Læsetid: 6 min.

Stavnsbundne stjerner

Uanset deres status som superstjerner blev skuespillerne i 50'erne behandlet som børn og kunne for eksempel ikke selv vælge deres roller. Til gengæld blev de beskyttet mod uheldige historier i pressen
20. oktober 2006

Af alle afsløringerne om filmselskabet Metro-Goldwyn-Mayers (MGM) pr-afdeling under Howard Stricklings ledelse er den mest opsigtsvækkende utvivlsomt den om 'brystudstyret'.

I 30'erne og 40'erne kontrollerede MGM-studiets pressekretærer alle aspekter af stjernernes offentlige liv - og styrede såmænd også tit deres privatliv.

"Vi fortalte stjernerne, hvad de måtte sige, og de adlød, fordi de var klar over at vi vidste bedre," pralede Strickling.

Han var købmandssøn men blev chef for MGM's presseafdeling i 1930 og var ansat hos studiet i to årtier. Hans kollega Sam Marx afslørede senere, at MGM's kostumeafdeling var fyldt med "naturtro gummibryster, naturligvis i par, med perfekte aureoler og brystvorter, og med et navneskilt for hver af brugerne. På den måde opdagede deres fans aldrig, at naturen havde skabt - på visse områder - underprivilegerede stjerner."

Men de ansatte hjalp ikke blot med at formgive skuespillerinders bryster. De lærte også at efterligne stjernernes underskrift, så de kunne sende signerede fotos til fans. De kontrollerede interview - det gør de desværre stadigvæk -, sorterede stjernernes telefonsamtaler og holdt øje med deres sociale liv. Hvis en mandlig stjerne var under mistanke for at have homoseksuelle tendenser, sørgede de for, at han hurtigst muligt fik en smuk, kvindelig ledsager. Hvis en stjerne blev gravid uden for ægteskab, sendte de hende på en eller anden 'turné i udlandet'.

"Man sørgede for passende følge, man promoverede eller ødelagde romantiske forbindelser, arrangerede forlovelser eller ægteskaber eller forhindrede samme," skriver Marx i Mayer And Thalberg: The Make-Believe Saints.

Mord og detektiver

Alt dette var forholdsvis harmløst. Meget mere skræmmende er det faktum, at pressefolkene var i stand til at neddysse kontraktansatte skuespilleres forbrydelser. Med en blanding af bestikkelse og intimidering lykkedes det dem at skjule historier om voldtægter, selvmord, mord og narkoforbrydelser.

"Studierne kunne dække over mord. Du kunne direkte få en eller anden myrdet, uden at det kom i aviserne," siger manuskriptforfatteren Budd Schulberg, hvis far, B.P. Schulberg, var chef for Paramount-studierne i begyndelsen af 30'erne.

Der var noget helt paradoksalt over MGM's attitude over for stjernerne. På den ene side var Clark Gable, Greta Garbo, Joan Crawford og alle de andre dem, det hele drejede sig om. De tjente styrtende med penge og levede, hvad der syntes at være ultra-glamourøse liv. På den anden side blev de behandlet som små børn. Studierne ansatte regelmæssigt privatdetektiver til at holde øje med dem. De, som faldt i unåde, blev behandlet direkte brutalt. Skuespillerne var ansat på syv-års kontrakter og havde pligt til at spille med i de film, studiet valgte for dem.

"Her er din næste film," plejede MGM's 'vidunderbarn' Irving Thalberg at sige til sine skuespillere, når han gav dem et manuskript, uden så meget som at spørge om deres mening.

Mystisk dødsfald

Hollywoodland, en ny film med Adrien Brody og Ben Affleck, afslører Strickling og hans kolleger. Affleck spiller en mindre Hollywood-stjerne ved navn George Reeves, som opnåede stor berømmelse i rollen som Superman i en tv-serie. Han var opsat på at blive taget alvorligt og havde blandede følelser over for at blive et børneidol i en serie, der blev sponseret af en cornflakes-fabrikant. I juni 1959 blev han fundet død i sit soveværelse med et skudsår i hovedet. Officielt hed det sig at han havde begået selvmord, men en stor mængde beviser blev tilbageholdt. Mange mener stadig, han blev myrdet.

Mysteriet om hans død er udgangspunkt for Hollywoodland. I tilbageblik oplever vi, hvordan Reeves havde indledt en affære med en ældre kvinde, Tonni Mannix (Diane Lane), der var gift med en af studiebosserne, Eddie Manniox (Bob Hoskins), og kendt som Louis B. Mayers højre hånd.

Eddie, der selv var sin kone utro, elskede sin kone og ville gøre alt for, at hun var glad, også selv om det var med en anden mand. Derfor kunne det være provokation nok for ham, da Reeves forlod Toni Mannix til fordel for den meget yngre Leonore Lemmon. Filmen, der er instrueret af Allen Coulter, bedst kendt for sit arbejde med The Sopranos og Sex And The City, blander Reeves' historie med historien om en ulykkelig detektiv, spillet af Adrien Brody.

Hollywoodland rejser en række interessante spørgsmål. Forestil jer, at den gamle Hollywood pr-maskine stadig var i drift og Strickland stadig aktiv.

"Mel Gibson-sagen var aldrig blevet til noget," siger filmens producent, Glenn Williamson, om Mad Max-stjernens 'anti-jødiske verbaludbrud på Pacific Coast Highway'.

Strickling havde en uforlignelig evne til at undertrykke historier, der kunne bringe studiets stjerner i forlegenhed. Det hjalp også, at han havde tætte kontakter til politiet i Los Angeles, og at ligsynsmænd og læger også var i lommen på ham. Det samme var journalisterne. Til gengæld for at få, hvad de troede var 'eksklusive interview', stillede de ikke alt for mange nærgående spørgsmål. Disse interview kunne lige så godt være en pose blandede bolcher af sladder, som Strickling og hans hær af pr-folk havde mixet til lejligheden.

"Studierne havde faktisk kontrol med hele byen," siger Coulter.

"Politichefen i Culver City var også politichef for MGM. De udøvede enorm kontrol over deres skuespillere, over byen og retsvæsenet."

Der er en lang liste over Hollywood-'skandaler' hvor virkeligheden og den skrevne version - den, der blev godkendt af studiets pressefolk - ikke stemmer overens. De går fra mordet på filmmanden Thomas Ince ombord på Williams Randolph Hearsts yacht (behandlet i Peter Bogdanovichs film The Cat's Meow) til den usandsynlige historie om Jean Harlows mand, Paul Berns' selvmord.

Og der findes en lang række bøger, der fortæller sådanne historier, for eksempel Kenneth Angers Hollywood Babylon og Hollywood Babylon II, og E.J. Flemings nye The Fixers: Eddie Mannix, Howard Strickling and the MGM Publicity Machine.

Daglige sensationer

I dag offentliggøres den slags historier øjeblikkeligt. I internettets æra ved hele verden i løbet af få øjeblikke, når en stjerne har fået for meget at drikke og bliver arresteret eller kører en tur i bilen og rammer en gammel dame.

Ironisk nok ødelægger det ikke nødvendigvis stjernens popularitet. I nogle tilfælde hjælper det oven i købet.

"Nej, for fa'en. Hvis det ikke er mord eller børnepornografi, og de stadig kan tjene penge, er du stadig med," svarede Nick Nolte under et interview i forbindelse med premieren på The Good Thief i 2002, hans første film efter han var blevet arresteret for spirituskørsel.

Jeg havde spurgt ham, om det var tyndet ud i rollerne efter hans 'udåd'. Han syntes overrasket over det naive spørgsmål.

Som Fleming skriver i The Fixers, var systemet hen imod slutningen af 50'erne under forandring.

"Der kom sensationshistorier nærmest ugentligt, som tilfredsstillede en tilsyneladende umættelig interesse for stjernernes personlige problemer."

Men af en eller anden grund falmede stjernerne ikke det mindste som følge af afsløringerne. Om noget gjorde alle historierne om deres 'fejltrin' dem mere menneskelige - og endnu mere populære.

Pr-folkene forsøger stadig at udøve den samme form for kontrol som i de gamle MGM-dage. Journalister, som interviewer skuespillere skal underskrive formularer og bliver advaret om ikke at berøre bestemte emner. Forskellen i dag er, at studierne ikke længere udøver nær samme kontrol, som de gjorde engang. Som Coulter udtrykker det, har Hollywood ændret sig til ukendelighed siden de dage, hvor "en hel by var baseret på den form for magt."

Det mest ironiske ved Stricklings forsøg på undertrykkelse og spin er, at han i sidste ende blot gjorde alle de historier, han dræbte, endnu mere spændende. Spekulationer om, hvorvidt Reeves faktisk begik selvmord eller hvem, der affyrede det dræbende skud mod Jean Harlows mand, har skabt en hel mini-industri for forfattere, historikere og fans.

I forsøget på at dræbe skandalerne, skabte han myterne.

© The Independent og Information

Oversat af Ebbe Rossander

*Hollywoodland har dansk premiere til februar 2007.

*E.J. Fleming: The Fixers: Eddie Mannix, Howard Strickling and the MGM Publicity Machine er udgivet af McFarland and Company.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu