Læsetid: 3 min.

Stands bedraget

21. januar 1999

DET ENE BEDRAG trækker de næste med sig. Sådan er det, når kassereren forgriber sig på kassen. Og sådan er det i politiske skandaler.
Det er den dynamik, som formanden for Folketingets finansudvalg, Peter Duetoft (CD), beskriver, når han til gårsdagens Information siger:
"Der er mere og mere i Ørestadssagen, der bare bobler og bobler."
Det hele startede skævt, da VK-regeringen i 1991 ville bakke beslutningen om en Øresundsbro op med 'ny initiativer til hovedstadens dynamik'. Jydepartiet Venstre vil nemlig ikke være med til at hælde flere statspenge i København. Nye offentlige påhit skal hvile i sig selv - eller se ud, som om de gør det. Fremfor at tale regeringspartneren ud af provinstraumet valgte daværende konservative finansminister Henning Dyremose - i forståelse med Socialdemokratiet - en snedig løsning, udtænkt af en embedsmandsgruppe: Vi bygger en undergrundsbane, men det koster ikke noget, ih nej, for vi betaler den ved at sælge grundene i en ny bydel på størrelse med Ålborg: En Ørestad på Amager Fælled og Vestamager.

BEDRAGERISK var også navnet. Ørestaden havde hidtil været fælleskælenavn for bysamfundene på begge sider af Øresund. Nu blev det hæftet på en bred stribe statsligt-kommunalt ejet natur fjernt fra Øresunds blinkende blå.
Fidusen betød også, at myndighederne løb fra løfter, de netop havde givet om at bevare denne natur. Med et lovindgreb afværgede SVK-partierne en fredningssag, der allerede var gennemført af fredningsnævnet. Og som yderligere galskab i meningen måtte de lægge banens sydlige forgrening bort fra de nuværende kunder og ud i den endnu tomme Ørestad.
Til at lede banebygningen og Ørestads-salget lavede SVK den tidstypiske konstruktion: et privat selskab, der i virkeligheden er offentligt, nemlig statsligt-kommunalt. Dette I/S Ørestadsselskabet har nu i syv år søgt at få det til at se ud, som om det hele ikke koster skatteborgerne noget.

BLÆNDVÆRK er det. Med finansudvalgsformand Duetofts ord i gårsdagens avis:
"Let skjulte overførsler finder sted gang efter gang efter gang."
Duetoft sigter herved blandt andet til, at stat og kommune i en ejendommelig kædehandel har foræret Ørestadsselskabet en række lukrative byggegrunde langs Københavns Havn - uden for Ørestaden. Ved videresalg scorer selskabet omkring 400 millioner, som hører hjemme i statskassen.
Duetoft kan også fortælle, at staten yder bistandshjælp ved at lade statsinstitutioner, der køber grunde i Ørestaden, betale ekstra modnings- og miljøbidrag, der får købsprisen 25 procent over, hvad de få private nybyggere indtil nu har betalt.
Og hvad laver Hovedstadens Sygehusfællesskab og - som nu foreslået - Danmarks Radios ny hovedsæde overhovedet i Ørestaden? Den oprindelige mening var, at den skulle befolkes af internationale, fremtidsorienterede private virksomheder.
Nu ser det ud, som om stat og kommune skjuler den del af skandalen, der består i manglende indflytning, ved selv at flytte ind. En ny skandale er fuldbyrdet, hvis miljøminister Svend Auken giver den dispensation fra sit centerstop, som et konsortium kræver for at indgå Ørestadens hidtil største private kontrakt.

VILD OPTIMISME. Sådan har uvildige analyser hidtil betegnet Ørestadens prognoser for indtægter ved grundpriser og salgsmængder. Nu er metrobyggeriet løbet ind i milliardfordyrelser i forhold til de oprindelige udgiftsprognoser, der også var vildt optimistiske. Stat og kommune, der hæfter for Ørestadsselskabets 'private' lån, drives videre ud i desperat illusionsmageri om økonomisk balance. Oh, offentligheds toldede tålmod! Oh, kommende kommissionsdomstole til kortlægning af bedragets anatomi!
Duetoft foreslår en anden udvej:
"Hvorfor siger de ikke bare sandheden: At det bliver dyrere, end de regnede med? Så ville vi sige 'Ih, hvor er det åndssvagt' - og give dem pengene, for en metro skal vi have."
Så sandt som det er sagt.
Drag konsekvenserne nu. Metroen er en offentlig udgift. Ryd op i byggefadæsen. Betal hvad det koster. Hold op med at jage sagesløse statsinstitutioner ud i vildnisset. Lav en fornuftig rækkefølge for modningen af overudbuddet af offentlige grundtilbud i hele hovedstaden. Læg dem i en fælles pulje. Få den kollektive transport i orden. Vent på rette grundkøbere til rette pris. Lad være med at sætte høje arkitektoniske og miljømæssige ambitioner på panikudsalg.
Stands venligst bedraget, tak. dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her