Læsetid: 2 min.

Stadig flere vælger efterlønnen fra

Tilgangen til efterlønsordningen falder støt, og hver anden 35-årige står nu udenfor. Der er slet ikke noget behov for en reform, mener Dansk Folkeparti
19. januar 2006

Stadig flere fravælger at betale de 389 kr. om måneden, som det koster at sikre sig retten til efterløn. Det er især de yngre lønmodtagere, der ikke har fidus til efterlønnen, viser statistik.

Den faldende tilgang fjerner behovet for en efterlønsreform, mener Dansk Folkeparti, mens arbejdsløshedskasserne er bekymret for de 35-årige, som fejlagtigt tror, "at de også er supermænd som 60-årige."

Ifølge Arbejdsdirektoratet er andelen af medlemmer af arbejdsløshedskasser, der betaler efterlønsbidrag, faldet med ni procentpoint fra 2000 til 2004. Og faldet er ifølge alle Informations kilder fortsat i 2005, så det nu er cirka syv ud af ti a-kassemedlemmer, der er med i efterlønsordningen. Tallene taler deres eget sprog, mener arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti.

"Jeg har sagt gang på gang, at tilgangen til efterlønnen regulerer sig selv, og at der derfor ikke er noget behov for den efterlønsreform, som regeringspartierne, socialdemokraterne og de radikale vil have. Men de vil ikke lytte, og derfor prøver vi nu på at få så få ændringer i efterlønnen som muligt," siger Bøgsted.

I dag er omkring 180.000 på efterløn, mens der ifølge en større analyse fra A-kassernes Samvirke med den nuværende ordning vil være højst ca. 120.000 i 2020. Nedgangen rokker ikke ved holdningen hos Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov.

"Jeg er overrasket over, at faldet i tilgangen til ordningen er så stort. Men vi mener fortsat, at det er nødvendigt med en efterlønsreform for at holde flere i arbejdsstyrken fremover. En uændret ordning vil tiltrække for mange," siger Adelskov.

Yngre supermænd

Specielt yngre lønmodtagere vælger i stigende grad efterlønsordningen fra. For at kunne få efterløn som 60-årig skal man begynde at betale bidrag senest som 35-årig. Alligevel betaler hver anden 35-årige i hele aldersgruppen ikke noget efterlønsbidrag ifølge en ny evaluering offentliggjort af Beskæftigelsesministeriet.

Den manglende lyst til at betale efterlønsbidrag mærker de i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles A-kasse. Kommunikationschef Claus Brask siger:

"Andelen af 35-årige medlemmer, som betaler til efterløn, falder støt, og om ti år kan vi meget vel være nede på hver anden. Vores råd til medlemmerne er, at de skal tænke sig grundigt om, før de vælger ordningen fra. Mange 35-årige tror fejlagtigt, at de også er 'supermænd' som 60-årige. Hvis de vælger efterløn fra, bør de indbetale et lignende beløb til en eller anden pensionsopsparing."

Sekretariatschef i A-kassernes Samvirke, Torben Dam Jensen, mener, at lønmodtagere "fraskriver sig selv væsentlige valgmuligheder" ved ikke at betale efterlønsbidrag.

"Vi opfordrer folk til at vælge ordningen, fordi det er vanskeligt som 35-årig at forudse, hvordan det ser ud med helbred og arbejde, når man nærmer sig de 60 år. Bliver man f.eks. fyret som 58-årig, kan det være rigtigt svært at få et job igen," siger Dam Jensen.

Politisk usikkerhed

En del af faldet i tilgangen til efterlønsordningen kan forklares med den seneste efterlønsreform fra 1999, som gjorde ordningen mindre attraktiv. Men der er også andre årsager.

"Den politiske usikkerhed om efterlønnens fremtid får mange til at tænke, at hvorfor betale til noget, som man måske alligevel ikke får glæde af," konstanterer Dam Jensen. Frafaldet hænger også sammen med, at nogle føler sig dækket økonomisk ind af deres pensionsopsparing og væksten i boligernes friværdi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her