Læsetid: 3 min.

Stilfærdig præcision

Mod forventning skriver Lars Bukdahl sjovt ned-dæmpede digte om så mange forskellige ting, let distræt, let resigneret
12. oktober 2006

Et af digtene i Lars Bukdahls nye dobbeltgenskrivning af sin egen debut, Go-Go! Rea-dymade 2-3 - debuten hed Readymade og kom i 1987 - bærer titlen 'Digtets Drøm'. Det begynder som følger:

at være go-go-pige

med fart i, med fut i,

med go-go-juice i,

at være dansepige i bur

og så fremdeles en 5-10 verslinjer videre. Når man nu kender til Bukdahls kritiske virksomhed i Weekendavi-sen, der om noget er præget af et ideal om fart og fut i skriftsproget, er det oplagt at læse digtet sådan meta-agtigt, som digterens implicitte poetik: Sådan skal mine digte være.

Det ville imidlertid være forkert. I stedet styres de bedste digte i Go-Go! Readymade 2-3 af en forbavsende, nærmest hverdagslig enkelhed.

Jo, referencerne til Marcel Duchamp og Højholt og hele avantgardens tradition er der stadig, om ikke andet så som et efterslæb fra debuttens anderledes hårdtpumpede dialog med sine valgslægt-skaber. Og jo, som i resten af Bukdahls poesi er der ordspil og brandere undervejs.

Men alle disse spilfægterier virker mest af alt som en art staffage, de ydre - og måske nødvendige - rammer for en mundtlig og letløbende digterstemme.

Blandt ruinerne af det ty-vende århundredes kunst går digteren på vaskeri, har tandpine, spiser en is, er træt af krævende digterdebutanter. Og så videre. Se dette lille, men egentlig fine kærlighedsdigt, 'Som at passere en film noir':

nemlig,

inde på gæsteværelset,

passerer jeg

en gl. videokassette med

Kiss me deadly

og fremme i stuen

kysser du mig levende,

film blanc.

Man kan gå op og ned ad stolper over modsætningen mellem hverdagens liv og filmens tegnverden, mellem noir-genrens hårde senti-mentalitet og kyssets lykke. Men i mine øjne er det det indledende 'nemlig', som redder digtet. Fra hvad? Fra at gøre sig selv til mere end det er, fra at gøre sig til 'mere end som så', for nu at bruge en af Bukdahls egne yndlings-vendinger.

På den anden side er digtet heller ikke ingenting; det står ved det øjeblik, det vil indfange. Således er der megen glæde og ditto resignation i Go-Go! Readymade 2-3, men der er ikke utidig patos og - befriende nok - nærmest heller ingen utidig ironi.

Indadvendt dialog

Det skal med, at andre af de mestendels korte digte i Go-Go! Readymade 2-3 opfører sig på helt andre måder.

Undervejs finder man remser, lister, digte, der ganske enkelt citerer 'fundet sprog' ude fra virkeligheden - og digte, der ikke så meget syrer ud, men snarere syrer til i hittepåsomhed.

En del af samlingen giver på ret indadvendt vis kun me-ning i lyset af Bukdahls de-butbog. Som når det en-gelsksproget-kække, angi-veligt samtidsspiddende diktum the survival of the prettiest fra digtet 'cool' i Readymade - nu bliver til det mere jordbundne "the prettiness of survival" i et af de to digte med samme titel 19 år efter.

Den slags snurrepiberier kan man blive irriteret på eller være indtaget i alt efter temperament.

Under alle omstændigheder er der ikke tale om stor digtning. Den slags har Bukdahl hverken talent til eller ambitioner om at skrive.

Mindre kan også gøre det. På sin vej gennem Go-Go! Readymade 2-3 føler man sig i det store hele i godt selskab med de stedvist åndssvage, stedvist diskret glimrende digte.

de blå gåseøjne

på Vesterbrogades

Føtex blinker ikke,

det er så sandt,

som det er sagte,

byen plukker

alfabetet til sne.

Mere skal der ikke til. Hvem skulle tro, at Bukdahl fandt sin styrke i stilfærdig præcision?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu