Læsetid: 6 min.

Hvor står Spielberg i mellemøstkonflikten?

Den amerikanske instruktørs nye film 'Munich' om gidseldramaet ved OL i 1972 beskyldes af nyliberale og nykonservative i USA for at fordele det moralske ansvar lige mellem israelere og palæstinensere
19. januar 2006

BOSTON - 'En pseudo-kontroversiel film', kaldte den amerikansk-jødiske intellektuelle Leon Wieseltier hånligt Steven Spielbergs nye politiske thriller Munich i en klumme i ugemagasinet The New Republic flere uger før den amerikanske premiere.

Wieseltier var indigneret. Galden boblede i hans pen. Den navnkundige amerikansk-jødiske filminstruktør blev tillagt alskens synder - 'slibrige effekter', 'æstetiske kompromisser', 'bevidst manipulering', 'et forfængeligt forsøg på mod' - i en film, der ifølge Wieseltier 'rejser spørgsmål af etiske og historiske konsekvenser'.

Det gennemgående tema i Wieseltiers og andre amerikanske kritikeres indvending mod Munich er den moralske ækvivalens (tillæggelse af lige værdi) mellem palæstinensisk terrorisme og israelsk kontra-terrorisme.

Sidstnævnte fænomen er filmens centrale tema. Munich handler ikke så meget om gidseltagningen og elimineringen af 11 israelske idrætsfolk under OL i München i 1972 som en israelsk kommandogruppes efterfølgende opgave med at opsøge og myrde ledere i PLO-gruppen 'Sorte September', der var ansvarlige for det spektakulære terrorangreb.

Spielberg - som er tilhænger af staten Israels eksistens - ved bedre end nogen anden offentlig skikkelse, hvor kontroversiel en ligestilling af palæstinensiske terrorister og israelske Mossad-agenter kan være. Det interessante spørgsmål er, hvorvidt filmen gør sig skyldig i den anklage. Munichs danske premiere er 27. januar. Læsere opfordres til at dømme efter selvsyn.

Uden for loven

Spielberg fortæller i filmen historien om én af flere israelske kommandogrupper, der i årene efter gidseltagningen fik til opgave at tage hævn mod 'Sorte September'. Agenterne opererede uden for national og international lov. Derfor gjorde Mossad alt for at slette mulige spor til den israelske regering, skønt ingen dengang tog Israels afvisning af involvering i overlagte drab på palæstinensiske ledere i eksil for gode varer.

Ingen - ej heller palæstinensere - tvivler på Israels ret til at tage hævn for mordet på de 11 civile israelske sportsfolk i München. Hvad Spielberg og hans manuskriptforfattere afsøger, er den etisk-moralske udvikling, Mossad-agenterne undergår i forbindelse med fuldførelsen af deres opgave. I takt med at deres mission bliver mere og mere beskidt, og flere uskyldige mister livet under bombeattentater mod palæstinensiske ledere, vokser tvivlen.

Bortset fra en enkelt James Bond-figur i gruppen får alle agenter samvittighedskvaler. Det ender med, at den unge holdleder går i eksil og øjensynlig bryder sine bånd til Israel.

Beslutningen tager han i en samtale med sin øverstkommanderende i Mossad. Den finder sted i Brooklyn. I baggrunden ser man Manhattans tvillingetårne, hvorved der knyttes en forbindelsen mellem 5. september 1972 og 11. september 2001.

'Øje-for-øje'-tragedien

Denne forbindelse er kontroversiel. I avisen The Guardian giver én af britisk journalistiks giganter, Neal Ascherson, en formentlig korrekt karakteristik af Spielbergs hensigt.

"Det lader til, at han spørger, om det, Avner (kommandolederen, red.) gjorde, førte til hændelserne 30 år senere. Krigen mod terror, antyder Spielberg, er endnu en begivenhed i en eskalerende 'øje-for-øje'-tragedie, som kan spores tilbage til München og hinsides," skrev Ascherson i tirsdags.

I et interview med Time Magazine bekræfter Spielberg stort set denne tolkning:

"En reaktion på en reaktion løser virkelig ingenting. Det skaber blot en ustandselig voldsspiral."

Disse to sætninger er blevet citeret af nykonservative som bevis på, at Spielberg ikke skelner mellem 'de gode' og 'de onde', som David Brooks benævner henholdsvis israelske kontraterrorister og palæstinensiske terrorister i New York Times.

"Fordi ondskab ikke vises i filmen, misforstår Spielberg de israelske agenter. Rigtige israelske kæmpere er hårdere anlagt og mindre sympatiske skikkelser. De er bygget af den slags materiale, fordi de ved, at de, der vil udrydde dem, er drevet af ondskabens uforsonlighed," skriver Brooks.

Den nykonservative klummeskriver fortsætter: "I Spielbergs Mellemøsten kan fred kun opnås ved at give afkald på vold. Men i det virkelige Mellemøsten er fred kun opnåelig ved at besejre fanatikerne militært ledsaget af et kompromis mellem fornuftige elementer på begge sider."

Hinsides filmen

Her synes reaktionen på Munich at være gået hinsides filmen og i stedet at berøre interviewet, som Spielberg måske aldrig burde have tilstået Time. Her siger han nemlig:

"Efter årtier i Mellemøsten med blod for blod er vi kørt fast. Hvor skal det ende?.. Den største fjende er hverken israelere eller palæstinensere, men kompromisløshed. Det eneste, der kan løse dette problem, er fornuftige hjerner, der sætter sig ned og taler, indtil de mister mælet."

Her udstiller Spielberg sig som et let bytte. Han skulle have tiet. Hans fortolkning af sit eget produkt er ikke nødvendigvis den eneste eller den rigtige, lige så lidt som en kunstners analyse af sit maleri er det. Tilmed føler han sig forpligtet i interviewet til at sige:

"Jeg er altid tilhænger af, at Israel reagerer med magt, når det er truet," og tilføjer, at "én af grundene til, at jeg altid ønskede at lave denne film, er, at de 11 israelske idrætsfolk, der blev myrdet i 1972, aldrig er blevet tilstrækkeligt æret af den olympiske komité."

Pro-israelske kritikere overser behændigt disse udtalelser, som klart havde til formål at forebygge en forventet storm af kritik. Spielbergs motiver er legitime. Intet galt her. Men de giver også indtryk af, at han som jøde og tilhænger af Israel nærmest har følt det som en pligt at 'menneskeliggøre' de palæstinensiske terrorister. "Ingen bliver dæmoniseret," hævder han stolt.

Pseudo-kontroversiel

Det er her, det pseudo-kontroversielle aspekt træder ind.

"Filmen er bange for sig selv. Den sveder ved tanken om at skulle være upartisk.... Den vil chokere og undlade at krænke på én og samme tid," skriver Wieseltier, der indtager synspunktet, at "når uskyldige bliver dræbt af israelere, er det en fejltagelse, mens det er selve målet i palæstinensiske terroraktioner."

Men det pseudo-kontroversielle kan også læses den anden vej. Er det ikke lidt for meget pastiche at 'humanisere' lederne af 'Sorte September', inden de bliver plaffet ned eller hakket til plukfisk af israelske bomber?

"En ting er at vise, at palæstinensere er lige så meget mennesker som israelere og lige så glade for deres familie og land," skriver Neal Ascherson. "Vi hører en palæstinensisk terrorist tale om at ville hjem og om kampen for at genvinde sit hjemland, men hvor er palæstinensere i filmen, som ikke er terrorister?"

Pro-israelsk

Den relevante scene med den palæstinensiske terrorleder virker søgt. Den var ifølge Spielberg et must.

"Uden den ville Munich have været en film om de gode fyre mod de onde fyre, om jøder der dræber arabere uden nogen kontekst," siger han til Time.

Hvis man vælger en striks politisk fortolkning af Munich, bliver den trods disse forsøg på at 'humanisere' palæstinensiske terrorister i bund og grund pro-israelsk.

"De fem israelske agenters dybt ambivalente holdning til hævndrabene, de begår, er i virkeligheden enormt smigrende for Israel. Det er umuligt at forestille sig en sådan tvivl, et så brændende ønske hos filmens terrorister om at tilslutte sig så høje etiske standarder," skriver Michelle Goldberg i webmagasinet Slate.

"Mit gæt er," fortsætter Goldberg, "at mange palæstinensere vil finde filmen utålelig selvgratulerende - hovedtemaet er trods alt virkningen af voldelige jødiske gengældelsesaktioner på den jødiske sjæl frem for på palæstinensiske kroppe."

Abraham Foxman, formand for den amerikansk-jødiske gruppe Anti-Defamation League, deler dette synspunkt. "Munich er ikke et angreb på Israel. Vi kan ikke se nogen moralsk ækvivalens i filmen," siger han.

Trods det er Spielberg blevet hetzet af den nyliberale Wieseltier og den nykonservative kritiker Charles Krauthammer. Begge beskylder ham for at være anti-israelsk, fordi filmen begrænser sig til at berettige Israels eksistens med holocaust frem for et 2.000 år gammelt krav på jorden.

Krauthammer skriver i Washington Post, at Spielberg gør sig skyldig i at "bringe de oprindelige terroristers budskab (fra 1972) til alle verdens biografer". Filmen har premiere i Israel i næste uge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu