Læsetid: 4 min.

Staten bliver til tøjpoliti

Burkaforbud og forbud mod afklædte damer i reklamer. To yderligheder der repræsenterer det samme - nemlig forbud. Det er en indgriben i den personlige integritet og en misforstået krænkende beskyttelse. Grænsen er nået for, hvad politikere skal blande sig i, mener flere samfundsdebattører
15. oktober 2005

Hvis staten skal bestemme, hvordan vi skal dække os til - eller klæde os på - alt efter om integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) eller Karen Hækkerup (S) får gennemført henholdsvis burkaforbud og forbud mod sexistiske reklamer, så er der ikke grænser for, hvad staten kan blande sig i.

Men vi lever allerede i et samfund fyldt med forbud, som vi ikke lægger mærke til i hverdagen, mener filosof Arno Victor Nielsen.

"Det bliver påbudt os, at vi skal gå med sikkerhedssko, bruge sikkerhedssele og gå med sikkerhedshjelm i bestemte situationer for at spare på sundhedsudgifterne" siger Arno Victor Nielsen.

Den formynderiske stat indoktrinerer os allerede i vores yngste år, mener han.

"I skolen bliver vi indoktrineret med, hvad vi skal forstå som dansk kultur, f.eks. med alle de her kanoner," siger han og er ikke overrasket over forslagene fra de to politikere.

"Staten påbyder os en masse andre ting og gør det med den begrundelse, at det er godt for os. På præcis samme måde kan staten i princippet også fortælle folk, at de ikke skal gå rundt med burkaer i det offentlige rum, fordi det ikke er godt for dem," siger Larsen.

Han mener også, at når staten laver forbud mod at ryge offentligt og forsøger at forhindre os i at drikke ved at lægge afgifter på alkohol, så er det mindst ligeså indgribende.

"Staten er forlængst gået over grænsen. Vi lever allerede i et totalitært styre," siger han.

Krænkende beskyttelse

Flemming Pless, sognepræst i Christians Kirke og medlem af Socialdemokraterne er enig med Arno Victor Nielsen om, at staten overskrider en farlig grænse.

"I det øjeblik, man forbyder burkaer og nøgne kvinder, så har vi overtrådt en grænse, der gør det muligt at forbyde alt. Det er et fuldkomment uacceptabelt indgreb i den personlige integritet. Det er starten på en politistat," siger han.

"Jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, hvad det næste kan blive. Ulovlige tanker," spørger Pless.

Når man laver en lov, laver man den som oftest for at beskytte nogen.

"Men der er ingen, der bliver skadet af en burka - så dette er et horribelt grundlag at lovgive på," siger han og mener, at Rikke Hvilshøj og hendes burkaforbud i den grad er en misforståelse.

"Integration handler om socialisering og beskæftigelse - den skal ikke være et tøjpoliti eller et meningspoliti" siger Pless.

Hvis integrationsministerens påfund med burkaforbud munder ud i et lovforslag, vil Pless demonstrere, at der bor masser af fornuftige, velintegrerede og burkaklædte folk i Danmark.

"Så skal jeg da være den første til at gå rundt i en burka på gader og stræder og i min kirke," lover han.

Fejlslagen politik

Eva Holmegaard Larsen, sognepræst i Nødebo, mener ligesom sin præstekollega, at der er tale om fejlslagent integrationsforsøg.

"Integration er ikke at få vores tilflyttere til at ligne os. Det drejer sig om at få vores tilflyttere til at bo under vores love med kærlighed til vores land, respekt for vores lovgivning og vores kultur," siger Holmegaard Larsen.

Hun mener, at et burkaforbud er en misforstået beskyttelse, som har til formål at være den gode vilje.

"Den vil være beskyttende over for vore burkaklædte kvinder, men det vil i de fleste tilfælde blive et påbud, der krænker den enkelte kvindes ret til at gå med burka. Man kommer ingen steder med forbud," siger hun og fortsætter: "Det er et forbud, der indskrænker deres frihed til at vælge den symbolværdi i den klædning, de går i."

Holmegaard Larsen mener, at vi er på vej mod et totalitært samfund, og at det lige præcis er sådanne samfund, vi forsøger at undgå i vores eget.

Nypuritanisme

Burka eller bare bryster - staten skal holde sig væk fra sådanne forbud. Hun mener heller ikke, man skal begynde at lovgive om, hvordan befolkningen burde blive stødt ren moralsk.

"Hvis der ikke ligger en respekt for, at en kvinde må vise sin krop, som hun vil, så er der ikke nogen grænser for, hvad man kan forbyde næste gang," siger Holmegaard Larsen.

Hun er klar over, at sexistiske reklamer ikke er en del af kvindebevægelsen, men at vi faktisk har kæmpet de sidste 50 år for at vise krop uden at blive kaldt sexistiske.

"Og nu skal vi så til at være puritanere igen, fordi nøgne kvinder i reklamer pludselig repræsenterer et krops- og seksual-fjendtligt univers," siger hun.

Oplysning skal der til

Pless mener ikke, at man kan begynde at bestemme, hvornår noget er sexistisk.

"Hvem skal definere det? Hvem skal lovgive for gråzonerne," spørger Pless og fortsætter: "Hvis vi ikke må se damer uden tøj i det offentlige rum, så skal vi også til at påklæde dem på Statens Museum for Kunst og Glyptoteket."

Han mener hellere, at man skal oplyse om kvindesyn og sexisme frem for at forbyde og tabuisere.

"Ved at forbyde er man med til at tabuisere. Man kan udmærket tabuisere ved at være en bevidst forbruger og fravælge de produkter, som har reklamer med et nedsættende kvindesyn" siger han.

Ikke som voldsmagt

Filosoffen Arno Victor Nielsen mener, at staten kan bruge sine penge på noget mere fornuftigt end at lovgive og dermed forbyde.

"Det er helt i orden at staten forsøger at bekæmpe sexistiske reklamer, men den skal bare ikke gøre det som en voldsmagt. Man skal ikke lave love og dermed straffe menneskerne, men de skal i stedet bekæmpe sexisme ved at ændre folks holdninger," siger Arno Victor Nielsen.

Han opfordrer staten til at være lidt mere fantasifuld og lave nole modkampagner, som for eksempel nogle af de oplysende kampagner, man jævnligt har set mod aids.

"Men vi er nået til et punkt, hvor vi må erkende, at staten ikke bare er en eller anden administrator. Staten er også en størrelse, der forsøger at sætte et livsideal igennem - den regulerer også os mennesker ned i mindste detalje," siger Eva Holmegaard Larsen.

Leder på bagsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu