Ali-Babas Kameler
Det lille Teater
Hvad for et dyr ønsker du dig mest her i efterårsferien? En blød hund? En munter ælling? En ukuelig nattergal? Børneteatret vrimler med dyr, i hvert fald i København - i tidskorrekt sammenfald med Build-a-Bear-manien og Hamleys plysparadis i Magasin-
Stik mig en kamel, siger jeg bare. I hvert fald hvis det er en af de kameler, der pukler sig gennem hele Sahara inde på Det Lille Teaters mikroskopiske scene. Gumlekameler, fjumlekameler, tumlekameler- Kamelerne vokser og vokser, for hver gang de dukker frem bag en ny bakketop af sandfygninger i denne miniørken - takket være dukkemesteren Poul Arne Kring, der har kreeret disse vandrende øjenvippevidundere med lilla frynser eller sultanperlekæder, alt efter personlighed. Disse sandfarvede gemytter får Rune T. Kiddes historie til at gå hjem som en slibrig slangetæmmerforestilling for de 4-10 årige. Også selv om den har sine udtørrede, dramaturgiske savanner og sine selvforblændende fatamorganaer, mens Jens Tolsgaards musik hvirvler som ørkensand i øregangene- Men kærlige kameler tilgiver som bekendt alt-
På nær altså lige knitrende karamelpapir. Forældrene propper de stakkels børn undervejs, som skulle de udstoppes med slik og blive til Build-A-Barn. Sært kulturfænomen at børn ikke må foretage sig noget uden samtidig at spise. Men ellers kan ungerne vel ikke være overvægtige ved skolestart-
Den tårnhøje hund 2
Zangenbergs Teater
Nå. Men hvis du mest ønsker dig en lodden hund, så skal du gå i Zangenbergs Teater, der endda har fået nye, indbydende lokaler i Pilestræde. Her har succesen Den tårnhøje hund fået en toer, som man siger i biografsproget. Men den er også en stilfærdig beretning om en mand på ferie i sommerhus og hans ven, hunden - måske en fantasihund, måske en rigtig hund, men i hvert fald en hund med meget store ører.
Toeren har samme naive underfundighed og førstegangssanselighed som etteren: Sneen, halstørklædet, brændeovnen, maden (også selv om en forbrændt kylling er noget makabert for de 3-8 årige-). Ungerne råber hele tiden til manden, stolte over at have dét overblik, som manden tydeligvis ikke har. Indrømmet: Også dette hundehalløj hopper en del, sådan dramaturgisk, og bedst er mand&hund alias Henrik Zangenberg og Jan Mogensen, når de får lov til bare at mime til den beroligende fortællerstemme. Men pointen går rent ind: At det er rart at have nogen at gå hjem sammen med-
Papirklip
Det Kgl. Teater
Det har H.C. Andersen vist også altid ment. Så enkelt har svenskeren Pär Isberg i hvert fald tolket Andersen for Det Kgl. Teater i sin skruppelløse børneballet Papirklip - lige så kunstnerisk tam som hans uhyrlige Hans og Grete, som børnepublikummet er blevet spist af med de sidste tre år. Isbergs Andersen-dans er pauver og pinlig - med en klichéfyldt balletskolekoreografi, elendigt lånt fra Konservatoriet og Etudes, samt eventyrscener, der antagelig er langt mindre opfindsomme, end ungerne selv kunne have skabt dem. Scenografien er præget af sådan-tror-voksne-at-børn-tænker-kostumer, og musikalsk burde musikchefen have kunnet afvise dette makværk, alene som uappetitlig G-collage af Gade, Grieg, Glazunov- Suk.
Alligevel klatrer forestillingen op over bundgrænsen takket være Erling Eliassons beundringsværdige voksen-Andersen, der giver forestillingen stil og elegance. Desuden er balletbørnene selv vidunderlige. Særligt børnestjerneparret Ida Praetorius og Oscar Nilsson brillerer med udsøgt mime som Hyrdinden og Skorstensfejeren. Men også teenageren Alban Lendorf-Thim fascinerer med en flot koordineret krop som Nattergalen, og teenageren Amalie Adrian med Toni Lander-kindbenene imponerer som svanen i Den grimme Ælling - en eventyrkrop med lutter muskelben og en lillebitte porcelænsoverkrop, der blot skal have tid til at vokse sig fri af skoleindpakningen.
Transit
Den Anden Opera
Hvad så med den selvkørende and? Jamen, den er bare en kuffert med andevinger og rappehovede, som underholder Thomas Sandberg, når manden jammer for vildt i sit lufthavnsmareridt Transit. Sandberg siger ikke noget, det gør han sjældent. Til gengæld drøner han rundt i sin lillebitte lufthavn på Den Anden Opera med et læs af kufferter, som han tæsker løs på i forrygende rytmer under storskærmens billeder af nylandede fly. Men Sandberg venter på et fly, der er forsinket for evigt.
Sandbergs originale fantasi går lige ind hos rytmeknægtene på 6-10 år, mens piger i alle aldre sukker af fryd, da rejsetasken føder en lille, lyserød rygsæk- Så kom ikke og sig, at det københavnske børneteater ikke følger med i de væsentlige nyheder i tiden. Jeg antager i hvert fald, at Sandberg efter lørdagens royale fødsel har udskiftet den lyserøde rygsæk med en lyseblå-
Hvad så, hvis du ikke er til prinser? Så snup dig en kamel.
'Ali-Babas Kameler'. Tekst: Rune T. Kidde. Instruktion: Torkild Lindebjerg. Scenografi: Victoria Lind. Musik: Jens Tolsgaard. Dukker: Poul Arne Kring. Skuespillere: Dorte Højsted, Finn Rye og Niels Jørgensen. Det lille Teater i Lavendelstræde 7. For 4-10 årige. Til 6. nov. Denne uge kl. 11 + 13.
www.detlilleteater.dk
'Den tårnhøje hund 2'. Tekst og instruktion: Kim E. Jensen. Scenografi: Marie Rosendahl Chemnitz. Musik: Dan Hemmer. Zangenbergs Teater i nye lokaler i Pilestræde 59. For de 3-8 årige. Til 18. nov. Denne uge kl. 11 + 14, lø kl. 13 + 15, sø kl. 15.
www.zangenbergs-teater.dk
'Papirklip'. Koreografi: Pär Isberg. Scenografi og libretto: Bo-Ruben Hedwall. Musik: Gade, Gried, Glazunov m.fl. Kostumer: Ann-Mari Anttila. Lys: Torkel Blomkvist. Animationer: Mads Juul. Det Kgl. Teaters Balletskole. Dirigent: Martin Åkerwall. Det Kgl. Teater, Gamle Scene. Bedst for de 6-10 årige. I dag og i morgen kl. 12 + 14.
www.kglteater.dk
'Transit'. Idé, musik, performance: Thomas Sandberg. Instruktion: Thomas Malling. Scenografi: Jane Wessely. Bo!ng Production på Den Anden Opera, Kronprinsessegade 7. For de 6-10 årige. Til 23. okt. I dag + to kl. 10+14, ons kl. 16, fre kl. 19.30, lø kl. 15+17, sø kl. 15.
www.denandenopera.dk
20051017-211911-pic-80624190.jpgHvad nu, når man keder sig i ferien? Så må man da bare opfinde sig en ven- Og hunden på Zangenbergs Teater har den sødeste snip-snap-snude - så-var-den-ensomhed-ude
Foto: Morten Vest/Zangenbergs
Teater
