke var tiltænkt.

På den engelske side af bordet er de enige om, at engelsk kan noget andet fonetisk. Og her bryder Johan igen ind, ivrig men enig:

"Engelsk har en fonetisk fordel frem for det forståelsesmæssige. Der er simpelthen lyde på engelsk, der er mere sangbare. Nogen gange er det mundgejl, men det er ok, hvis det lyder fedt."

Nu går bølgerne højt. Alle melder ind, og der er enighed om, at sproget giver forskellige udtryk. De danske tekster er ofte ironiske. Og så er der fyordet 'finurligt'. Om det siger Jacob:

'Dansk er finurligt'

"Det er noget kulturelt, som er særligt dansk. Den danske lune, og det grimme ord finurligt. Der er bare noget, som man kun kan udtrykke og forstå på dansk. Og jeg tror, det er svært at ramme den ironi på samme måde på engelsk."

Der er altså tale om to forskellige måder at udtrykke sig på: Den underspillede og ofte indirekte facon, der ligger i meget dansksproget musik, og den mere storslåede engelske udtryksform. Jacob nævner sangen "Kaptajn Amerika" som et pæredansk eksempel, hvor han var meget bevidst om at gøre budskabet subtilt:

"Sangen handler om Danmark på vej ind i Irak-krigen. Om hvor fjollet det var, at ingen turde udtale sig i nyhederne før krigen. Så tænkte jeg på en række flokdyr, som render rundt på Borgen uden at turde sige noget."

Dansk bliver hørt

Som udgangspunkt har rocken, ifølge panelet, altid været en protest mod normalitetsbegrebet. Det er den stadig, men fra dansk til engelsk er der bare forskel på, hvor direkte man udtrykker sin protest. For Jacob handler det, om ikke "at være for paroleagtig".

Den klare forskel er også, at de danske tekster bliver taget mere til indtægt. Folk tager mere stilling til en dansk tekst, som bliver leveret uden filter.

Jakob Printzlau nævner, at hans engelske tekster ofte bliver misforstået, hvilket har gjort ham mere bevidst om at udtrykke sig klart.

"Jeg er blevet mere bevidst om, at man ikke skal kaste en madding ud, hvis man ikke vil have, at nogen hopper på krogen."

Jakob nævner sangen "Let's go Dancing" fra The Fashions første plade, som blev modtaget som en "glad i låget sang".

"Det var en protestsang, men det var der ingen, der fangede. Den handler om et opgør i ægte rockforstand. Et opgør med konformiteten."

Efterhånden går dansk og engelskholdet hånd i hånd. Sproget udstikker en retning, en arv og en ramme, som musikken bliver forstået indenfor.

"Det er en cadeau til de engelske gutter. Når man synger på engelsk har man hele verden at kæmpe med," siger Jacob. Johan mener, at rammerne ofte er for snævre for den danske musik.

"Referencerne er lidt færre i dansk musik. En anmelder sammenlignede Magtens Korridorer med The Smith. Jeg tog avisen op og kyssede den. Endelig en, der kan se gennem sproget og den københavnske accent."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu