Læsetid: 2 min.

Statsmand?

12. januar 2005

Efter tre år med Anders Fogh Rasmussen er Danmark snart et totalfredet lille smørhul. Først fredede statsministeren store dele af det socialdemokratiske skattesystem via skattestoppet. Nu har statsministeren så fredet overførselsindkomsterne via sit løfte om ikke at gennemføre velfærdsreformer uden et flertal sammen med Socialdemokraterne. Hvad bliver det næste? Forhåbentlig en fredning af avisernes momsfritagelse.
Statsministeren har flere gange understreget, at store reformplaner skal præsenteres for vælgerne før et folketingsvalg. Reformerne må ikke komme som en tyv om natten – som efterlønsreformen – men skal finde sted efter en demokratisk samtale med befolkningen.
Det lyder umiddelbart fint, forståeligt og ligefrem sympatisk. Men princippet fordrer jo, at ledende politikere tør. Netop modet til at diskutere svære emner udgør forskellen på en forvalter og en statsmand. Man må samtidig undre sig over, at kommunalreformen – ’århundredets største administrative reform’ – ikke skulle diskuteres før et valg. Den blev bare gennemført med et smalt flertal. Derfor kunne man få den tanke, at skrinlægningen ikke er et udtryk for respekt for befolkningen, men blot et taktisk træk, der skal sikre flertallet.
Problemet er, at vælgerne har gennemskuet retorikken.
I gamle dage betød ordet velfærdsreform, at man ville sikre bedre velfærd gennem reformer. I dag er ordet velfærdsreform blot en pæn omskrivning af ordet ’nedskæringer ’. Der er tale om newspeak fra økonomer, journalister og andre vellønnede grupper. Det bliver for eksempel storslået præsenteret, som en velfærdsreform, hvis man vil skære i efterlønnen. Eller hvis man vil lade overførselsindkomsterne følge inflationen i stedet for lønudviklingen.
Og det opleves med rette som uretfærdigt af vælgerne. Som Information beskrev i serien ’Fremtidens Velfærd’, så har næsten halvdelen af danskerne mistet troen på, at velfærdssamfundets kerne-ydelser findes om 25 år. Specielt de de arbejdsløse og de ufaglærte er usikre. Ikke fordi de er dumme, men fordi de godt kan gennemskue forslagene.
Der er al mulig grund til at diskutere det danske skattesystem, mindstelønnen og pensionsalderen. Man kan simpelthen ikke være bekendt at frede velfærdssamfundet så længe 800.000 danskere er placeret på bænken. Men der mangler noget. Der mangler slagkraftige initiativer, der kan overbevise de svageste om, at man ikke bare ønsker at fjerne deres velfærdsgoder, så middelklassen kan slippe lidt billigere i skat. Derfor skal der bygges masser af ordentlige billige boliger, og boliggevinster skal beskattes på linie med al anden indkomst. Der skal satses langt mere massivt på gratis efteruddannelse. Skolerne i de mest udsatte områder skal have et gevaldigt løft. Og det er primært de udsatte grupper, der skal have skattelettelser.
Hidtil har eliten lagt gift for ægte velfærdsreformer med sin newspeak. Det ville klæde de velbjærgede, hvis man fremlagde reformplaner, der var mere balancerede og retfærdige. Det kunne måske gøre den demokratiske samtale om reformer mulig. Også forud for et valg.

je

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu