Læsetid: 3 min.

Staten er afhængig af nikotin

Der er kun en befolkningsgruppe, der belaster statens finanser mere end rygerne - det er ikke-rygere
21. maj 2005

Det er ikke morsom at være tobaksfabrikant i disse år: Afsætningen går tilbage og markedets frie kræfter er sat ud af spillet. Måling efter måling fortæller, at flertallet af tyskere ønsker sig italiensk-irske forhold i det offentlige ryge-rum. Stod til flertallet, skulle al kvalmen i restauranter og værtshuse stoppes straks.

Delstaten Niedersachsen har allerede sløjfet rygekupeerne i sine regionaltog, og visse politikere har regnet sig frem til, at rygning bag rattet burde forbydes hurtigst muligt, for vi kender dem - rygerne: Først forsøger de at grave pakken op af lommen, og kan ikke koncentrere sig om trafikken. Så skal de stryge en tændstik, som kræver brug af begge hænder, hvor på rygeren må forsøge at styre med det ene knæ på rattet. Og siden leder de efter askebægeret dér nede i virvaret mellem gearstang, cd'er, coffee-to-go-krus og bilradio. Om natten er det ekstra farligt, fordi et fejldrys aske kan give brændemærker i kadanboksen og dermed reducere bilens brugtvognsværdi.

Selv om politiets ulykkesstatistik ikke kan bekræfte den fare, der udgår fra rygende bilister, slutter to ud af tre adspurgte i en Emnid-måling op om polititikernes forslag. Den sidste tredjedel af de adspurgte er imod - selvfølgelig er de det, de er jo selv rygere (35 procent).

I sidste uge udløb forbrugerminister Renate Künasts frist til tobaksfabrikanterne. Hun havde krævet at få lister over alle tilsætningsstoffer (additiver) i cigaretterne. Listerne skal nu gennemgås, og er der kræftfremkaldende stoffer i blandt, skal de fjernes fra tobakken.

En gennemsnitlig cigaret indeholder ca. 200 additiver, blandt dem stoffer som skal holde ild i cigaretten, stoffer som skal sænke røgens temperatur, stoffer som hæmmer hostetrangen, stoffer som gør røgen sød... Listen over additiver skal offentliggøres på ministeriets hjemmeside, og den skal nok blive skræmmende læsning.

De konservatives narkotikapolitiske ordfører, Gerlinde Kaupa, i Forbundsdagen mener, at listen er komplet ligegyldig:

"Hvorfor skal vi beskæftige os med de kræftfremkaldende stoffer, hvorfor ikke forbyde cigaretter med det samme."

Hendes forslag har næppe nogen chance - ikke foreløbig, men retningen er klar.

En erhvervsjurist fra universitetet i Hamborg mener, at tobaksfabrikanter gør sig skyldige i legemsbeskadigelse, når de sælger deres varer. Han spår retssager af amerikanske dimensioner.

Kampen mod tobakken er langt fra vundet, men hver dag er et skridt på vejen. Tobaksemballagen er overplastret med advarsler, forskerne producerer forfærdende kendsgerninger, og hver dag mister flere rygere lysten, end nye kommer til.

Argumenterne for at holde op kommer ikke alene fra lægevidenskaben; de mange kampagner frigør et enormt gruppepres, som ikke-rygerne udøver eksempelvis under gangen gennem togenes rygerkupeer. Med demonstrativ hosten og misbilligende blikke bliver rygerne stigmatiserede som tabere og udisciplinerede.

I vores verden skal man være disciplineret, leve sundt, holde sig på vægten. Og staten har også sine fordele af kampagnen mod det rygende mindretal: I tider med globalisering, religionskrig, oliemangel, massearbejdsløshed og andre uloeselige problemer må politikerne finde emner, de rent faktisk har indflydelse på.

Samfundsøkonomisk er det også en god idé. Mere end 100.000 tyskere dør hvert år af misbruget - og deres dødskamp er dyr, kan man se af sundhedsbudgettet.

På den anden side...

Staten tjener også rigtig mange penge på salget af cigaretter, og i disse økonomisk slemme år kan Tyskland ikke undvære en eneste cent. Derfor vækker den konstante tilbagegang i antallet af rygere alvorlig bekymring i Finansministeriet. Op mod en milliard euro (ca. 7,5 milliarder dkk.) frygter både socialdemokrater og de konservative i finansudvalget.

Hvis prisen pr. pakke stiger omtrent halvanden krone denne sommer, vil endnu flere holde op - eller købe smuglercigaretter i Polen - og indtægten fra tobakken falde endnu mere.

Dét tør de to store folkepartier ikke risikere, og derfor overvejer man nu af hensyn til økonomien at drosle ikke-rygningen lidt ned.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her