Læsetid: 3 min.

'Der står religion på skemaet'

Når man går i 3. klasse, kan tro være en sær størrelse. For kan det virkelig passe, at Thors vogn laver torden?
26. maj 2005

10 pegefingre stritter op i luften. Eleverne i 3. klasse på Frederikssundsvejens Skole har religion, og der er kamp om at måtte svare på, at guderne i den nordiske mytologi hedder Thor og Odin.

"Man sagde, at når det tordnede, så var det Thor, der kørte hen over himlen med sin vogn," forklarer Jane Gersager.

Hun er en af i alt tre lærere, der står for undervisningen af de to 3.klasser, der som et led i skolens pædagogiske tiltag er slået sammen til en storklasse. Klassen er i gang med et tema om vikingetiden, og dagens lektion handler om tro. Flere af eleverne har svært ved at tro på, at en gammel mand med bukke spændt for sin vogn skulle kunne skabe lyn og torden.

"Man sagde det, men det gør han faktisk ikke," mumler en dreng for sig selv.

Jane spørger eleverne, om de tror, at der stadig findes mennesker, som tror på den nordiske mytologi. Hun er fuld af rosende ord til en dreng, der slår fast, at der stadig er nogle få, men ikke mange, der bekender sig til Odin og Thor.

"Stadigvæk," spørger en pige vantro.

Jane bekræfter:

"Ja, nogle få."

Det er mærkeligt, synes eleverne, som må grave et spadestik dybere for at begribe, at nogen kan tro på noget så fjollet.

"Er Asgård så en by, ligesom København? Eller er det bare noget, de har fundet på," vil en af drengene vide.

Jane mener, at spørgsmålet er godt, men svært at svare på.

"For dem, der tror på Thor og Odin, er det vel en by," siger hun.

Svaret får børnene til at spærre øjnene yderligere op:

"Mærkeligt!"

"Ja, men det er vel ikke mere mærkeligt, end at nogle tror på en Gud i himlen, vel? Og der er jo også nogle af jer, der tror på Koranen, og andre, der tror på Biblen," siger Jane.

Børnene er stille - for det er jo rigtigt nok, hvad Jane siger - men det er stadig mærkeligt.

Hul i hovedet

Frederikssundsvejens Skole, har omkring 80 procent tosprogede elever og placerer sig blandt de bedste i PISA-undersøgelser, når man tager højde for elevernes socio-økonomiske baggrund. Det fik for nylig integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) til at aflægge skolen et besøg for at studere skolens praksis nærmere. Den slags interesse giver yderligere motivation for at gennemføre projekter som denne uges temaundervisning, der er en kombination af billedkunst, religion og dansk.

Ud af de 32 elever i storklassen har kun syv elever dansk baggrund. Både Jane Gersager og hendes lærerkollega Janni Clausen mener, at Bertel Haarders forslag om samlesang i skolen kan gå an, men de kalder det "hul i hovedet", når ministeren samtidig mener, at fadervor bør indgå i religionsundervisningen.

"På en del skoler vil det ikke være et rummeligt signal at sende. At bede fadervor er en ortodoks praksis for kristne, som vil virke afskrækkende. Jeg tror, at flere elever ville vælge en muslimsk friskole, hvis vi begyndte at bede i timerne," siger Jane.

Søges: rummelighed

Ingen af eleverne i 3.klasse er fritaget fra faget, der ifølge bekendtgørelsen hedder kristendomskundskab, men som på Frederikssundsvejens Skole primært går under betegnelsen 'religion'. Når alle elever deltager, skyldes det god oplysning på forældremøderne, hvor man lægger stor vægt på at forklare, at faget ikke er forkyndende, og at det ikke blot handler om kristendom.

"Vi er meget bevidste om at trække paralleller til andre trosretninger, og det vil være fint at kalde faget religion og gøre det obligatorisk. Det ville bidrage til integrationen," siger Janni.

Jane hæfter sig ved, at begrebet 'den rummelige skole' tilsyneladende omfatter alt med undtagelse af religionsundervisningen.

"Der er jo uendeligt mange tolkninger af såvel Biblen som Koranen. Hvis man virkelig vil sende et signal om rummelighed, så bør det også omfatte faget religion," siger hun.

Tilbage i klassen er timen ved at rinde ud. Eleverne er i gang med at udfylde et spørgeskema om filmen Valhalla, som de har set tidligere på dagen. Til sidst skal de anmelde filmen om den nordiske mytologi og uddele stjerner på en skala fra et til fem. En enkelt dreng på forreste række har lige et sidste spørgsmål:

"Må man gerne give den 10?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu