Læsetid: 2 min.

Staten får sin del af landbrugsmillionerne

EU's landbrugsmillioner bliver fordelt efter nye regler, og det offentlige har lagt billet ind på støtte til store områder. Men skulle vi ikke væk fra landbrugsstøtten, spørger Mette Gjerskov, folketingsmedlem for Socialdemokratiet.
17. juni 2005

BRUXELLES/KØBENHAVN - Pengene ventes udbetalt til december. Til den tid vil miljøminister Connie Hedegaard (K) kunne stille sig frem i samme liga som Danmarks største godsejere, som modtager af store millionbeløb i EU-støtte. Skov- og Naturstyrelsen er blot en af flere offentlige myndigheder, der modtager penge fra EU's landbrugsstøtte. Og hvis alle statsskovdistrikter under styrelsen får støtte til de arealer, de har søgt om, vælter der syv millioner ned i Miljøministeriets kasse i år for enge og overdrev. Det fremgår af et svar til det socialdemokratiske folketingsmedlem Mette Gjerskov.

Gjerskov, der er suppleant i både miljø- og fødevareudvalget, er ikke fornøjet med svaret.

"Vi vil jo gerne have afviklet den her støtte over nogle år. Det kan jo ikke være meningen, at det offentlige går ind og får flere og flere penge. De gør sig jo afhængige," siger hun. Mette Gjerskov kan godt forstå, at statsskovdistrikterne og andre ser sig om efter flere penge i disse skattestopstider. Men hun synes ikke, det er "politisk rimeligt," at det offentlige går ind og bruger støtten. "Jeg troede, alle partier var enige om at afskaffe støtten," siger hun.

Vinder

En søgning i oversigten over tidligere udbetalt landbrugsstøtte til statsskovdistrikterne hos researchcenteret DICAR peger på, at de syv millioner er en kraftig stigning i forhold til tidligere år, hvor tilskuddet fra EU's landbrugsordninger har været to-tre millioner.

Men Skov- og Naturstyrelsen forventer, at nettoindtægten bliver uforandret, siger handelsskovrider Poul Ravnsbæk.

Statsskovdistrikternes indtægter fra landmænd, der forpagter statens jord eller betaler for græsning, vil nemlig falde, når husdyrstøtten falder.

Men der må ventes en kraftig stigning i støtten til staten, mener miljøjournalist og forfatter Kjeld Hansen.

"Det skyldes, at den valgte reformmodel i Danmark for fremtidens uddeling af de årlige 7,4 mia. kr. har medført nye støtteordninger for ejere af græsmarker, og at værdien af disse ordninger hurtigt udvides til 2013," skriver han i et notat. Kjeld Hansens beregninger viser, at den danske stat i 2013, når reformen er endelig gennemført, "i skikkelse af Miljøministeriet vil kunne hæve knap 52 millioner kroner årligt i landbrugsstøtte til Skov- og Naturstyrelsens arealer. Dermed er staten blevet den suverænt største vinder i spillet om EU-milliarderne," konkluderer Hansen.

"Skov- og Naturstyrelsen forvalter ca. 22.000 hektar landbrugsjord, hvoraf langt størstedelen er vedvarende græsarealer i form af enge, overdrev mv.," hedder det i svaret til Mette Gjerskov.

Store dele af dem er omfattet af forskellige fredninger, eksempelvis EU's habitatområder Natura 2000. Af de 22.000 hektar er de 13.000 bortforpagtet.

"Disse forpagtere søger EU-støtte efter enkeltbetalingsordningen. Støtten indgår i deres privatøkonomi og prisdannelsen for lejeafgift - og det vil den også gøre fremover," hedder det i svaret til Mette Gjerskov. For de områder, skovdistrikterne selv har søgt, vil tilskuddene indtil 2013 stige til næsten 20 mio., fordi støttebeløbet til græsarealer stiger fra 500 kr. pr hektar til godt 2.000 kr. i 2012. Miljøministeriet henviser til Skov- og Naturstyrelsen samt til svaret til Mette Gjerskov.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her