Læsetid: 3 min.

Status efter syv år i højrefløjens favn

3. oktober 2006

BRUXELLES - Arbejdsmarkedspolitik under Hitler? "Imponerende." Udlændige? 300.000 skal ud af Østrig med "bil, bus, tog". Velkommen til den østrigske valgkamp!

Da stemmerne efter det østrigske parlamentsvalg var talt op søndag aften, udbrød der jubel hos socialdemokraterne, SPÖ: Langt om længe Østrigs største parti igen! Lederen, den 46-årige Alfred Gusenbauer, krævede straks retten til at sammensætte en regering.

I løbet af i går blev der talt om en "elefanternes koalition," mellem de to store partier, socialdemokrater og de konservative, der fik henholdsvis 35,5 og 34,2 procent af stemmerne. Men selv hvis Gusenbauer, der betragtes som kompetent, men kedelig, skulle komme til at stå i spidsen for regeringsforhandlingerne, så er det egentlig ikke ham, der har vundet.

Faktisk gik hans socialdemokrater 0,8 procentpoint tilbage i forhold til det seneste valg i 2002, mens det er gået kraftigt op og ned for de fleste andre siden chokvalget i 1999. Urørt af de senere års udsving omkring dem står socialdemokraterne ret stabilt. Men hvem er så de egentlige vindere og tabere?

Tabt strategi

Der lød et ramaskrig i 1999 i Europa, da den konservative Wolfgang Schüssel valgte at danne regering med Jörg Haider, der i årevis havde glimret ved sine højreekstreme udtalelser og politiske venner.

Febrilsk ringede de andre 14 EU-regeringsledere til hinanden i dagene derpå og blev enige om, at lægge Østrig på diplomatisk is hver især. Efterfølgende blev demokratiparagraffen med øgenavnet 'Lex Austria' indført i EU's traktat.

Haider og hans 'frie' i FPÖ var braget igennem ved valget i efteråret 1999 og havde fået en fjerdedel af stemmerne. Det plejede de ikke. Frihedspartiet opstod i 1950'erne efter VdU, der havde samlet mange af de tidligere nazister. Op til midten af 1980'erne forsøgte det sig med at være et liberalt parti, men siden Haiders overtagelse i 1986 blev det et populistisk protestparti, der ikke lagde skjul på sin højreorienterede dagsorden.

I 1999 red 'de frie' fremad på en bølge af utilfredshed. I årtier havde de to store partier, socialdemokrater og konservative, taget ture ved magten og delt opgaver - helt ned til fordelingen af enkelte job i den offentlige tjeneste. "Proporz" er østrigernes ord for dette stive fordelingssystem, og de var grundigt trætte af det. Haider nød godt af utilfredsheden og dannede regering med Schüssel fra 2000, selv om Haider selv snart trak sig fra de synlige poster. De konservatives idé dengang var, at når først regeringsansvaret kom til at hvile tungt også på Frihedspartiet, kunne højrefløjens værste vildskab tæmmes.

At det aldeles ikke er lykkedes, viser den netop overståede valgkamp.

Rodfæstet højrefløj

Denne gang gik to højrefløjspartier til valg i Østrig. Frihedspartiet og Haiders nydannede udbryderparti BZÖ, Østrigs fremtid. Øjensynligt skyldtes bruddet ikke store politiske forskelle - i hvert fald fik begge partier deres valgkamp kvitteret med en politianmeldelse for at drive hetz.

Frihedspartiet blev blandt andet anmeldt for sine valgplakater. De krævede "sikre pensioner i stedet for asylmillioner" og "tysk i stedet for ikke-forstå".

Lederen af BZÖ, Peter Westenthaler, var mere konkret. Han sagde, at hver anden asylsøger var kriminel, beretter Østrigs Radio, ORF. Men det er usandt og hetz, mener klagerne, en gruppe organisationer fra flygtningehjælpere til historikere.

Westenthaler udfordrede sine modstandere ved at kræve 300.000 udlændinge udvist. Hvordan han ville skaffe så mange mennesker af sted, sådan rent praktisk, blev han spurgt i en tv-duel. "Med bil, med bus, med tog," lød svaret.

Også hans nummer to, Veit Schalle, sørgede for røre i avisspalterne. Syntes han, ligesom Haider, om Hitlers beskæftigelsespolitik, ville en journalist fra nyhedsmagasinet Profil vide. "Imponerende," svarede Schalle om Hitlers økonomiske politik. "Men det går nok ikke med tvang. Det kan ikke være noget forbillede," sagde han. I går tegnede alt til, at også han kom i Parlamentet.

Valgets ægte vindere viser sig dermed at være højrefløjen. Strategien om at rette dem ind ved at give dem regeringsansvar, holdt ikke. Tværtimod står de med tilsammen godt 15 procent af stemmerne og må betragtes som fast forankrede blandt de østrigske vælgere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her