Læsetid: 3 min.

Statshumor eller privat

6. januar 2000

DER ER en anekdote om Leif Panduro, som i en mere og mere fjern fortid var medlem af det forfatterteam, der stod bag nogle af datidens legenadariske tv-satirer i Danmarks Radio som Hov-Hov og Uha-Uha. Vi er tilbage i tiden omkring 1970. Panduro sidder i idemøde med kolleger som Benny Andersen, Johannes Møllehave, Lise Nørgaard og Paul Hammerich m.fl. Pludselig ringer telefonen. Panduro skynder sig at tage den, og førend han har hørt, hvem der er i den anden ende, siger han: "Det er underholdningsafdelingen!". Hvorefter han bryder hulkende sammen for åben telefon. En gimmick, som efter sigende gentog sig adskillige gange med stigende moro til følge.
Dermed mere end antydede han, at det ikke nødvendigvis er sjovt altid at skulle være sjov. Omend han tilsyneladende ikke selv havde problemer i den retning.

I DANMARKS Radio er der ansat en 60-70 mennesker til at være underholdende eller hjælpe andre med at være det. Ifølge DR's direktion er de ikke underholdende nok, og derfor skal de
fyres, bortset fra tre-fire redaktører, som skal købe programmer hos private selskaber 'ude i
byen', som det hedder i jargonen. Den bombe lod ledelsen springe på et møde tirsdag, og i går kl. 12 mødtes medarbejderne i afdelingen for at tage stilling til, hvordan de skulle reagere. Ledelsen havde ladet en kattelem stå åben: At hvis underholdningsafdelingen kunne komme med én god grund for sin eksistens, kunne en del af den måske bevares.

SET FRA ledelsens synsvinkel er sagen glasklar. En række store satsninger har ikke medført de forventede seertal. Det gælder f.eks. programmet Scor kassen, der afløste Kvit eller Dobbelt, som var blevet lukket med et fogedforbud, fordi man havde kopieret konceptet fra engelsk tv. Derefter
kopierede man med programmet Absolut Fredag TV 2's udtjente Eleva2eren i en grad, så de ansatte i DR døbte den Eleva1eren.
Ledelsen opfattelse er, at blomsten af Danmarks underholdende hoveder, der i Panduros tid samledes i DR, i dag knytter sig til private selskaber, hvor de kan tjene mere, hvorfor DR sidder tilbage med en flok statsansatte humorister, som ikke kan konkurrere. Og 'statshumor' er ikke nær så sjov som privat humor. Derfor vil man hellere gakke til Nordisk Film, Metronome, Skandinavisk Film Kompagni, Zentropa og andre, der kan levere varen. Vælge og vrage fra en tilbagelænet position mellem ideer, som bliver tilbudt.

DE ANSATTES version er en helt anden. At afdelingscheferne er dem, der redder stationens ære i det daglige arbejde, mens chefernes chefer, altså topledelsen, er dem, der undergraver arbejdsglæden og ved en lang række af fejldisposi-tioner har skamskåret stationen i en dårligt iscenesat henrettelse. (Eksempler: Man har flyttet relative seermagneter som filmprogrammet Bogart og den ugentlige satiriske over på DR2 (plus sen genudsendelse på DR1) for at styrke kanalens profil, men med stort samlet seertab til følge. Og Absolut Fredags redaktion blev forstærket med et hold journalister fra TV-Avisen, hvis indslag ikke var så skarpe som Eleva2erens i sin tid. Hvorfor er det så undeholdningsafdelingen, der skal undgælde?). Den kreative atmosfære i huset skal længe have været på nulpunktet, men det atmosfærisk tryk er efter den seneste begivenhed utvivlsomt steget til kogepunktet.

PROBLEMET er komplekst. Når DR-ledelsen er så forhippet på seertal, kan man gætte på, at den har en nok så realistisk formodning om, at den til enhver tid står stærkest, hvis seertallene er i top. Set fra vi seeres side ligger problemet dog et helt tredie sted. Der er nemlig ikke meget sjov ved den trafik, der er nu, hvor de samme selskaber ude i byen sender de samme studieværter rundt på kanalerne i en evig rotation efter delvis samme koncepter, så der ingen forskel er på den fælles fredags-lørdagsgrød. Så bliver det ærlig talt ved med at være temmelig uinteressant.
Derfor havner bolden hos chefernes chefers chefer, politikerne. En af dem, gårsdagens 40-års fødselar, kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, antydede i et fødselsdaginterview, at netop public service-stationernes rolle, DR's og TV 2's, vil indgå med vægt i milleniets første medieforlig. Hun har ret i, at banen bør kridtes op for, hvad en public service-stations offentlige opgaver egentlig er. Det er aldrig blevet defineret. Imens kan statshumoristerne se frem til A-kasse eller pension, mens de bedste af dem kan blive ansat privat, hvorefter Danmarks Radio kan købe deres arbejde. Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu