Læsetid: 2 min.

Stakket er stridens glæde

1. juli 2006

Søren Krarup er en stridens mand, der sjældent vender den anden kind til. Så som forventet reagerer han i form af et læserbrev den 20. juni på, at jeg i en kommentar fem dage tidligere havde kritiseret hans grundlovskronik (Information den. 3. juni) for at indeholde en fordrejet og groft politiserende skildring af mine gymnasieelevers besøg i Folketinget i maj måned.

Og som forventet fremturer han endnu en gang i sin yndlingsrolle som offer. Man får helt ondt af den gode mand, der forventningsfuldt tog imod en flok unge mennesker fra den kære, gamle skole for i "al venlighed og gemytlighed" (det skriver han, sørme!) at belære dem om sit eget indiskutable syn på grundloven og menneskerettighederne.

Han blev ikke blot et offer for den politisk korrekte ungdoms vrængen og smækken med dørene (der var to, der stilfærdigt forlod lokalet), men også for deres "famlende" lærers efterfølgende vasken hænder og "fornærmende og forfalskende udlægning." Men det kan man jo desværre komme ud for, når nu hele uddannelsessektoren er domineret af ideologisk ensretning og massiv hjernevask.

Javel. Det skal man høre fra en mand, der ellers ikke sætter sit lys under en skæppe, men jævnligt praler med det "systemskifte" i 2001, der gjorde ham til chefideolog i landets mægtigste parti.

Det må stå for Krarups egen regning, at jeg nu personligt karakteriseres som "svag, bange, hjælpeløs og famlende" under det famøse besøg. De ord vakte en del gemytlighed hos de folk, der kender mig.

Ikke ekstremister

Værre er, at Søren Krarup totalt går uden om min pointe: At Krarup i sin grundlovstale og -kronik drev politisk plat på besøget i sin argumentation for, at den danske grundlov og den danske 'virkelighed' skulle være i fare.

Det er ikke fair at tage forvrængede udtalelser fra enkelte elever ud af deres sammenhæng og skildre hele klassen som en flok ekstreme, udemokratiske og uopdragne anarkistiske bøller. Jeg kan garantere Søren Krarup for, at de skam alle sætter stor pris på det danske folkestyre, herunder Grundloven. At nogle af dem nok gerne ser de nuværende formuleringer af menneskerettighederne i Grundloven styrket og ændret, er en anden sag.

Besøget var afslutningen på et undervisningsforløb om dansk politik. Et af de faglige formål var at demonstrere for eleverne, at vi i Danmark med rette kan være stolte over vores tradition for åbenhed og dialog på tværs af partipolitiske skel. At det i udlandet ikke er normalt, at man som hos os kan gå direkte fra gaden ind i parlamentet (ganske vist efter en desværre nødvendig sikkerhedskontrol) for at mødes med en af de folkevalgte repræsentanter. Og at folketingsmedlemmerne som regel er interesseret i at mødes med de unge vælgere og lytte til deres synspunkter.

Det var det, jeg under den ophedede diskussion i Dansk Folkepartis gruppeværelse forsøgte at forklare de stridende parter. Men Krarup var ikke interesseret i lytte til de unges "overfladiske tåbeligheder."

Rasmus Larsens fyndord i Folketingets vandrehallen om, at "stakket er stridens glæde," er spildte Guds ord på Dansk Folkepartis stridsmand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her