Læsetid: 6 min.

'Jeg står fast på dette sted til jeg dør'

End ikke politihelikoptere, der dræber fra luften, får Kenyas maasaier til at vige. Problemet er, at der ikke længere er plads til deres gamle levevis
6. juni 2005

MAIMAHIU, KENYA - "Jeg er en mand af jorden. Mine forfædre er født og begravet her. Jeg er 78 år, og jeg står fast på dette sted, til jeg dør. Jeg skal begraves i denne jord."

Kereto ole Supeyo hedder han. Svøbt i ternet rødt klæde, hyrdestaven i sine hænder, garvet læderhud efter et langt liv under den tropiske sol. En af de ældste i det lille maasai-samfund, som man kun når frem til med en lokalkendt maasai i bilen til at afgøre, om antydningen af et hjulspor ender blindt i bushen eller fører nærmere de lave, spredte hytter klinet sammen af komøg.

Nok ligger det lille hyrdesamfund isoleret i Kenyas gigantiske Rift Valley, men ikke mere isoleret end at det for nylig blev angrebet af politihelikoptere og fortsat er genstand for en blodig strid mellem maasaierne, bofaste bønder fra kikuyu-stammen og myndighederne.

"Dér," siger Kereto ole Supeyo og peger mod nogle lave højdedrag, "der ligger de to slægtninge begravet, som politihelikopterne skød ihjel, da de jagede os bort fra vore hytter."

Selv om medierne sendte tv-billeder af det luftbårne politis angreb direkte til chokerede kenyanske tv-seere, så hersker der nogen uenighed om, hvad der egentlig skete den dag i februar og i ugerne inden, hvor omkring 30 mennesker blev dræbt i Rift Valley.

"Det handler om vandet. Se dig om. Her er ingen vandhaner, ingen vandrør, ingen dam med vand. Vi, vore børn og vores dyr er helt afhængige af vandet i floden Kedong. Vi mærker stadig virkningerne af den sidste tørke, og nu bliver vi forment adgang til floden," siger den gamle mand. Floden ligger, hvor Rift Valleys skråninger begynder at kravle opad, så langt borte at man ikke herfra kan få øje på den. Vandet, der skal bruges til maasaiernes husholdning, hentes af kvinderne.

"Jeg hedder Leah Kerenke, og jeg er mor til ni," siger en yngre kvinde med et lille barn på armen.

"Vi går afsted mod floden klokken fem om morgenen, og vi kommer hjem kl. fem om eftermiddagen. Én kvinde kan altså kun bære 20 liter, så selv når vandet i floden er tilgængeligt, er det hårdt," siger hun.

Stridighederne brød ud, da et tidligere kikuyu-byrådsmedlem i landsbyen Mai Mahiu, Ndung'u Njenga, blokerede en del af Kedong-flodens løb for at pumpe vandet til sin blomsterfarm.

Kampen om vandet

"Det kunne vi ikke acceptere. Vi kan ikke overleve uden vandet. Vi er fredelige mennesker, der ikke bryder os om uvenskab, men vi forstår ikke, hvordan kikuyuerne har kunnet anlægge landbrug og kræve ejerskab til jorden her, ej heller hvordan briterne kunne gøre det før dem. Vi levede her længe før, nogen af dem kom," fortæller en høj mand, klædt i hvid skjorte, slips og jakkesæt, her midt i det øde græsland.

Det er Salau ole Kilusu, formand for det lille maasai-samfund i dette hjørne af Rift Valley.

"Vi besluttede, at vi måtte gøre noget for at få vandet tilbage. Og det eneste, vi kunne gøre, var at ødelægge hans pumpesystem, så vandet igen kunne løbe frit. Det var en desperat handling, men vandet er vores," siger formanden.

Herefter løb begivenhederne ud af kontrol. På vejen til Ndung'u Njengas pumpesystem trængte maasaierne gennem kikuyu-bønders marker og anrettede skader. I vrede overfaldt kikuyuer den lokale maasai-leder og brændte hans bil af.

"En gruppe kikuyuer angreb en maasai-landsby, brændte hytterne og slog børnene. Tre maasaier blev trukket ud af en bus og hakket ihjel," siger Salau ole Kilusu.

"Fra det punkt kunne vi ikke længere holde folk tilbage. Politiet gjorde ikke noget for at hindre, at maasaier blev slagtet, så vi besluttede at beskytte os selv, og jeg kaldte andre maasaier til hjælp."

Over 20 dræbt

Kenyanske medier beskriver, hvordan unge maasaier med spyd, bue og pil angreb rædselsslagne kikuyer, der flygtede ind til Mai Mahiu i syd, mens maasaiernes kvinder og børn flygtede vestpå. Efter flere dages sammenstød meldte politiet om over 20 dræbte, mange sårede og tusinder på flugt.

En tid blev der skabt skrøbelig ro, men sidst i februar rykkede politiet ind i en storstilet aktion for at få fat i de maasaier, der havde angrebet kikuyu-husene.

"De kom i helikoptere og jog os ud af vore hytter. To herfra blev skudt og dræbt, mange blev såret, og 48 maasaier blev arresteret," fortæller Salau ole Kilusu.

Netop nu er der ro, om end atmosfæren både i Mai Mahiu og blandt maasaierne er nervøs.

"Vi har stadig problemet med vandet. Det er regeringens og kikuyuernes dagsorden, at vi skal dø af sult og ophøre med at eksistere," siger Leah Kerenke.

Hendes ord giver erindringer om den første britiske guvernør i Kenya, Sir Charles Elliot, der i 1904 skrev om det stolte, nomadiske hyrdefolk:

"Jeg har ikke noget ønske om at beskytte maasaiernes livsform. Det er et dyrisk, blodigt system, bygget på plyndring og umoral (...) Jo hurtigere det kan forsvinde og blive glemt - bortset fra i antropologibøgerne - desto bedre."

Maasaierne er ikke forsvundet, de er blevet flere, som Kenyas befolkning i øvrigt. Til gengæld har de mistet det meste af den jord, de historisk har været brugere af. Det sætter deres eksistens under stadig stærkere pres, og der skal kun gnister til at udløse voldelige sammenstød med andre trængte befolkningsgrupper eller med de store jordbesiddere i Kenya.

Ranchejer fredet

Som det var tilfældet den 19. april, da Thomas Cholmondeley skød Samson ole Sisina. Cholmondeley er efterkommer efter Lord Delamere, en af de første britiske kolonisatorer, og ejer af en af de største rancher i dagens Kenya. Delamere Estates, Delamere Meat Shop, Delamere Farm Shop - skiltene og indhegningen efterlader ingen tvivl om, hvem der kontrollerer de enorme landområder, når man kører nordpå fra Mai Mahiu ad vejen mod Nakuru.

Samson ole Sisina var maasai, ansat af Kenya Wildlife Service (KWS) og på natligt udkig efter krybskytter på Delamere-arealerne, da Cholmondeley dukkede op. Ifølge chefen for KWS var Sisina ved at afsløre Cholmondeleys medarbejdere i færd med at flå en illegalt nedlagt bøffel, da ranchejeren lagde sig imellem, dræbte Sisina og sårede to af hans kolleger

Thomas Cholmondeley blev arresteret, og det kenyanske politi havde efter eget udsagn stærke beviser mod ham, da der den 17. maj udgik besked fra Kenyas rigsadvokat Amos Wako om, at beviserne var utilstrækkelige, sagen skulle droppes og ranchejeren sættes fri.

Forløbet blev af maasaierne og menneskeretsgrupper i Kenya set som et alt for symbolsk eksempel på, hvordan landets regering holder hånden over den magtfulde, jordbesiddende elite på bekostning af trængte befolkningsgrupper.

Suspekt retssag

Få dage efter Cholmondeleys løsladelse, kom det til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og tåregasbevæbnet politi i Nairobi, og maasaier har siden truet med selvtægt, hvis den hvide ranchejer ikke bliver retsforfulgt.

"Vi vil mobilisere maasaierne til at invadere Delamere-rancherne for at skabe pres for Cholmondeleys fornyede arrestation og retsforfølgelse," sagde en maasai-leder, Ben Koisaba, for nylig.

Maasaierne er et stolt folk med tradition for at bevæge sig frit med deres dyr. Mange er i dag bragt til randen af oprør over blandingen af ydmygelser og bitter nød.

"Maasaierne oplever, at staten stiller sig bag terror mod dets egne borgere. Og når de står med ryggen mod muren, så handler de," siger Michael ole Tiampati fra maasai-organisationen Maa Civil Society Network

"Vi siger til vore egne: Der er ingen fornuft i at slås. Det vil skade os endnu mere. Vi har en ret til at drage nytte af jorden, men vi ønsker at opnå den på legal vis, i en proces der tager hensyn til alle parter."

Problemet er, at Kenyas befolkning er blevet for stor til, at alle kan få det, som de engang havde det, siger formanden for Kenyas Nationale Menneskerettighedskommision, Maina Kiai.

"Maasaierne kan ikke leve som et selvstændigt hyrdefolk løsrevet fra det øvrige samfund, som de gjorde for 200 år siden. De må se kritisk på sig selv og stille spørgsmålet, hvordan også de kan blive en faktor, der bidrager til den kenyanske økonomi. Det er den store udfordring til maasaiernes ledere," siger Maina Kiai.

Ude på græslandet i Rift Valley er himlen høj og vidderne tilsyneladende endeløse. 78-årige Kereto ole Supeyo ser på den fremmede gæst:

"Jeg kan se, at du er kommet med fred. Sig til folk i Kenya og i dit eget land, at vi er et folk af jorden. Vi er besluttet på at blive her. Vi har ikke noget andet sted at gå hen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her