Læsetid: 4 min.

Den stærke tante

30. januar 1997

TAG IKKE fejl af bladhuset i Pilestræde. Meldingen om at De Berlingske Dagblade vil fjerne 118 jobs er ikke et krisetegn. Der er stadig tale om Danmarks suverænt stærkeste bladkoncern.
Siden den store rekonstruktion for 15 år siden, hvor en række store industri- og finanskoncerner sørgede for ny kapital, har Berlingske Koncernen støt og roligt udbygget sin magtbase i dansk presse.
Denne uges budskab om sparerunden skal ses på baggrund af en egenkapital på langt over en halv milliard og et anslået koncernoverskud før skat på ca. 110 mill. kr. i det netop afsluttede regnskabsår.
På den baggrund kan nedlæggelse af 118 stillinger godt betragtes som en klar overreaktion fra den øverste ledelse. Man mere end aner den stærke bestyrelsesformand Ole Scherfig bag indgrebet.

MEN HVORFOR al dette hysteri og denne ballade, når man står med trecifret millionoverskud i koncernen. Forklaringen skal især findes i bladhusets nyere historie. Det var netop en overdreven tro på bladgruppens grundlæggende økonomiske styrke, der i 60'erne og 70'erne førte til så store faste omkostninger, at fundamentet slog revner, da lavkonjunkturen blev langvarig.
Det store snit med sparekniven er et signal om, at Berlingske Koncernen ikke vil gentage denne fejl. "Rettidig omhu" er et populært motto i husets sponsormæssige bagland. Havde Berlingske været noteret på aktiemarkedet, ville et indgreb af denne type antagelig have fået aktiekursen til at stige. Ligesom gårsdagens nedskæringsplan i Tele Danmark meget vel kan føre til plusser for den aktie.
En anden del af Berlingske Koncernens styrke er den centrale måde, hvorpå "Pilestræde" har fået placeret sig på dagspressens Danmarkskort.
Knap en tredjedel af de danske dagblades oplag kommer fra koncernen. Udover de mere eller mindre landsdækkende aviser - Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen - kommer et Jylland, der er velforsynet med dagblade, som i sidste ende kontrolleres af Pilestræde: JyskeVestkysten, Kolding Folkeblad, Amts Avisen i Randers, Dagbladet Holstebro-Struer, Ringkøbing Amts Dagblad, Thisted Dagblad og Viborg Stifts Folkeblad hører med til gruppen. Og samarbejdsaftalerne rækker endnu videre: På Sjælland er der sat en bremse på konkurrenterne i kraft af et abonnementssamarbejde mellem Berlingske Tidende og såvel Næstved Tidende som Sjællands Tidende. Håndfæstningen er beseglet i form af en plan om fælles trykkeri.
Hertil kommer, at der er knyttet stærke bånd til de tre stiftstidender i form af et udbygget samarbejde om blandt andet annoncer.

I KONCERNLEDELSENS selvforståelse er denne lange række af "datteraviser" og bindende samarbejdsaftaler på ingen måde resultatet af en aggressiv fremfærd. Man er blot den venlige storebroder, der altid er rede med en hjælpende hånd til nødstedte småbrødre. Og dermed yder et bidrag til at sikre pressefrihed og alsidighed.
Det er dog karakteristik for denne storbrors opfattelse af familiesammenhold, at det er utænkeligt, at andre kan få lov til at "hjælpe", når der problemer med de små.
Da De Bergske Blade i 1994 var til salg, var det således magtpåliggende for Pilestræde, at holde landets to andre store bladhuse udenfor ejerkredsen. Man bød ganske enkelt så meget, at man var sikker på, at Jyllands-Posten og Politikens Hus ikke fik foden indenfor.
Forløbet er karakteristisk for tankegangen i Berlingske Koncernen: Strukturudviklingen i dansk presse og sikringen af pressefrihed og alsidighed er for vigtig til, at man kan overlade opgaven til andre større aktører.
Faldet i B.T.'s oplag det seneste år er i den sammenhæng kun et problem, fordi indtjeningen på den sidste del af oplaget er så stor. B.T. har i mange år været en veritabel pengemaskine for Berlingske. Men samtidig med formiddagsbladenes samlede nedtur i 1990'erne har B.T. det seneste år tabt terræn til Ekstra Bladet. I sidste måned var B.T. næsten 30.000 bagefter.
Sådan en forskel koster omkring 40 millioner kr. på regnskabets bundlinje. Det er så meget, at det gør en væsentligt forskel - selv i Pilestræde.
Mens Ekstra Bladets relative succes således er meget kærkommen i Politiken-koncernen - hvor man p.t. balancerer på kanten af et underskud på koncernplan - forstærker udviklingen Pilestrædes B.T.-problem.

DEN SAMLEDE koncerns robuste økonomi indebærer, at der roligt kan arbejdes videre med at finde løsninger på den sag. Når et af de aktuelle bud alligevel hedder fyringer og lavere omkostninger, skyldes det, at formiddagsbladenes samlede nedgangstrend er et fænomen, der kendes for tilsvarende aviser i resten af Vesteuropa. Ingen har endnu fundet de vise sten i den aktuelle konkurrence på det lette avismarked. Og troen på, at Arne Notkins B.T.-model var løsningen, døde allerede, da sommerens helt store fremstød endte som en march på stedet.
Hvorvidt Jyllands-Posten kan bevare og udbygge sin position som landets største morgenavis er en historie for sig. Ligesom historien om hvordan Politiken Koncernen dog kan finde ud af igen at få økonomien til at hænge sammen. Jyllands-Posten har kun sig selv. Og Politiken mangler fortsat de job- og erhvervsannoncer, der er en grundpille i de to andre bladhuses økonomi.
Men øjeblikkets mest spektakulære bladkrig ér de tre store morgenavisers konkurrence om at ligne hinanden i både opbygning, synspunkter og rabatgivning.
Midt i dette opgør kunne de kæmpende parter med fordel stoppe op og overveje, hvad det egentlig er, de kæmper for. Det centrale element i den nuværende bladkrig mellem de store er kostbare reklamekampagner og rabatkampagner på stribe. Intet under at stadig flere læsere bliver troløse rabatryttere. Den bedste kur mod den slags er aviser, der står ved deres særkende og særlige profil. Og tager deres ideale målsætning alvorligt. Håber vi.

mol (Jacob Mollerup)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her