Henning Jensens stemme er som skabt til en gyser. Dens gyldne tone lokker og truer på samme tid: Man kan ikke undgå at høre stemmens brutalitet dybt inde i dens egen veltalenhed, og dog må man lytte videre. Eller netop derfor. Og Henning Jensen manipulerer eminent med sin tilhører, netop ved at lade stemmen røbe sin egen sandhedsfordrejende støj. Jeg er i hvert fald spundet ind...
Henning Jensen har rollen som den garvede journalist Sam Metro i dramatikeren Jokum Rohdes nye radiogyser Karnevalsmordet på DR's Radio Drama. Historien er en afdækning af et fiktivt, brutalt mord på den 18-årige Sally Stina i Studiestræde - med lokale detektivvandringer fra Søpavillonen til stræderne og i Botanisk Have.
Og Jokum Rohde er en fascinerende guide, både til byen og til dens mennesker. Samtidig kan han ikke lade være med at lege med gyserens overdrevne tilfældigheder. Og selve gysergenren får selvfølgelig heller ikke lov til at udspille sig uantastet: "Så snart du går et skridt mod løsningen af et mord, så går morderen et lignende skridt mod dig for at forhindre det," som Henning Jensen smilende forklarer. Jeg er i hvert fald sikker på, at jeg hørte det smil...
Ironien bobler, og med æstetikerens menneskeforagt kaster Jokum Rohde rundt med halve livssandheder, kryptiske og blodige; midt i gyset tales der om 'menneskets rodfæste' og 'en allegori over tankens vidtfavnende muligheder'. Men sådan er det nok bare at være replikker skabt af en dramatiker med verdensudsyn... I forhold til hans skuespil Pinocchios Aske sidste år er dette drama en indsnørende københavnerrealistisk historie, netop til radiomediets ordtæthed. Men den har Jokum Rohdes sædvanlige uforudsigelighed. Lige om lidt kan det virkelighedsnære vokse sig helt uoverskueligt og fantastforfærdeligt - her i første afsnit ved man bare endnu ikke, hvordan det vil ske.
Instruktøren Anders Lundorph har forsøgt at skygge handlingen og småløbe efter teksten i samme foranderlige tempo. Det er der kommet et meget spontant, men egentlig også ret uegalt radiodrama ud af, hvilket i virkeligheden passer perfekt til tekstens springende natur. Og jo, man kan sagtens se mordet for sig...
Åndedrætssug
Hvis der altså var et mord. Som minutterne går i selskab med Thure Lindhardts amatørdetektiv, kan man godt blive lidt i tvivl. For denne drenge-stemme har andet i klemme end et selvpålagt løfte om at opklare et mord.
"Mit navn er Benedikt - jeg er hævnens engel," som han siger i første replik. Jo tak, men Thure Lindhardt spiller også præcist den tidstypiske, uvoksne voksne, hvis naive forundring hele tiden kan høres i stemmens hakken. Han suger luften ind og ud på tilfældige åndedrætssteder, så luften klumper sig klodset uden om ordene - godt gået. Og derfor nærmer mødet mellem hans Benedikt og Henning Jensens stemmeekvilibristiske Sam Metro sig det bøddelagtige, alene i stemmerne.
Imens suser hallucinationerne frit i Martin Vognsens stemningsfortættede musik. Søren Sætter-Lassen pruster og ånder perfekt-febrilsk som en afskediget politimand, der aldrig fik opklaret mordet, og selv den myrdede pige genopstår mareridtsagtigt skønt med Stefania Omarsdottirs spiddende bløde lillepigestemme.
Men det er alt for kort, og det er slemt, at man skal vente gennem hele tre føljetonsøndage på at finde ud af, hvad der egentlig skete. Eller ikke skete. Eller bare på at være med inde i Jokum Rohdes mystiske univers.
Så jo, Henning Jensen stemme er herregysende god. Problemet er bare, at når man hører ham, så kan man straks se ham for sig. Lige dér uden for porten i Studiestræde. Og så vil man allerhelst bare følge med ham...
*Karnevalsmordet. Tekst: Jokum Rohde. Instruktion: Anders Lundorph. Teknik (skønne københavnerlyde, pånær smedejernstrappen i Palmehuset, der her lyder som en betontrappe): Solvej Berger. Musik: Martin Vognsen. Kor (uskyldigt-uhyggeligt smukt): DR Børnekoret, dirigeret af Susanne Wendt. DR P2, sendt søndag, genudsendes ons. 6. dec. kl. 22.30 og ons.. 13. dec. kl. 20. Også på nettet. 30 min. Afsnit 2,3,4 sendes de næste søndage kl. 14.33.
