Læsetid: 5 min.

Et sted hvor punkere og hip-hoppere scorer hinanden

Danmark mister et af sine vigtigste subkulturelle scener og et forum, som gennem tiden har haft en enorm betydning for tusindvis af unges identitetsjagt, hvis Ungdomshuset lukker. Det mener to af 'ungerens' aktive brugere, Rose og Jacob
29. maj 2006

Ungdomshusets vægge uden graffiti ville være som et landsmøde for Venstres Ungdom uden nystrøgede skjorter. Og 20-årige Rose er især glad for en af de spraymalede tekster i Ungdomshusets ramponerede indre.

"Jeg synes, det er en rigtig sød måde at sige noget om, hvordan forskellige kulturer møder hinanden i huset," siger hun og peger hen på det pågældende graffitimaleri på en af væggene i husets største koncertlokale.

"Det er sygt nok. Punkere og hip-hoppere scorer hinanden i ungeren," står der malet med sorte, røde og grønne bogstaver.

"Selv om punk og hip-hop umiddelbart ikke minder om hinanden, så er fællesnævneren for de to ting her i huset, at vi præsenterer de ikke-etablerede navne, så der kan danne sig nogle subkulturer, som folk kan søge ind i," siger hun og viser vej nedad i den store labyrint af lokaler i det fire etager store hus.

30-årige Jacob følger efter og supplerer på vej ned ad trappen.

"Hele konceptet med Ungdomshuset er 'do it yourself'. Det hele kører non-profit på frivilligt arbejde, og det gør, at vi kan præsentere nogen små bands, som de andre steder ikke tør sætte på programmet af frygt for, at det ikke sælger. For os er det ikke en katastrofe, hvis kun ti mennesker dukker op til en koncertþ så længe de har en god aften," siger Jacob, der har været aktiv bruger af huset på Jagtvej 69 siden starten af 1990'erne.

"Dengang var mange af brugerne nogle store fyre med hår mellem tænderne, der sad og spiste flæskestegssandwich midt om formiddagen. Der har tingene ændret sig lidt," griner Jacob og forklarer, at husets ugentlige folkekøkken i dag ikke rører ved kød og mælkeprodukter med en ildtang, og at teenagerne fylder en stadig større del af Ungdomshusets brugerskare.

"Der er jo stor udskiftning, og mange kommer her et halvt års tid, før de rykker videre. I starten er det det ydre fællesskab, der tæller, hvor den nye bruger taler med alle, der har dreadlocks ligesom ham selv. Med tiden opdager de nye så, at der også ligger politiske holdninger og bestemte værdier bag 'ungeren' - så er der nogle, der holder op med at komme herþ" siger Jacob.

Gang i garderoberummet

Og det nærmeste, man kommer en fællesnævner for de politiske holdninger, er antikommercialisme og en plads på det politiske spekter til venstre for midten, forklarer Rose.

"Det er jo ikke sådan, at alle befinder sig på den radikale venstrefløj, som mange ellers tror. Men det er en anden måde at være sammen på her end på de smarte cafeer. Vi prøver at skabe et fællesskab ud fra andre ting end penge," siger Rose og stopper smilende op ved et lille rum, hvor der flyder med lyserøde kjoler, parykker og 80'er-tøj.

"Der har været gang i garderoberummet i går," griner hun.

"Ja, det er blevet godt rodet. Der må have været en del, der var klædt ud til koncerten i gårþ" siger Jacob med henvisning til en punk-koncert i huset den foregående aften.

Og denne fredag formiddag bærer 'ungeren' da også stærkt præg af at være dagen derpå. Gulve og borde flyder med cigaretkartoner, skodder og kapsler. Og så disker huset også op med den velkendte lugt af øl, der har gæret hele natten.

"Folk har misforstået hinanden i forhold til, hvem der skulle gøre rent efter koncerten - men der skal nok blive ryddet op på et tidspunktþ" siger Rose.

Vil mangle et hus

Jacob griber en kost og bevæger sig hen til et bord i kælderen. Han løfter kostehovedet op i hoftehøjde og får i løbet af få sekunder fejet skrald og de værste ølsjatter af bordet, så man kan sidde ned.

Misforståelser i forhold til oprydningen kan være en uundgåelig sideeffekt ved at køre et kulturelt hus på frivillig arbejdskraft. Sådan har det været lige siden, tidligere overborgmester Egon Weidekamp i 1982 forærede Ungdomshuset til de unge. Men måske det snart er slut. For seks år siden solgte Københavns Kommune huset på Jagtvej til et firma ved navn Human A/S, som nu ejes af den kristne frikirke Faderhuset. Lige siden har Ungdomshuset og Faderhuset kørt en sag om retten til at råde over huset på Jagtvej. En retssag som sluttede i Østre Landsret sidste uge, og hvis udfald med alt held når at ligge klar før sommerferien.

"Det er jo en ungdomskultur, der bliver udraderet, hvis det her lukker ned. Muligheden for at afsøge sine egne grænser og skabe en alternativ identitet vil blive begrænset, og der vil være mindre modvægt til de ting, der i tiden er mainstream i samfundet," siger Jacob.

"Ja, man vil komme til at mangle et hus for de unge, som står for en masse af vækstgrundlaget for den københavnske musikscene. Og så begrænser man generelt muligheden for at søge ind i subkulturer," siger Rose.

Subkulturerne, som huset på Jagtvej disker op med, er for eksempel en biograf, et folkekøkken, politiske debatter, et bibliotek, tre-fire pladeselskaber, et t-shirt-trykkeri, mulighed for at arbejde med lys og lyd og øvelokaler, som 15-20 bands låner til gengæld for, at de månedligt smider 50 kroner i kassen til elregningen. Og så er der selvfølgelig koncerterne med alt fra punk til Poul Dissing.

"Det her hus har uundgåeligt haft en indflydelse på folks identitetssøgen gennem hele dets levetid, fordi man kan prøve en masse ting gratis, som man så kan bruge senere i livet. Mange af dem, der arbejder med lyd og madlavning rundt om i København, har for eksempel lært en stor del af det her i huset," fortæller Jacob.

Stor udskiftning

- Men er brugerne af Ungdomshuset ikke bare en flok forkælede forstadsbørn, der lige skal teste teenageidentiteten et halvt år - hvorfor skal de nødvendigvis have et stort hus som det her?

"Der er rigtigt, at der er stor udskiftning blandt brugerne, og at folk bliver yngre og yngre, men uanset om man bruger stedet aktivt et halvt år eller igennem en længere årrække, så mener jeg, man får noget med videre i bagagen og testet nogle grænser," siger Rose og kaster et blik på Jacob, der tager tråden op.

"Og man kan sige, at de såkaldte forkælede forstadsbørn ofte bruger 'ungeren' som et oprør imod den materialisme, som de kommer fra. Nogle vender så tilbage til den levevis med villa og vovse, men det er jo også okay. Som 16-årig har man jo langt fra en fuldt udviklet ideologi, og så skader det jo ikke noget at prøve nogle subkulturer af."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu