Læsetid: 4 min.

Fra stabile myndigheder til labile forhandlinger

Hver eneste ny sag om shopping hos politikere og embedsmænd vil give statsministeren og hans meningsfæller i denne sag nye muligheder for at få opbakning til at stramme op
21. juli 2005

Er politikere og embedsmænd blevet mere til fals? Og er vi dermed på vej mod øget korruption? Den slags spørgsmål rejser sig uvilkårligt efter en række sager. En motorcykelforhandler har stillet en gratis motorcykel til rådighed for Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann, angiveligt fordi han som medlem af Folketingets trafikudvalg er 'opinionsdanner'. Partifællen Birthe Skaarup er formand for sundhedsudvalget og fik penge fra lægemiddelvirksomheder. Justitsminister Lene Espersen har tidligere lånt tøj af et tøjfirma og en barnestol af Rådet for Større Færdselssikkerhed. Jens Rohde fra Venstre, som er mediepolitiker, har fået fodboldture betalt af ejerne af TV 3. Kulturminister Brian Mikkelsen var i flere år reklamesøjle for et optikerfirma, som gav ham gratis briller. Flere ministre er i øvrigt blevet taget i forskellige former for snyd og småfusk. Mængden af den slags sager synes klart steget efter regeringsskiftet i 2001.

Bl.a. Farum kommune og Københavns kommune har uden tvivl medvirket til, at Danmark har mistet ryet som verdens mindst korrupte land. Nu må det ventes, at den nedtur fortsætter. Det har Udlændingestyrelsen bidraget til. Der er fremkommet beskyldninger om bestikkelse. Der verserer en række undersøgelser. Ledelsen har nu - ganske vist meget trægt - selv erkendt, at der har været noget galt.

Ingen hr. hvemsomhelst

Sagen om Udlændingestyrelsen er på flere måder særlig. Mens adskillige danske kommuner har været blakkede gennem årene, har staten i mere end et halvt århundrede holdt sig meget fri af korruptionsanklager. Det særlige ved Udlændingestyrelsen er, at man havde etableret et system med et gavelotteri. Selv opfattede man det jo ikke som bestikkelse, men som 'gaver'. Problemet er dog, at det i praksis er umuligt at trække en grænse mellem gaver og egentlig bestikkelse.

Det særlige ved Udlændingestyrelsen er også, at det ifølge den nuværende ledelse er foregået i en årrække. En af de tidligere ledere af Udlændingestyrelsen er nuværende departementschef Claes Nilas. Nilas er ingen hr. hvemsomhelst. Han var under Tamil-sagen ministersekretær for Erik Ninn-Hansen. Han har i en årrække været hovedmand i Nordisk Administrativt Forbund og har der spillet en hovedrolle i at styre den forvaltningspolitiske debat. Hvis forvaltningskulturen i Udlændingestyrelsen allerede blev skabt, mens Nilas var leder, er der derfor al mulig grund til at antage, at der ikke er tale om et isoleret fænomen.

Bolsjebutikker

Det særlige er endvidere, at Udlændingestyrelsen forklarede, at man modtog gaver fra 'samarbejdspartnere'. Det er noget nyt, at offentlige myndigheder i lighed med private virksomheder taler om udvalgte 'samarbejdspartnere'. Private virksomheder har samarbejde med andre virksomheder. Til gengæld konkurrerer de med atter andre virksomheder. Men det offentlige skal give lighed for loven. Derfor bør man ikke have favoriserede samarbejdspartnere, mens andre holdes ude fra 'samarbejde'. Offentlige myndigheder er ikke bolsjebutikker og skal udøve deres betroede magt sagligt og ens for alle. Embedsmændene får løn af det offentlige og bør ikke have nogen form for individuel betaling fra 'brugere' eller 'kunder'. Lige så lidt som en universitetsprofessor bør modtage gaver fra studerende dagen før, de skal til eksamen.

Der er således en del tegn på, at den retsstatslige forvaltningskultur krakelerer til fordel for privat virksomhedstænkning. Hvorfor? For det første har relationerne mellem politikere og interesseorganisationer ændret sig. Tidligere lå de i faste institutionaliserede rammer. Nu er de blevet langt mere flydende. Interesseorganisationerne bedriver shopping blandt skiftende partier fra sag til sag. Man er gået fra faste forhold til seriel monogami - suppleret med lejlighedsvis prostitution.

Klassiske dyder

For det andet har ledende politikere og Finansministeriet i en årrække arbejdet på at modernisere danske embedsmænd, så forvaltningen tænkte mere fleksibelt og businesslike. Man skal indgå i public-private-partnerships, så Danmark kan føre i den globale økonomiske konkurrence til gavn for alle stakeholders. Finansministeriet, som er det forvaltningspolitiske ministerium, har i årevis betonet økonomiværdier, mens retssikkerhed og demokrativærdier er blevet nedprioriterede. Væk med stabile myndighedsrelationer, ind med mere labile forhandlingsrelationer. Som naturligvis af parterne vil forsøges befæstet, f.eks. med gaver. De forvaltningspolitiske opinionsdannere uden for Finansministeriet har stort set fulgt trop i den neoliberale trend.

Et aktuelt eksempel er kommunalreformen, som alene er præget af økonomitænkning, ikke af demokratitænkning. Det er derfor ikke underligt, hvis flere og flere karrierebevidste offentlige ledere også har fulgt trop. Man bliver ikke længere leder ved at være en klassisk bureaukrat, man bliver leder ved at udvise politisk tæft og ved at kunne styre økonomien. Økonomer og politologer, som ikke har ret megen uddannelse i forvaltningsret, er i stigende grad blevet ledere på bekostning af jurister. Derfor er Farum kommune eller Udlændingestyrelsen næppe de sidste udtryk for forfald i klassiske embedsmandsdyder.

Der er dog også en modreaktion. Sommeren har været præget af en omfattende kritik af især Udlændingestyrelsen fra medier, universitetsjurister og oppositionspolitikere. Ombudsmanden har fastslået, at embedsmænd ikke bør modtage gaver. Tidligere på året var statsministeren fremme med sine ønsker om større offentlighed omkring politikeres økonomiske interesser. Han fik ganske vist en meget blandet modtagelse. Især hans partifæller med Jens Rohde i spidsen blev provokerede. Men hver eneste ny sag om shopping hos politikere og embedsmænd vil give statsministeren og hans meningsfæller i denne sag nye muligheder for at få opbakning til at stramme op.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her