Læsetid: 3 min.

Statsministerens store dilemma

Efter måneders kritik af inhuman udlændingepolitik forsøger statsminister Anders Fogh Rasmussen nu at finde den rette balance i håndteringen af de afviste irakiske asylansøgere
28. marts 2007

Da Anders Fogh Rasmussen i 2001 kunne indtage Statsministeriet, var det i høj grad takket være den 'stramme, men retfærdige' udlændingepolitik, som han havde ført valgkamp på.

Men her godt fem år senere har netop den politik og hans tætte alliance med Dansk Folkeparti skabt ham alvorlige problemer.

Med udmeldingen om, at afviste irakiske asylansøgere nu bliver tilbudt uddannelse, erhvervspraktik og jobtræning, forsøger statsministeren at dæmme op for voksende kritik fra en bred front. Kritikken er netop gået på, at udlændingepolitikken er for stram, men ikke retfærdig.

Det er ikke kun oppositionen, men også partifæller som Birthe Rønn Hornbech, Eyvind Vesselbo og VU-formand Karsten Lauritzen, der undsagt regeringens politik på dette område.

Kritik har der også været fra 29 gode samfundsborgere som Bent Fabricius-Bjerre, Isi Foighel, Claus Meyer, Johannes Møllehave, Lise Nørgaard og Kjeld Hillingsø. I et åbent brev har de opfordret regeringen til at give opholdstilladelse til irakerne. En anbefaling, som også FN og oppositionen på Christiansborg er kommet med, men som prompte er blevet afvist af regeringen med henvisning til, at der så skulle laves en særlov.

En række juridiske eksperter peger dog på, at Udlændingeloven faktisk giver mulighed for humanitær opholdstilladelse i ganske særlige tilfælde, og at en særlov derfor ikke er nødvendig.

Der kom også forslag om at flytte nogle af irakerne fra 'modtage- og udsendelsescentret' i Sandholm til de mere komfortable 'opholdscentre' i Brovst og Hanstholm, hvor der er ledige pladser. Men det blev også afvist af regeringen.

Ingen hjemsendelse

Sagens kerne er 600 afviste irakiske asylansøgere i Danmark. De har boet i Sandholm-lejren i fem til syv år uden mulighed for at arbejde og uddanne sig.

For et par uger siden påstod regeringen, at den forsøgte mindske det store antal asylansøgere ved at forhandle med de nordirakiske myndigheder om tvangshjemsendelse.

Men de kurdiske myndigheder i Nordirak afviste, at sådanne forhandlinger var på dagsordenen.

Imens er kritikken vokset og vokset.

Nu forsøger Fogh så at tage et politisk initiativ, der kan imødekomme kritikken. Øvelsen går med Foghs ord ud på, at irakerne skal "blive en ressource for det Irak, de engang skal vende hjem til".

Med den nuværende sikkerhedssituation i Irak kan der dog komme til at gå rigtigt mange år, før det er sikkert for irakerne at vende hjem til Bagdad og Basra.

Her har Fogh ydermere det problem, at han selv har været med til at skabe flygtningestrømmene fra Irak som en del af koalitionsstyrken. Oppositionen kan altså køre på, at Fogh har et moralsk ansvar for irakernes skæbne.

Endelig er der alliancen med Dansk Folkeparti.

Hvis forslaget om forbedring af de afviste asylansøgere med uddannelse, erhvervspraktik, jobtræning skal gennemføres, kræver det opbakning fra det faste støtteparti.

Ifølge Informations oplysninger kontaktede Fogh Dansk Folkepartis leder, Pia Kærsgaard, kort før sit pressemøde i går. Først her hørte Dansk Folkeparti om planerne, som de derfor ikke har taget endelig stilling til, om de vil støtte.

Partiet er dog villige til at overveje at lade de afviste irakere uddanne sig, så længe det foregår inde på centrene, og de ikke bliver lukket ud i samfundet.

Så en hel del tyder på, at Fogh får brug for hele sit politiske talent, når han skal finde en balance mellem kritikken fra venner og fjender og samtidigt bevare et godt forhold til Dansk Folkeparti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu