Læsetid: 3 min.

Staten scorer kassen på andelsboliger

Andelsboligerne er blevet mere værd, og det tjener kommuner og stat gode penge på. Dels gennem grundskatterne - dels gennem tinglysningsafgifter
11. maj 2005

De offentlige vurderinger af andelsboliger er steget voldsomt, og flere andelsboligforeninger er på få år blevet dobbelt så meget værd. På landsplan er de offentlige vurderinger steget med omkring 30 procent, og i København og Frederiksberg med omkring 55 procent. Når ejendomsvurderingen bliver højere, stiger grundskatterne også ¿ og det er der gode penge i for kommunerne. Det problem kender man hos Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation. Her har formand Hans Erik Lund talt med andelsforeninger, der hverken er interesserede i at stige i værdi eller grundskat:

"Der er medlemmer, der er meget overraskede over stigningen. De forstår ikke, hvad der pludselig er sket, og hvad der skulle have ændret sig så voldsomt siden sidste vurdering. Nogle af de foreninger, der er blevet dobbelt så meget værd, synes, det er for meget, og deres grundskatter stiger jo også til det dobbelte. Det, synes de, er træls," siger Hans Erik Lund, som understreger, at der går cirka fire år, før stigningerne i grundskat slår fuldt igennem. Hvor meget kommunerne tjener i kroner og ører på de højere vurderinger, findes der ingen opgørelse over.

Men det er mange penge, vurderer formanden for Andelshavernes LO, Allan Tyllesen:

"Det må være rigtig mange penge. Det er jo ganske enkelt en stigning på mere end 50 procent. Der er andelsforeninger, der nu skal af med 40-50.000 kroner i grundskat om året, og alle oplever stigninger. Man kan også spørge sig selv om, hvad der blev af skattestoppet i den forbindelse. Det er jo fuldstændig det samme som at fordoble procentsatsen for grundskatten," siger Allan Tyllesen.

Låneboom

De øgede indtægter fra grundskatterne er langt fra det eneste, de offentlige kasser scorer penge på i forbindelse med det de høje vurderinger. Vurderingerne giver nemlig andelshaverne en højere friværdi, og siden første februar i år, er det lovligt at tage lån i friværdien i sin andelsbolig.

Det er der rigtig mange, der har benyttet sig af. Faktisk er der på de bare tre måneder registreret 12.000 lån til en samlet værdi af næsten 2,5 milliarder kroner - og landets største banker vurderer, at udviklingen vil fortsætte de næste par år.

Bankerne tjener selvsagt gode penge på lånene, men også statskassen får sin del af kagen. Man betaler nemlig tinglysningsafgift på lånene, og foreløbig er det blevet til næsten 50 millioner kroner til statskassen. Et tal som vil blive meget højere allerede inden året er omme.

Dertil kommer hele opsvinget i form af det øgede forbrug, som er en følge af lånene.

Sammenhæng?

Hos Andelsbolighavernes LO synes man, at den voldsomme stigning i de offentlige vurderinger er påfaldende høj:

"Der er en sammenhæng mellem de høje vurderinger og de nye lån. En stigning på over 50 procent er ikke normal. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om der ligger instrukser om, at vurderingerne skal op, men jeg har det på fornemmelsen. Jeg har talt med flere, der i hvert fald ikke kan forstå, hvordan de er blevet millionærer på få år - så skulle ejerlejlighedspriserne være steget tilsvarende, og det er de jo trods alt ikke," siger Allan Tyllesen.

Told og Skat, som står for ejendomsvurderingerne, afviser, at man skulle være blevet instrueret i at lade priserne stige:

"Det er ikke nogen stor hane, vi har drejet på. Det er individuelle vurderinger, og det er først og fremmest markedets generelle prisstigninger, der ligger til grund for den store stigning i vurderingerne," siger kontorchef i Told og Skat, Jens Perch Nielsen.

Lidt langsommere

Hverken Andelsbolighavernes LO eller Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation er generelt imod de høje vurderinger. Først og fremmest fordi det giver flere penge i andelshavernes og - foreningernes kasser.

Men Hans Erik Lund havde gerne set, at stigningen var fordelt over flere år:

"Vi havde hellere set, at det var gået stille og roligt. At man var begyndt ved den foregående vurdering og havde fulgt op denne gang."

At mange andelshavere kan tage lån i deres friværdi er Andelsboligforeningernes, Fællesrepræsentation heller ikke imod. Men at man kan låne til privat forbrug, er man mindre begejstret for.

"Vi havde gerne set, at man kun kunne optage lån, hvis man skulle bruge pengene på forbedringer af boligen - og ikke bare til almindeligt forbrug. Men økonomi- og erhvervsministeren ville gerne have gang i hjulene," siger Hans Erik Lund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu