Læsetid: 4 min.

Statsministerens u-diplomati og diplomaternes politik

Eksperterne i dansk interesse-varetagelse bruger ytringsfriheden
28. december 2005

Hvad skal man lægge i, at en stor og meget kompetent gruppe af seniordiplomater pludselig lader deres frokostdialog blive til et debatindlæg i en af de store morgenaviser med kritik af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)?

Noget meget fagligt og noget meget sagligt.

En gang om måneden får de pensionerede ambassadører en gedigen frokost og en god snak om den store verden. Det foregår i Søofficersforeningen, der smager lidt af udsyn.

Over tid er der her hørt mangt et kritisk ord om både Danmark og danskerne, om Udenrigsministeriets ledelse, sagernes håndtering, regeringens førelse og gennem de seneste mange år naturligvis kritiske vurderinger af Statsministeriets håndtering af Udenrigsministeriets område ikke alene i de store linjer, men også i enkeltsager og personrokader på udeposter.

Det er et ocean af viden og diplomatiske erfaringer, som træder sammen af lyst. Stemningen er god, selv om alle ved, at nogle af deltagerne har trådt hinanden over tæerne i kampen om posterne.

Kort sagt er det store diplomater, der mødes til en meget engageret og fri meningsudveksling, som er så fri netop fordi ordene kun tilhører kredsen.

Tilbage står 11 tumper

Så hvorfor stilbruddet? Det er ikke sammensparet irritation over hverken det ene eller andet, thi seniorerne er ikke irriterede over de samme temaer.

Det er ikke en politisk protest, thi kredsens deltagere har politisk bredde, der ses gode venstremænd iblandt og solide socialdemokrater, som ikke har skrevet under.

Det er ikke begyndelsen til en ny aktivisme, selv om mange af de pensionerede kunne gøre Danmark mange tjenester endnu, hvis der var lidt mere plads til seniorer. Det er med garanti en engangsforestilling, der ikke ser sin lige i dette årti.

Og det er ikke profileringsbehov. Selv om nogle af de fremmeste stillede op i medierne og begrundede initiativet, så vil blot et overfladisk kendskab til gruppen klargøre, at både talsmænd og de tavse er gjort af stof, der ikke kræver eksponering.

Det er ikke en skjult støtte til udenrigsminister Per Stig Møller (K), selv om alle har set, at statsministeren ikke behandler ham med den respekt, som også embedet kræver. Per Stig Møller har hverken direkte eller indirekte markeret noget i den aktuelle sag, så en støtte til ham fra gamle medarbejdere kan ikke indlæses. Med andre ord: Det er alvor. Det er sagen. Det faglige.

Den alvorlige sag er statsministerens tilsidesættelse af dialogen. Med en henvisning til ytringsfriheden sagde han som bekendt nej til at modtage 11 ambassadører fra 11 islamiske lande, som viser Danmark den interesse at have en ambassadør akkrediteret.

Diplomater vil, når de ser en tekst, kigge efter det operative og signalerne. Her er de klare signaler en håndsrækning til de 11 islamiske ambassadører, der blev ydmyget af Fogh, og til de tjenstgørende danske ambassadører derude. I diplomatiet er et af måleinstrumenterne på dygtighed, at man kan skaffe sig adgang til sit opholdslands myndigheder på så højt niveau som muligt. De 11 står tilbage som tumper.

Danske ambassadører i islamiske lande risikerer den gengældelse, der får dem til at blomstre som en kaktus i ørkensandet.

Det operative er, at seniorerne forsøger at begrænse skadevirkningen af statsministerens opførsel ved at række den kollegiale støttearm ud til begge sider.

Ytringsfrihedens grænser

Statsministerens forkastelse af dialogen er en forkastelse af diplomatiet. Dialog betyder ikke, at man giver nogen ret, men lytter til hinandens synspunkter.

Statsministerens totale tilsidesættelse af diplomatiets faglighed er en fundamental og ganske vidtgående nyskabelse i dansk udenrigstjeneste. Det ville være alvorligt, hvis de erfarne ikke sørgede for, at vi alle bemærkede det.

Dertil kommer selvfølgelig alt det saglige, hvor de enkelte underskrivere lægger deres lod forskellige steder med forskellig styrke:

- At man netop afviser ambassadørerne fra en gruppe af lande, hvor man åbner døren og holder døren for både fjender og venner ja, sågar tager ansvaret for sine gæster, efter at de gået.

- At man afviser den diplomatiske dialog til fordel for den udiplomatiske næsestyver.

- At man graver grøfter og dermed undergraver samarbejdet med islamiske lande og muslimer om et af Danmarks vigtigste politiske temaer: Integration.

På sin vis er ambassadørernes udspil det mest politiske stykke politik, der er set i Danmark i årevis. Det er blottet for enhver udsigt til personlig vinding eller markering, der er ingen populistiske eller pompøse anstrøg. Det gælder sagen. Sagen er, at det etablerede Danmark og den diplomatiske elite har et andet syn på dialog og diplomatisk anstændighed end statsministeren.

Det er diplomater, der med stolthed har været Danmarks og regeringens ansigter ude omkring. Det er faktisk en højt kvalificeret gruppe af eksperter i varetagelsen af Danmarks interesser. Og man kan godt regne med, at mange af de tjenstgørende ambassadører ser tingene på samme måde. Når de ikke bruger embedsværkets ytringsfrihed, kunne det være fordi, de regner med, at statsministerens begejstring for ytringsfriheden har sine grænser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her