Læsetid: 3 min.

Sproglig bevidsthed

2. januar 2007

Man kan godt blive noget bekymret over, hvordan det skal gå med det danske sprog i fremtiden, når man hører P1. Specielt på denne kanal udtaler højtuddannede folk sig om det ene og det andet på et dansk, der får en til at undre sig over, hvad der er gået galt i deres skolegang.

Udtryk, der burde sidde på rygraden, bliver forvansket til handicapdansk. Over en kort periode har jeg noteret følgende eksempler: En lærer taler om en "...mulighed til...", en seminarielærer "...kender noget om...", en journalist at "...han er lykkedes med det-", og en læge udtaler sig om "kroniske patienter."

Selvfølgelig kan man komme til at lave fejl i de mundtlige udtryk, men der er kun uendeligt få, der retter sig selv. De snakker bare videre, som om alt var i den skønneste orden.

Den sproglige bevidsthed er stort set ikke-eksisterende. Ovenstående eksempler kan dog forstås, men det er straks værre, når historikere refererer til "forrige århundrede," og det siden hen fremgår, at de mener sidste århundrede. Ligeledes har jeg på intet tidspunkt mødt et computerprogram, der opererer med "sidste side"; de henviser konsekvent til sidste side med "forrige side." I fjernsynets nyhedsoplæsning kan man til tider ikke finde ud af, hvor den ene sætning slutter, og den næste begynder - med det resultat at forståelsen glipper.

Hvoraf kommer nu denne mangel på sproglige bevidsthed? Hvis vi starter oppe fra i hierarkiet, så står der på Undervisningsministeriets hjemmeside intet om undervisning i grammatik.

Det hedder "sproglige forhold," hvilket kan dække over alt fra opbygningen af et interview til, om teksten forholder sig til nutid eller datid. Dvs. at der på seminarierne ikke nødvendigvis undervises i elementær og grundlæggende grammatik.

For et års tid siden læste jeg korrektur på en afsluttende seminarieopgave i dansk, og da jeg undrende spurgte den studerende, om ikke der var nogen hjælp at hente hos seminarielæreren, fik jeg at vide, at læreren havde sagt, at de studerende selv måtte opsøge en danskkyndig.

Når så den vordende folkeskolelærer kommer ud og skal udøve sin gerning, har han ikke lært sin grammatik og kan derfor heller ikke formidle den. På en handelsskole mødte jeg en udannet folkeskolelærer, der efterfølgende selv var nødt til at studere de basale kommateringsregler, for dem havde han ikke lært noget om på seminariet.

I folkeskolen bliver børnene ikke rettet, når de udtrykker sig forkert. De fleste, der har børn, har oplevet flere mere eller mindre festlige fejludtryk. Et par af de almindelige er: "Han gåede hjem" og "Hun bedte om en sodavand." Nogle forældre synes, det lyder sødt, og ønsker dermed at fastholde barnet på et niveau, der vil give alvorlige, sproglige problemer resten af livet. Men læreren burde jo forholde sig professionelt til sagen, skulle man tro. Når jeg har spurgt mine egne børn, om de blev rettet, har de samstemmende svaret nej.

Så alt i alt er der vel ikke noget mærkeligt i, at det går ned ad bakke for det danske sprog, og hvis man ikke har en grundlæggende indsigt i sit eget sprog, er det uhyggeligt svært at lære et andet sprog.

Når det officielle Danmark desuden synes, at det er ikke fint nok med det danske og benytter sig af engelsk, så skal det jo gå galt. I medieverdenen er TV2 News nu opfundet, og Sundhedsministeriet havde for noget tid siden en kampagne, der hed "Move on." Det må vel siges at være topmålet af idioti, hvis ellers det er rigtigt, at politikerne gerne vil fremme dansk sprog.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her