Læsetid: 3 min.

De stærkeste overlever i fremtidsragnarok

Niels-Ole Rasmussens romandebut 'Kongen af Ragnarok' byder på spids samfundssatire, gode grin og problematisk overlever-ideologi, hvor kronprinsen er helten
28. april 2005

Velfærdssamfundet har overlevet sig selv, siges det. De demokratiske friheder og pligter, som er oparbejdet gennem det 20. århundrede, bliver taget for givet. Fællesskabsfølelsen er forsvundet, og vi er blevet en samling egoistiske brokkehoveder med ondt i eksistensen.

Dette scenario er grundlaget for et satiriske og provokerende tankeeksperiment, som debutanten Niels-Ole Rasmussen udfolder i romanen Kongen af Ragnarok.

Hvad vil der ske, hvis vi pludseligt bliver frataget de goder og rettigheder, som bliver taget for givne? Hvad sker der med de dominerende ideologier i samfundet, hvis civilisationens fernis skrælles af? Hvis det bliver en kamp om rå overlevelse?

Niels-Ole Rasmussens hovedperson er Danmarks kronprins i en nær fremtid. Han er træt af at være hofnar for en nation, der i det store hele er ligeglad.

Syrlig satire

Pingo-prinsen er led og ked af at klippe snore og spise pindemadder til ingen verdens nytte. Til dronning Daisys store fortrydelse er han tæt på at abdicere fra sin ventende trone og hellige sig letvægtslivet med kronprinsessen og deres store datter Margrethe (en kommende nr. III i rækken) og en lille ny Christian på vej.

Men sådan skulle det ikke gå i Niels-Ole Rasmussens syrligt-satiriske univers. For en orkan af hidtil uset styrke trækker sammen om liguster-nationen.

Meteorologerne har himlet op i ugevis, men ingen har fået søndagskaffen galt i halsen over deres dystre panderynker og profetier om global katastrofe, en dommedagsorkan og en ny istid. På få døgn jævnes byer, huse og samfund med jorden af orkanen.

Da den er løjet af, kan kronprinsen - hvis militære træning kommer han svært til gode - konstatere, at kun et par hundrede mennesker er overlevet i hovedstadsområdet.

Vågner af egoman dvale

Så begynder kampen om overlevelse. Og med bekvem symmetri deler Niels-Ole Rasmussen de overlevende op i tre fraktioner, tilhængerne af hhv. gud, konge og fædreland.

De gudsfrygtige har forskanset sig i Skt. Petri kirke, de fædrelandskærlige har slået sig ned i ruinerne af City 2 på Vestegnen og de kongetro i parkeringskælderen under Industriens Hus på Rådhuspladsen.

I den hårdt tegnede samfundssatire der er krydret med referencer til nordisk mytologi og Vølvens spådom om fimbulvinter og ragnarok lader Niels-Ole Rasmussen en ny national leder føde. Kronprinsen vågner af sin egomane dvale og tager kampen for livet op, sekunderet af resterne af den kongelige familie, en kurdisk læge, en nyhedsvært med punkterede silikonebryster, en stærkstrømsingeniør med specialviden om underjordiske gange og skibsfart med flere.

Johannes V.-inspiration

Kongen af Ragnarok er en tankevækkende og ofte hylende morsom bog. Niels-Ole Rasmussen skriver fængende og deler rundhåndet ud af sproglige finesser og pudsige referencer. Og selvfølgelig peger alt hen imod, at kronprinsen får samlet mennesker og proviant og ikke mindst sig selv sammen til at drage afsted fra fimbulvinterens kulde.

Som en anden Noah på arken. Men det kræver blod, kamp og toptrænet dræberinstinkt at nå dertil.

Med sådan en fortælling er det svært ikke at trække tommetykke paralleller til den første bog i Johannes V. Jensens nordiske skabelsesberetning Bræen, der udkom for godt 100 år siden i 1908. Gad vist om det ligger som en kode i litteraturen, sådan at skulle genstarte civilisationen i begyndelsen af hvert århundrede?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Johannes V. Jensens nordiske skabelsesberetning siden er blevet kritiseret indædt for sin stærke Darwin-inspiration.

Og efter en eftertanke eller to kan man rette præcis den samme kritik mod Niels-Ole Rasmussens bog. Som hos Jensen er lederskikkelsen hos Rasmussen en gudsløs, begavet og sporty overlever - en helt uden aber dabei - og for hans sag er det helt ok at slå ihjel.

Det er den stærkeste, der overlever. Og den kloge narrer den mindre kloge.

Når læserens latterbølger har lagt sig, er det svært ikke at sidde tilbage med en dårlig smag i munden over den problematiske overlever-ideologi, som trods satirens distanceblænderi ligger er grundbestanddelen i forfatteren Niels-Ole Rasmussens heltefortælling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu