Underlig historie, Vintereventyret af William Shakespeare. Som en ammestuedrik hældt sammen af jalousihistorien fra Othello og overlevelsesmyten om Ødipus, der sættes ud i bjergene som spæd.
Historien er ikke nem at sluge. Ikke engang for en dansk iscenesætter, der har Niels Brunses orakelhviskede oversættelse til sin rådighed - en oversættelse, der funkler af Shakespeares sværmer-sære dobbeltydighed.
Så drik og synk forsigtigt en slurk. Også selv om skuespilchef Mikkel Harder ikke har kunnet bestemme sig for, hvad hans iscenesættelse har skullet smage af. Opsætningen har med andre ord ikke nogen samlende idé. Ikke udover forestillingens to bærende tableauer, som scenografen Edward Pierce har skabt: først en gåsehudsgylden søjlestorhed med sejlende skyhimmel som i Sorg klæder Elektra og sidst en lummertgejlende gøglerscene med karussel og pølsevogn.
Personinstruktionen er tilsyneladende bare lagt ud til de kongelige skuespillere selv, der så én for én har måttet få det ud af personerne, som de nu engang har kunnet.
Hvorfor ellers skulle den skarptandede Morten Suurballe spille vendekåben Camillo uden bid? Hvorfor ellers skulle den blidhedssøgende Peter Gilsfort agere dronninge-raneren Polixenes uden klang? Og hvorfor ellers skulle den ivrige smukke debutant, Benjamin Kitter, spille hjerteknuserprinsen Florizel uden lidenskab? Det kunne nok kaldes en Odysseus-gåde-
Labyrint-intuition
Nu er det i stedet blevet en Mikkel Harder-knude. For midt i dette ufokuserede sammenrend af personer, der farer vild i deres replikker og intentioner, ja, dér løber Sofie Gråbøl og Søren Sætter-Lassen intuitivt fremad i Vintereventyrets sære labyrint - ubesværet og uden at tøve ved én eneste korsvej.
Sofie Gråbøl viser igen en ny side af sit overrumplende skuespillertalent. Som dronning Hermione stråler hun af uforfalsket glæde og ubekymrethed med den ene hånd på sin gravide mave og den anden rundt om livet på sin store søn - altså indtil ulykken rammer hende.
Hun kan 'tale Shakespeare-renhed', så det pirker ved den slunkne rest af ens egen fromhed. Og hun kan 'tale Shakespeare-smerte', så opofrelsen bliver en naturlig pris for kærligheden - vel at mærke uden at hun går en tøddel på kompromis.
Sofie Gråbøl tryllebinder i det hele taget, så man hører sig selv hvisketigge hende om, at hun skal blive inde på den scene, bare én replik mere! Sådan har Søren Sætter-Lassen det tilsyneladende også med hende. Hans kong Leontes spiller op til hende, rundt om hende og hen over hende ud fra sin geniale Sætter-Lassen'ske skæbneflet af kontrol & besættelse & vanvid - denne gang med et stærkt greb i det normale, hvilket kun gør hans sindsforvirring endnu mere interessant. Og jo mere, han bliver advaret, desto heftigere skubber han til sin egen ulykke. Så synk og host. For her er det, at instruktionen filtrer alt. Hoffolkene omkring Gråbøl og Sætter-Lassen aner nemlig ikke, hvilke ben de skal stå på.
Brystkasse-baksen
Antagelig skyldes det instruktionens ubevidste topersoners tolkning. Hvorfor ellers skulle inderligtbryske Kurt Ravn stå og bakse med sin brystkasseplacering som Antigonus - og kun hente kortene hjem som klam, tysk schlagersanger? Og hvorfor ellers skulle Birthe Neumanns tungetroværdige Paulina stivne på sine ben, så hendes stemme alene må skabe hele hendes rollefortolkning? Nej, så synk den hellere i én slurk, Mikkel Harders underlige opsætning af Vintereventyret.
Egentlig reducerer den Shakespeares fem skæbne-akter til en isnende jalousi-énakter for to skuespillere, nemlig kong Sætter-Lassen og dronning Gråbøl - en kompaktfortolkning, der sagtens kunne være både trendskabende og velsmagende.
Sagen er bare den, at der er 16 skuespillernavne på Harders rolleliste, ikke to. Så heraf opstår en ny Odysseus-gåde med Harder-knude: Hvad er det, der går på 32 ben, men kun har to hjerter?
'Vintereventyret' af William Shakespeare. Oversættelse: Niels Brunse. Instruktion: Mikkel Harder. Scenografi og lys: Edward Lloyd Pierce. Kostumer: Ellen Pierce. Koreografi: Bill Holmberg. Dramaturg: Benedikte Hammershøy Nielsen.
Det Kgl. Teater, Stærekassen til 11. jan.
