Læsetid: 3 min.

En stemning af undergang

Den sidste rest af Grønlands oprindelige fangerkultur kan næppe overleve den globale opvarmning
18. august 2005

"Hvis ikke klimaændringerne stopper, så mister vi vores kultur." Det siger fangeren og bygderådsformanden Themothæus Petersen i Kullorsuaq, den nordligste bygd i Upernavik Kommune til miljøorganisationen Greenpeace. Sammen med Qaanaaq og Uummannaq kommuner har Upernavik 6.000 indbyggere, heraf halvdelen i 23 små bygder. Alle er helt afhængige af fangst og fiskeri - og af havisen som transportvej.

Men nu er isen tynd. "De to seneste vintre har der været isfrit helt til midten af december. Forrige år kom der skib herop i december. Sidste skib plejer ellers at komme i slutningen af august," fortæller skoleinspektør Axel Lund Olsen i Qaanaaq, Thule til Greenpeace. "Forrige år brød isen allerede i maj, mens det plejer at ske i slutningen af juli. Isen er også blevet tyndere end de normale halvanden meter. De seneste to vintre har den kun været omkring en halv meter tyk."

Hundene sultede

For fangerne betyder det, at de ikke engang kan fange nok til at fodre deres hunde. Og de tjener for lidt til at købe tørfoder. Hjemmestyret måtte træde til med økonomisk hjælp, så hundene kunne få mad.

Lidt længere syd på er det samme historie, fortæller Themothæus Petersen i Kullorsuaq: "Vores fangstsæson er blevet meget kortere, for kort til at fange, hvad vi plejer."

I Uummannaq er det gået ud over hellefiskeriet. Fangerne plejer at køre langt ud på isen og fange hellefisk med langline gennem et hul i isen. Men isen kan ikke bære. Om vinteren plejer man at køre hellefisken med lastbil over isen ind til Royal Greenlands fabrik i byen. Men fabrikken måtte fyre folk i vinter, fordi fisken ikke kunne komme frem med bilerne.

Alt går i stå

Det er svært at skifte fangst fra slæde ud med fiskeri fra jolle, for vejret er samtidig blevet mere ustabilt og blæsende, fortæller borgmester Jens Lars Fleischer i Uummannaq. "Også turismen er helt afhængig af vejret," tilføjer han. Med mere vind og mindre is og ustabilt vejr er hundeslædekørsel og anden turisme en usikker indtægtskilde.

"I mørketiden står alt nu stille på grund af manglende is og dårligt vejr," siger borgmester Jens Immanuelsen, Upernavik.

"Det er mærkeligt, hvis vore børn ikke skal opleve vores fangstkultur," siger Themothæus Petersen.

"Jeg er bange for, at fangererhvervet og dermed en fundamental del af vores kultur vil forsvinde," siger Axel Lund Olsen.

Daniel Thorleifsen, direktør for Grønlands Nationalmuseum, er selv fra Upernavik. Han siger: "Grønland har i århundreder, ja årtusinder, bygget sin stolthed op omkring sin sofistikerede og til stadighed mere raffinerede fangerkultur. Med varmere klima vil de sidste rester af denne kultur forsvinde. I yderområderne, som endnu bevarer fangerkulturen, er beherskelsen af det grønlandske sprog mere udbredt end i byerne, og jeg er bekymret for, at sprogets nuancer, knyttet til fangerkulturen og de traditionelle familiemønstre og levemåder, vil forsvinde. Dermed vil den særlige form for grønlandsk væremåde, mentalitet og omgangssprog, der er knyttet til fangerkulturen, også være aftagende."

Frank Sejersen, lektor i eskimologi ved Københavns Universitet: "Det landskab, som de arktiske folk er fortrolige med og afhængige af, vil pludselig ikke være forudsigeligt længere. De vil blive fremmede i deres eget land. Det vil ramme selve livsnerven i samfundene og kulturen. Fangerne kan ikke længere bruge deres traditionelle viden om vejret og forekomsten af de forskellige arter og deres traditionelle fangstrutiner. Hele det fundament, deres fangstkultur og livsstil bygger på, skrider under dem."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her