Læsetid: 4 min.

Sprogpolitik og kulturkamp

Det kunne se ud som om, at den danske og den grønlandske kulturpolitik pt. har det tilfælles, at man forsøger at skabe nationalidentitet og sammenhængskraft gennem en revitalisering af det forkætrede oprindelige
27. december 2006

Nonstereotypes' er titlen på et fotografi af den unge, grønlandske kunstner Julie Edel Hardenberg. Det forestiller tre sorte, smilende børn i grønlandske nationaldragter.

I værket Den stille mangfoldighed arbejder Julie Edel Hardenberg med nationalsymboler, sprog og etnicitet i en problematisering af stereotype forestillinger om det oprindeligt grønlandske. I fotoserierne Mig og mine søskende og Forældre og børn portrætterer hun f.eks. biologisk forskellighed i forhold til fælles ophav. Der er mange forskellige flag i bogen, ligesom den rummer tekster på mange forskellige sprog, bl.a. dansk, engelsk og grønlandsk. Flersprogligheden er en del af Hardenbergs postkoloniale og multikulturelle vinkel.

Hardenbergs postkolonialistiske blik er ikke enøjet rettet mod kolonimagten Danmark. Hun problematiserer også minoritetskulturens eget bidrag til opretholdelse af stereotyperne. Som det hedder i introduktionen til bogen:

"I 2004 kom Hjemmestyret med en kulturpolitisk redegørelse, hvori det anbefales, at en egen grønlandsk identitet kortlægges med udgangspunkt i Grønlands kulturarv, nemlig fangerkulturen med alt hvad dertil hører af kajaksejlads, trommedans, traditionel beklædning, sangtradition m.m. Det understreges, at enhver kulturel udfordring skal mødes fra dette oprindelige, fælles grundlag. Kort og godt: der tilstræbes, ikke overraskende, en genoplivning af det 'oprindelige' Grønland."

Ved at pege på, hvor flertydig og foranderlig denne oprindelighed er; ved at blotlægge denne oprindeligheds mangfoldighed i forskellige sammenhænge, retter Hardenberg både en kritik mod dansk og grønlandsk opfattelse af, hvad der er 'oprindeligt' grønlandsk - og ditto dansk.

Det grønlandske hjemmestyres forsøg på at dæmme op for multikulturel indflydelse, herunder formentlig fordanskning, men også andre kulturelle indflydelser, qua styrkelsen af det 'oprindeligt' grønlandske, minder meget om den danske regerings tiltag med dansk kulturkanon, flere dansktimer, danskhed på dagsordenen i det hele taget. Det kunne se ud som om, at den danske og den grønlandske kulturpolitik pt. har det til fælles, at man forsøger at skabe nationalidentitet og sammenhængskraft gennem en revitalisering af det forkætrede oprindelige.

Man kan se Hardenbergs værk som et anderledes og positivt bidrag til diskussionen om sammenhængskraft. Værket er ikke kun kritisk over for en ensidig forestilling om det oprindelige. Det skildrer også mangfoldighed som et positivt og mulighedsskabende vilkår. Derfor anbefales Den stille mangfoldighed hermed til begge fløje i den danske kulturkamp. Herunder Dansk Folkeparti, som har været så venlig at tilsende mig sit nye "Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov". Gracias.

Sproglig mangfoldighed

Dansk er jo et større og mindre truet sprog end grønlandsk, ligesom dansk kultur - i forhold grønlandsk - er en majoritetskultur. Men i forhold til engelsk er dansk et meget lille sprog. Ifølge Dansk Sprognævn er dansk som komplet kultur- og samfundsbærende sprog truet af domænetab, bl.a. grundet det engelske sprogs udbredning i forbindelse med internationalisering og globalisering samt mangesproglighed som følge af, at Danmark er blevet et heterogent sprogsamfund.

Dansk Folkeparti vedlægger sprognævnets forslag til retningslinjer for en dansk sprogpolitik som bilag og er tydeligvis kraftigt inspireret heraf. Men der er et par ikke uvæsentlige forskelle. Godt nok taler Dansk Folkeparti ligesom sprognævnet om vigtigheden af parallelsproglighed, f.eks. i forbindelse med de højere uddannelser og formidling af forskning. Men sprognævnets betoning af "at sikre alles ret til sprog: dansk, modersmål, fremmedsprog" er ikke så fremtrædende hos Dansk Folkeparti.

Det giver vel mening, for så vidt som Dansk Folkeparti jo er modstander af modersmålsundervisning på det offentliges regning (og vistnok også tilhænger af, at tosprogede mennesker skal tale dansk i privathjemmene).

Hermed ikke være sagt, at Dansk Folkeparti ikke brænder for at sikre og styrke det danske sprogs komplette beståen. Men forslaget lukker øjensynligt ørerne for sprognævnets anbefaling af forstærket undervisning i fremmedsprog, bl.a. indvandrersprog som tyrkisk, arabisk, farsi og urdu. Måske synes Dansk Folkeparti ikke, at Sprognævnet har ret i følgende:

"Kendskabet til disse sprog er en væsentlig resurse, og i en tid, hvor stærke kræfter påvirker os i retning af mindre sproglig og kulturel variation, er det vigtigt at være opmærksom på værdien af sproglig mangfoldighed og forsøge at forstærke denne mangfoldighed."

Variationens og mangfoldighedens værdier - det er også det, Julie Edel Hardenbergs Den stille mangfoldighed handler om. Disse værdier styrkes f.eks. ikke ved at indføre en lov som den her:

"Offentligt tilskud til oversættelse af fremmedsprog, der tilsigtes benyttet indenlandsk over for danske statsborgere i brochurer, radio, fjernsyn, til skiltning og på internet, bortfalder." Eller: "Alle programmer i radio og tv skal bære danske titler."

Sådanne tiltag kan dæmme op for f.eks. tvekulturelle dokumentarfilm eller postkolonialistiske tematikker á la Hardensbergs, hvilket ville svække det danske sprog, snarere end at styrke det. Dansk Folkepartis forslag rummer ingen sprogregler for skønlitteratur, godt det samme. To af mine danske yndlingstitler er Creme fraiche og Poetomatic.

Eftersom jeg er forfatter og primært skriver på dansk, vil jeg følge kulturkampens sprogpolitiske udvikling med lup og briller. Foreløbig indbefatter Dansk Folkepartis forslag ikke skønlitteratur, så foreløbig er bogtitler som - jeg nævner i flæng - Creme fraiche (Brøgger), Go-Go (Bukdahl), Heartland (Høeck) og mine egne Golden Delicious og kingsize ikke lovstridige. Men sproglig titelfrihed skal ikke være alle inden for kunst, kultur og medier forundt, hvis det står til Dansk Folkeparti. For under punktet 'Elektroniske medier' står der skrevet:

"Alle programmer i radio og tv skal bære danske titler."

Mette Moestrup er forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her