Læsetid: 3 min.

Den stakkels encyklopædi

14. februar 2007

Jeg holder ellers meget af den, selvom Salmonsen stadig gir den baghjul. Jeg hører til dem, der købte den som bog, endda den dyre udgave, (den hvor bindene klæber til hinanden, så læderet går i stykker), og jeg har haft utrolig glæde af bladre i den, og så har den hjulpet mig engang, hvor jeg var lige ved at omredigere mig selv på grund af en ubehagelig oplevelse af mit eget jeg.

Jeg havde været ude på Nørrebro og der hørt nogle yngre mennesker råbe ad hinanden på arabisk. Det lød så agressivt, at jeg fik helt dårlig samvittighed af det; for var de agressive eller hvad? (Er sådan nogle ikke det eller hvad?)

Den indre Pia Kjærsgaard

Jeg frygtede faktisk, at jeg skulle møde min indre Pia Kjærsgaard, og derpå at skulle imødegå hende med min indre Georg Metz.

Ja måske endnu værre, min indre Søren Espersen skulle dukke op og imødegåes med... , ja hvem ... hvem tør møde denne knold? Måske en gensplejsning af Mike Tyson og hende Gerner? Under alle omstændigheder, jeg imødeså en nat med onde drømme og svedne lagner. Måske skulle jeg møde selveste Bent Jensen?

Da greb jeg til encyklopædien, denne tidsfordrivets bibel. Og jeg slog op under lidt af hvert, og kom også ind på folkeslag, velvidende at redaktørerne netop havde valgt ikke at beskæftige sig med folkeslag for ikke at komme til at skrive, at finner går med kniv.

Jeg fandt vist kun et folkeslag, og det er jo egentlig ikke noget folkeslag, nemlig jøder. Så tænkte jeg, jeg prøver arabere.

Står der jøder, må der også stå arabere. Sådan tænkte jeg, der som alle andre af min generation (f. 45) er krøbling efter den kolde krig og stadig ikke kan sige amerikaner uden at tænke russer, og den slags. Jeg slog op under araber. Det var en hest!

Så var jeg lidt sur

Lidt længere fremme stod der under arabisk, at det er det sprog, der tales af arabere. Så slog jeg op under heste; men der stod ikke et ord om talende heste.

Der var kun en hest, der kunne flyve!

Det er ligegodt en dyr bog encyklopædien, så var jeg lidt sur.

Så faldt jeg gudskelov over artiklen om kropssprog, og her stod det, helt ucensureret, at arabisk er det sprog i verden, der artikuleres mest støjende!

Mit Nørrebror-problem forsvandt som dug for en blæselampe.

Og jeg sov som en baby den nat, min sjæl var ren.

De larmer

Senere fik jeg det bekræftet. De larmer.

Jeg skulle interviewe en ung gymnasiast-pige af palæstinensisk baggrund, om hvorfor palæstinensiske fyre er sådan nogle knoldhoder, der står og råber på et gadehjørne på Nørrebro i stedet for at få sig en uddannelse, mens pigerne bare gør det fornuftige.

Hun var meget sød og sky, men vi kom i fin samtale og til sidst forhørte jeg mig lidt om det der med sproget.

Er I så støjende, når I snakker arabisk som der står i encyklopæiden?

Hun så på mig et kort øjeblik, så sagde hun - i et helt andent sprogleje, ikke noget med fint gymnasiedansk, men på råt, godt gadesprog:

"Er du sindsyg mand, folk tror kraftstejleme, vi går i flæsket på hinanden; vi snakker bare!"

Morale: man skal ikke lade sig skræmme af støj!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her