Læsetid: 1 min.

Sri Lanka kremerer minister

Sri Lanka kremerer udenrigsminister, mens frygten for en ny borgerkrig breder sig efter over tre års våbenhvile mellem regeringen og De Tamilske Tigre
16. august 2005

Sri Lanka kremerede i går landets udenrigsminister efter et attentat, som præsident Chandrika Kumaratunga har givet oprørsgruppen De Tamilske Tigre (LTTE) skylden for.

Flere tusinde mennesker viste udenrigsminister Lakshman Kadirgamar den sidste ære ved en statsbegravelse, som overraskende også fik deltagelse af præsident Kumaratunga trods sikkerhedsrisikoen.

Udenlandske dignitarer og buddhistiske munke var blandt de mange, som defilerede forbi den åbne båre med Kadirgamar, som blev dræbt fredag af en ukendt gerningsmand.

Båren var placeret ved udenrigsministerens embedsbolig i Colombo, mens selve kremeringen fandt sted på Uafhængighedspladsen andetsteds i hovedstaden.

Drabet på Lakshman Kadirgamar kaster den srilankanske fredsproces ud i den værste krise efter våbenhvilen i 2002, der satte en foreløbig stopper for De Tamilske Tigres to årtier lange og blodige kamp for selvstyre, der har kostet over 60.000 mennesker livet.

Nationale sikkerhed

"Dette brud på våbenhvilen er det seneste i en række våbenhvilebrud fra LTTE," sagde Chandrika Kumaratunga i en tv-tale til nationen søndag.

"Jeg har gjort meget for at sikre den nationale sikkerhed, men hvad vil være nok," spurgte hun og erklærede efterfølgende landet i undtagelsestilstand.

De Tamilske Tigre har ikke taget ansvaret for attentatet på Lakshman Kadirgamar, der blev skudt fire gange af en snigskytte, da han steg op af sin swimmingpool. Udenrigsministeren, der var tamil, har længe været et mål for oprørsgruppen, der anså Kadirgamar for at være en forræder, blandt andet fordi han ville have LTTE på den britiske og den amerikanske liste over terrorgrupper.

Lederen af LTTE's politiske fløj, S.P. Thamilselvan, sagde på den nordlige del af øen, at LTTE fordømmer drabet på udenrigsministeren. Han kaldte beskyldningerne mod oprørsgruppen et forsøg på at besudle gruppens anseelse i det internationale samfund, som oprørere bejler til for midlertidigt selvstyre og en andel i de tre milliarder dollar (18 milliarder kroner), som tilfalder landet i hjælp efter tsunamien, der overskyllede øens kyster i december i fjor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her