Den, som allerede har, skal mere gives. Mens de dygtige elever bliver dygtigere, får stadig flere elever dumpekarakterer i folkeskolen. Den seneste opgørelse over skolernes karaktergennemsnit viser, at tendensen især gør sig gældende i tysk og skriftlig matematik, hvor næsten hver tiende elev får en karakter under seks.
"Vi er vidne til en polarisering, hvor midtergruppen af elever bliver stadig mindre. Skolerne tilstræber en undervisningsdifferentiering, som skal løfte de svage elever, men det sker ikke, og det er meget bekymrende," siger professor ved Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet, Peter Allerup.
Den seneste opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at andelen af højt præsenterende elever har været nogenlunde konstant gennem de seneste fem år. Men ifølge Peter Allerup tog 'Matthæuseffekten' fart allerede tilbage i 1980'erne, hvor især faget dansk splittede elever i gode og dårlige.
"Den svage gruppe er blot befolket af nogle andre end for år tilbage. Af PISA-undersøgelsen kan vi se, at især de tosprogede elever sakker bagud," fastslår Peter Allerup.
Lave forventninger
Undervisningsdifferentiering er som udgangspunkt udmærket, men ikke tilstrækkeligt i forhold til de tosprogede elever, mener professor i tosprogethed og dansk som andetsprog ved DPU, Anne Holmen. Hun henviser til en undersøgelse fra AKF, der konkluderer, at tosprogede elevers dårlige præstationer kan hænge sammen med, at lærerne ikke stiller samme høje krav og forventninger til elever med en anden etnisk baggrund end dansk.
"Dermed risikerer man at fastholde eleverne på et dårligt niveau, og det skal man tage ganske alvorligt," siger Anne Holmen.
Formand for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen, er bekymret over, at man ikke har fået bugt med det, han kalder 'dromedareffekten', hvor midtergruppen svinder ind og eleverne i stedet samler sig i to ydergrupper.
"Vi har i en årrække vidst, at midtergruppen var udtyndet, men det overrasker mig, at vi ikke kan bremse den udvikling. Med de stadig mere præcise og tydelige krav må vores elever nok berede sig på også at gøre en yderligere indsats uden for skolen," siger han.
Erik Lorenzen er dog ikke overbevist om, at eleverne faktisk er blevet så meget dårligere, som karaktererne antyder. Fra at tage udgangspunkt i et gennemsnit, skeler lærerne nemlig i stigende grad til skolens fælles mål, når de skal give karakterer.
"Karaktergivningen er i dag målrelateret frem for som tidligere at være normrelateret. Det kan være årsagen til, at nogle elever tilsyneladende klarer sig dårligere," siger han.
Professor emeritus, Erik Jørgen Hansen, har fulgt udviklingen i den sociale arv gennem tre årtier. Selvom definitionen af 'restgruppen' har forandret sig og i dag bestå af en anden befolkningsgruppe, er der ifølge Erik Jørgen Hansen sandsynligvis ikke flere, der ladets i stikken af uddannelsessystemet i dag, end tilfældet var for 30 år siden.
"Det er et urimeligt krav at stille til folkeskolen, at den skal være med til at nedbringe den sociale arv. Det er et social- og arbejdsmarkedspolitisk anliggende," siger han.
