Læsetid: 3 min.

Sprogets uvaner

Selv om vort ordvalg er korrekt dansk, kan tanken være mudret. Mange bruger kritikløst udtryk som 'i min optik' og 'i din retorik'. Ligeledes beskrives alle klageberettigede i dag med forkærlighed som 'gidsler' for regeringen, udviklingen, medicinalindustrien, skolevæsenet osv.
23. maj 2006

"Det er mælk - men det er dejligt!". Sådan sagde skue-spilleren Karl Stegger med synlige tømmermænd engang i en mælkereklame. Også det danske sprog er dejligt, som vort citat vidunderligt illustrerer - men det er også svært. Hedder det "i Grønland" eller "på Grønland" - og er det mon bedre at blive kørt ned på Holmbladsgade end i Holmbladsgade? Det kunne Søren Kierkegaard måske have svaret på, men det var måske også lettere dengang, der kun var hestevogne.

Justus Hartnack var dansk foregangsmand i sproganalysen som filosofisk værktøj, og dets styrke skal ikke undervurderes. For selv om vort ordvalg er korrekt dansk, kan tanken være mudret. Et klassisk eksempel er ordet "frihed", som alle dage er blevet (ufrivilligt) voldtaget i flæng. Men mange bruger kritikløst så harmløse udtryk som "i min optik" og "i din retorik", og allerede her går det tit galt. Ligeledes beskrives alle klageberettigede i dag med forkærlighed som "gidsler" for regeringen, udviklingen, medicinalindustrien, skolevæsenet osv.

Udtrykket "i min optik" er et glimrende billede til at beskrive, hvorledes vi fokuserer på forskellige aspekter af en sag alt efter vore egne interesser - ganske som når en sportsfotograf i Parken bruger teleobjektiv, hvor en landskabsfotograf i stedet ville foretrække at bruge vidvinkel. Nævnte moderne sprogbillede angiver præcist, at ens eget sigte og tilgang ikke yder sandheden mere retfærdighed end modpartens lige så legitime interesse og tilgang til en sag. Men stadig flere siger "i min optik" også i situationer, hvor de rettelig burde sige: "efter min mening". For i disse tilfælde er alt netop ikke lige sandt: Det korrekte udtryk "efter min mening" er jo ingenlunde ment som en relativering, men blot som en pligtskyldig indrømmelse af, at man godt kan tage fejl.

Tilsvarende med den moderne beskrivelse af alle meningstilkendegivelser som "retorik". Dette udtryk er berettiget, hvor der foreligger et strategisk valg af udtryk, argumenter og billeder bevidst med henblik på at overbevise en bestemt målgruppe. Naturligvis vil vi alle gerne overbevise vore læsere, og vi har hver især vore stilistiske præferencer - men hvis ikke disse skyldes gustent overlæg, er udtrykket "retorik" misvisende. At beskrive en seriøs argumentation efter bedste evne som retorik er nedgørende og således i sig selv et eksempel på kedelig retorik.

Ikke en gidselsituation

Også tidens udbredte udråben af alle og enhver til "gidsler" er misforstået: For selv om man kan bruge udtrykket "gidsel" i overført betydning, så bør situationen have nogle karakteristiske træk fælles med en ægte gidsel-situation. Og til en sådan hører foruden det stakkels gidsel både den fæle gidseltager og gidslets nære pårørende, der vil betale alt for at frelse gidslet. Ethvert gidsel er både en stakkel og et offer - men ikke enhver stakkel kan kaldes et offer. Og ikke ethvert offer er tillige et gidsel:

Således kan en uheldig hjertepatient nok være offer for et elendigt hospitals-væsen - men med mindrehospitalet presser patientens nærmeste til at betale ekstra for ordentlig pleje, er det vås at beskrive patienten som dets "gidsel". Hvis sundhedssektoren derimod forlanger en stadig større del af de offentlige budgetter for at kunne opfylde sin mission, så kan nogle godt i overført forstand hævde, at sektoren holder vore syge som gidsler.

Tilsvarende er det ukorrekt, når enhver reservation mod uhæmmet indvandring beskrives som "racisme" - ligesom al kritik af Israel jo ikke behøver at være antisemitisk. Nævnte begrebsudvanding har sågar nu gjort beskyldninger om racisme retligt legitime.

Ikke alle i Dansk Sprognævn er enige i min kritik, thi for sprogliberalister er daglig tale per definition hævet over kritik. Professor Lars Brink er dog enig, men tilføjer, at de her beskrevne typer af fejl egentlig ikke er sprogfejl: Vås kan nemlig godt være sprogligt korrekt - det bliver det blot ikke sandt af. Nu hører ordenes betydning rigtignok med til sproget, men Brinks pointe er denne: Hvis man vitterlig mener, at NN er at sammenligne med et gidsel, så er ens ordvalg korrekt - ganske som det sprogligt er korrekt at beskrive Månen som en ost, hvis man faktisk anser den for skabt af nævnte stof.

Sprogrøgterne skal ifølge Lars Brink kun påtale misforhold mellem tanke og ordvalg - mens filosofi og videnskab undersøger forholdet mellem tanken og dens genstand. Så hvorvidt Månen rettelig kan kaldes en ost, må vi spørge astronomerne om.

Henrik Bandak er filosof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu