Læsetid: 6 min.

Stand-up'ere vender børnelitteraturen på hovedet

Man tager 11 stand-up komikere, placerer dem foran et tastatur og beder dem skrive en godnathistorie for børn. 'Vi kan tage nogle hverdagshistorier, vende dem på hovedet og få noget sjovt ud af det, siger en af bidragsyderne om stand-up komikernes største styrke. Det viser sig at holde stik - og så kan de også kurere sygdomme...
7. oktober 2006

Steffen har taget en hård beslutning. Hans mennesker må ud af huset. Selvfølgelig er der fordele ved at have mennesker . Men en kat - den skal være 'herre i eget hus'.

"For Steffen var træt af, at han ikke måtte bide i blomsterne og vælte de vaser, han havde lyst til. Sengen ville han have for sig selv, og frem for alt var han dødtræt af, at det altid var hans mennesker, der skulle bestemme, om han skulle have dåsemad eller tørfoder. Tørfoder, helt ærligt. Selv ordet smagte dårligt - bvadr!"

Ovenstående uddrag stammer fra historien om katten Steffen, der mister appetitten ved tanken om tørfoder og surmuler i vindueskarmen over, at hans ejere ikke har fattet, at det er dem, der er gæster i hans hus.

De pokkers dåser

Fortællingen er en ud af 11 godnathistorier i den nye børnebog Til Dig Fra Os, hvor Politikens Børneforlag har bedt nogle af landets mest kendte stand-up komikere om at skrive en godnathistorie hver.

"Den oprindelige idé med historien om katten Steffen var, at han ville dræbe sine mennesker for at få huset for sig selv. Men det synes de fra forlagets side var lige lovlig voldsomt, når nu historien skulle læses højt for børn - og det kunne jeg sådan set godt se. Derfor ændrede jeg det til, at Steffen bare gerne ville jage sine mennesker ud af huset," fortæller Mads L. Brynnum, der er en af de 11 stand-up'ere, som har bidraget til bogen.

I Mads L. Brynnums fortælling går det imidlertid hurtigt op for katten Steffen, hvad problemet med hans plan er: Den lækreste kattemad er på dåser, og poter er jo bare ikke skabt til at åbne dåser. Det får Steffen til at konkludere, at mennesker ikke ligefrem er "jordens klogeste dyr".

"For hvor smart er det lige at have mad til katte i dåser, som de ikke selv kan åbne?" funderer den halvfornærmede kat, før han spinder sig til en umiddelbar løsning på problemet: "Han havde flere gange lagt mærke til, hvordan for eksempel potter smadrede med et ordentlig brag, hvis han "kom til" at vælte dem på gulvet, så mon ikke det samme ville gælde for dåser? Bang sagde det, da han skubbede den første dåse på gulvet."

Vellykket projekt

Steffens plan med at slå hul på dåserne mislykkes. Men det samme kan ikke siges om grundidéen med Til Dig Fra Os.

"Formålet med at få stand-up komikere til at skrive en historier til en børnebog, var jo først og fremmest, at det skulle udmønte sig i en sjov bog - det er jo det stand-up komikerne kan," forklarer forlagsredaktør på Politikens Børnebøger Pernille Wass, som er idémageren bag bogen.

Når man har læst de 11 fortællinger i bogen, er det nemlig mere end almindelig svært at skjule et saligt smil på læben. Om end historierne sprogligt og opbygningsmæssigt svinger noget i kvalitet.

Irritationselementerne er imidlertid i fåtal i Til Dig Fra Os, som grundlæggende må siges at være intet mindre end en vanvittig morsom bog, hvis styrke - udover de komiske islæt - skal findes i stand-up komikernes evne til at vende historierne på hovedet.

Som i historien om edderkoppen Peter, der er gået på slankekur, fordi han gerne vil være lækker for menneskenes skyld, så de holder op med at råbe 'adr for en stor fed edderkop', hver gang de ser ham.

"Det er jo det, stand-up'ernes største styrke, at vi kan tage nogle hverdagssituationer eller historier, vende dem på hovedet og få noget sjovt ud af det," siger Mads L. Brynnum.

En pige ved navn Poul

Hans personlige favorithistorie i Til Dig Fra Os er Carsten Eskelunds "Den lille Poul med Papmachehunden", der handler om den østrigske pige Poul, som stjæler en hund ved navn Lupo. Kræet må imidlertid finde sig i, at Poul barberer dens hår af og klistrer den til med papmache. Østrig er generelt en underlig størrelse i historien:

"Hør lige her: Når du tager sko på, så binder du snørebåndene, ikke sandt? I Østrig findes der ikke snørebånd, så når børn skal ud og lege, bliver de nødt til at lime deres sko fast til fødderne, og når de skal have dem af igen, skal de sidde med fødderne i en balje vand, indtil limen er opløst."

Historien om den lille pige Poul er umiddelbart den sjoveste og mest finurlige fortælling i Til Dig Fra Os, og det er netop de 'skæve' elementer, der tiltaler Mads L. Brynnum.

"Formålet med den her bog er jo at byde på nogle historier, som ikke blot er skægge for børnene at få læst op, men som også er sjove at læse op for 'de voksne' - og det er 'Poul med papmachehunden' i den grad," siger Mads L. Brynnum.

Lille syge Birgitte

Han tilføjer imidlertid: "Jeg har til gengæld hørt, at historien er lidt svær at læse højt, men jeg har ikke selv forsøgt mig med højtlæsningen, så jeg har lidt svært ved at vurdere, om det passer."

Vi lader det komme an på en prøve. En 26-årig pige - lad os kalde hende Birgitte - ligger i sin seng med feber og maveonde, og undertegnede tilbyder hende at læse op fra 'Poul med papmachehunden'.

"Fuglene i Østrig synger fantastisk, de siger ikke bare 'pip, pip, pip', ligesom de kedelige danske fugle. De synger Britney Spears og Madonna, og nogle af de kedeligste fugleracer kan også alle dansetrinene. Poul grinede højlydt, for hver gang Lupo løb efter fuglene, fløj de bare op på en gren og sang videre: 'Hit me baby one more time...'"

Sådan kører højtlæsningen derudaf, men 26-årige Birgitte har svært ved at følge med under feberdyngerne. Det ændrer sig imidlertid, da der sniger sig noget kærlighed med ind i historien.

"Når Poul sad i sin seng om aftenen, var det ikke længere hunde, hun tegnede, men dreng med et stort smil og fregner i hele hovedet. Kan du gætte, hvem hun tegnede?" skriver Carsten Eskelund og henvender sig så til oplæseren af historien: "Hvis dit barn ikke svarer 'Kuno', skal han/hun nok tale med en eller anden - snart."

"Han hedder Kuno," mumler den 26-årige pige med maveondet.

"Ja, det er rigtigt, han hedder Kuno," svarer oplæseren, før han læser videre i historien om, hvordan Poul får stadig mere dårlig samvittighed over at have stjålet en nu glatbarberet hund. Hvert andet minut afbryder 26-årige Birgitte imidlertid historien med et: "Kuno, han hedder Kuno."

"Ja, det er rigtigt Birgitte, men nu forsøger vi lige at læse videre ikke," forsøger oplæseren sig: "Poul havde gået med hemmeligheden om Lupo så længe, og hun brændte efter at dele den med nogen."

"Han hedder Kuno," afbryder en nu smilende Birgitte igen.

"Du har da vist fået det lidt bedre, hvad?"

"Ja, historien har fået mig til at grine og slappe så meget af, at min mave har fået det bedre," siger den 26-årige pige.

Og hvad kan man så lære af historien om Birgitte, hvis rumlen i maven blev neutraliseret af at høre en god og skæg godnathistorie.

Komikeren Jonathan Spang giver et godt bud i sit bidrag til Til Dig Fra Os:

"De fleste voksne vil faktisk rigtig gerne være børn engang imellem. Sov rigtig godt."

-Til dig fra os - Godnathistorier af 11 stand-up komikere. 153 s., 199 kr. Politikens Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu