Læsetid: 4 min.

Stakkels Amerika

16. marts 2001

SUPERMAGTEN USA er så fattig, at den ikke har råd til at tage hensyn til verdens klima og den globale opvarmning. USA’s nye præsident er bange. Han tør ikke engang bruge de midler, der for længst er afprøvet med godt resultat i Europa og Japan.
»Jeg er bekymret for, at vort folk ikke vil være i stand til at få mad og afkøle deres hjem. Det foruroliger mig, at en fejlslagen energipolitik kan påvirke vores økonomi,« sagde George W. Bush da han natten til torsdag besøgte staten New Jersey.
Jamen det sagde han.
I USA er udslippet af CO2 pr. indbygger dobbelt så højt som her, uden at amerikanerne får dobbelt så meget ud af energien. Halvdelen af kraftværkerne kører på kul. Kun otte procent af strømmen bliver fremstillet på værker, hvor man også kan udnytte varmen. De amerikanske bygninger, fabrikker og apparater er ikke når så effektive til at udnytte energien som de tilsvarende i Europa og Japan.

OECD’s øvrige medlemmer, de andre velstående industrilande, er foran USA på dette område. Men hvis man skal tro, hvad den nye præsident selv siger, så tør han ikke engang sige til elværkerne at de skal begynde på at skære ned på deres udslip af CO2. Han er bange for, at det kan føre til større investeringer i naturgasfyrede kraftværker og højere priser på elektricitet.
Så svag er »verdens mægtigste mand«. Mange amerikanske firmaer er ellers i front, når det gælder udviklingen af de nye, renere teknologier på energiområdet: Små, effektive gasturbiner, brændselsceller, solceller. I Californien, Nevada, ja selv i oliestaten Texas, hvor Bush kommer fra, investeres der for tiden kraftigt i de nyeste, store, effektive vindmøller. Amerikanske bilfabrikker er med i kapløbet om at komme først med biler, der hverken forurener eller slipper kultveilte ud.
Den udvikling tør Bush ikke støtte politisk. Enten det, som han selv siger, er frygten for landets økonomi og en reaktion fra de fattige, eller det, som andre siger, er hans afhængighed af olie- og kul-industrien, der gør udslaget.
Bush’s forgænger Bill Clinton – og vicepræsident Al Gore – havde større ambitioner, da de kom til for otte år siden. Både om at bekæmpe fattigdommen, uligheden og de globale og lokale miljøproblemer.

RIGTIG NOK kom Clinton aldrig igennem med sin reform af sygesikringen og uddannelserne, miljøpolitikken eller effektiv hjælp til verdens fattigste, afrikanske lande. Men nu er han tilbage ved sit udgangspunkt – og skærper tonen.
»Verdens fattigdom er en krudttønde, der kan blive antændt når som helst,« sagde han under sit besøg i København. Der skal findes midler til at hjælpe de fattige lande til sundhed, uddannelse og ny teknologi. Han opfordrede Sydafrika og Indien til at producere billig kopi-medicin, patenter eller ej. Og så sagde han, som sandt er, at teknologisk er det ikke uoverkommeligt at bremse den globale opvarmning. Det er den politiske vilje, der mangler.
Clinton har ret, når han understreger, at spørgsmålet ikke kun er moralsk, men sikkerhedspolitisk.
Set fra København kan man hovere over George W. Bush’ følgagtighed og frygtsomhed. Supermagten har de tekniske og økonomiske ressourcer til at sætte gang i den omstilling, der skal til, for at afværge en stor risiko for destabilisering af samfund og klima. Men Bush er mere bange for elregningen og et pust, der kan påvirke den nervøst svingende økonomi, som åbenbart er alt for skrøbelig til at tåle krav, den japanske, tyske, britiske, svenske og danske forlængst har tilpasset sig.

TAGER man i stedet sit udgangspunkt i de små østaters perspektiv og de lavtliggende, fattige samfund som Bangladesh og Mozambique, må Bush’ handlemåde virke kynisk. Det er dem, der bliver hårdest ramt af en fortsat global opvarmning. Deres ofre vil blive målt i tusinder af liv og voldsomme tilbageslag i deres mulighed for udvikling.
Set fra Kina, Indien, Brasilien, Vietnam, Malaysia, Indonesien, Filippinerne må det virke provokerende. Lande, der har hårdt brug for større energiforbrug og i modsætning til USA mangler penge til at investere i renere teknik og energibesparelser – mens USA, som har ansvaret for det meste af udslippet indtil nu, ikke vil røre en finger for at skære ned på et overforbrug og udvikle alternativerne.
Måske har George W. Bush dårlige rådgivere. Måske har de ikke fortalt ham, at man faktisk kan spare penge på at spare på energien og tjene penge på at udvikle de nye energikilder. Måske har de bildt ham ind, at den voksende globale ulighed, både på dette område og
alle andre, slet ikke er så farlig for verdens fremtid og sikkerhed. Måske tror de (og han) at klimaproblemet kan gå over af sig selv. Måske har de bildt ham ind, at han kan beskytte sig mod verdens vrede – og vejrgudernes – bare han bygger et raketskjold?

es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu