Læsetid: 6 min.

Den stille halalrevolution

Mens der i øjeblikket dagligt er enorm fokus på islam som ekstremistisk religion i en geopolitisk sammenhæng, tager en ubemærket revolution fart globalt i gråzonen mellem muslimsk masseforbrug, globalisering af halalmarkeder, nye former for islamisk kapitalisme og forvirrede muslimske forbrugere
4. november 2006

Jeg sidder på gulvet i en malaysisk restaurant i London og spiser rendang daging, oksekød i krydret kokosmælk, som er en uundværlig ret til en højtid som Hari Raya, der i år holdtes den 23. oktober. Hari Raya er dagen, som markerer afslutningen på muslimernes fastemåned, Ramadanen. Restauranten er fyldt med malajiske muslimer, der fejrer højtiden med mad og drikke. Jeg er i London i forbindelse med et forskningsprojekt, der omhandler hvordan især malajiske muslimer forstår og praktiserer deres halalforbrug. På arabisk betyder halal tilladt. Kort sagt har halalforskrifter historisk dækket rituel slagtning af dyr og dræning af blod under denne proces. Samtidig anses svinekød for urent.

Netop denne restaurant er beskrevet i den første bog af sin slags, der guider muslimer til at lokalisere 'ægte' halalmad i London. Det er ikke tilfældigt, at en sådan bog er udgivet af et malaysisk forlag. I guiden er restauranten klassificeret som en Klasse A restaurant, da alt kødet er halalcertificeret af en lokal britisk muslimsk organisation, hvilket ikke er tilfældet på mange andre restauranter. Samtidig er de fleste af ingredienserne importeret fra Malaysia, undtagen kødet, som ikke må importeres på grund af EU-handelsrestriktioner.

Ejeren er selv muslim og lægger stor vægt på, at restauranten lever op til de strengeste halalkrav. Der sælges ikke alkohol i restauranten, da det ifølge ejeren ville være haram (forbudt) at tjene penge på at sælge alkohol på samme måde, som det ville være det ved kriminalitet.

Uden for restauranten raser der i det omgivende britiske samfund en politisk debat, der især er foranlediget af flere Labour-ministres kritik af muslimske kvinders ret til at bære niqab, tørklædet, der dækker det meste af kvindens ansigt. Fronterne er trukket kraftigt op mellem den sekulære stat og grupper blandt Storbritanniens omkring tre millioner muslimer.

Samtidig finder en ubemærket global revolution sted i form af en radikal transformation af halalforståelse og -praksis. Denne stille revolution finder sted i gråzonen mellem fremkomsten af muslimsk masseforbrug, globalisering af halalmarkeder og nye former for islamisk kapitalisme. I 2002 blev det forsigtigt anslået, at den globale handel med halalprodukter beløb sig til omkring 150 milliarder dollar, og handlen er eksplosivt voksende. To fremtrædende markeder er Malaysia og Storbritannien.

I alt dette er spørgsmålet om troværdig certifikation - symboliseret ved et halallogo på varer - altafgørende. Et eksempel på en sådan certifikation er logoet, udstedt af Islamic Development Department of Malaysia (JAKIM).

Halal- i Malaysia

I forbindelse med min ph.d.-afhandling The Moderate and the Excessive: Malay Consumption in Suburban Malaysia (2005) lavede jeg et 10 måneder langt feltarbejde blandt malajiske middelklasseforbrugere med fokus på 'anstændigt' islamisk forbrug. Begrebet halal påvirkede en lang række forbrugsmønstre i disse familier, der aldrig ville købe produkter, som ikke var certificeret af JAKIM eller en anden respekteret institution.

Malaysia er på mange måder et godt eksempel på en moderne muslimsk nation, der de sidste tre årtier har oplevet økonomisk fremgang og fremkomsten af en købedygtig og veluddannet middelklasse. Interessant nok har islam i Malaysia i samme periode oplevet en islamisk opblomstring. Denne opblomstring manifesterer sig på tre niveauer.

For det første fremkomsten af en række islamiske bevægelser, der har det til fælles, at de på forskellig vis forsøger at definere, hvordan man som muslim kombinerer moderne livsstil med mere traditionelle dyder som eksempelvis fromhed. Ofte kritiserer disse organisationer det dominerende politiske parti UMNO (United Malays National Organisation) for at ligge under for vestlig globalisering og materialisme.

For det andet, som modsvar til disse udfordringer, har UMNO forsøgt at islamisere mange former for moderne muslimsk forbrugskultur og identitet. Staten har således eksempelvis institutionaliseret islamisk bankvæsen (hvor riba eller rente er forbudt) som islamisk korrekt. Endelig har UMNO siden starten af 1980'erne på gennemgribende vis forsøgt at institutionalisere, bureaukratisere, standardisere og certificere halal i ikke bare Malaysia, men som en statslig standard, der kan eksporteres globalt til verdens cirka 1,6 milliarder muslimer.

JAKIM overvåger produktion, handel og forbrug af halalvarer, som er blevet et slags Halal- for staten. Ydermere har disse processer betydet, at al udenlandsk eksport af madvarer til Malaysia er underlagt halal-kontrol. Dette gælder også for et firma som McDonald's, som i Malaysia er fuldt certificeret af JAKIM som halal.

For det tredje har den islamiske opblomstring i Malaysia betydet gennemgribende forandringer for både muslimer og ikke-muslimers hverdagsliv. Og her er halal helt centralt. Mens staten og konkurrerende muslimske partier og bevægelser kæmper om at være islamisk på den mest etisk korrekte måde, har forvirringen bredt sig om, hvordan man som muslim skal forstå og efterleve disse ofte forvirrende budskaber. Men i Malaysia er ét sikkert: Staten sidder solidt på institutionaliseringen af halal.

Et centralt spørgsmål er dette: Bliver man et bedre menneske eller muslim af i videst muligt omfang at efterleve forskellige institutioners fortolkning og forskrifter om halal?

Ikke bare fødevarer

Halal-revolutionen kan groft sagt siges at finde sted inden for tre områder. For det første er der spørgsmålet om gelatine og alkohol i en lang række varer. I den britiske avis Guardian (den 26. oktober) lød overskriften "Something Fishy in Your Pasta?" Artiklen beskriver, hvordan nogle fødevareproducenter bruger gelatine i deres produkter uden forbrugernes vidende. Gelatine kommer oftest fra dyresener, -knogler og -hud.

Flere og flere muslimer kræver, at ikke bare fødevarer, men også toiletartikler og medicin bliver certificeret som værende fri for gelatine, der kunne stamme fra svin, alkohol eller andre tvivlsomme kilder. Disse krav forudsætter, at religiøse institutioner har autoritet og kapacitet til at teste alt fra makrel på dåse til tandpasta, hvilket selvsagt er et umuligt projekt.

Mens den særegne malaysiske form for certifikation i høj grad foregiver at leve op til disse standarder, er disse krav langt mere komplekse i Storbritannien, hvor det kun er en række islamiske organisationer, der har autoritet til eksempelvis at udføre inspektioner i virksomheder eller restauranter. Mens staten er yderst engageret i spørgsmålet om muslimske kvinders påklædning, er den fraværende, når det gælder halal. Det er derfor op til de enkelte producenter at certificere deres produkter. Eksempelvis er den første halaltandpasta certificeret af JAKIM nu kommet på det britiske marked.

For det andet er nogle muslimer fokuseret på, at halalvarer helt skal være produceret af muslimer, da ikke-muslimer i deres øjne ikke har forudsætninger for at producere eller tilberede halal. Der er ydermere blandt forskellige muslimske grupper stor forskel på, hvordan halal skal forstås og praktiseres. Således er der stor konkurrence blandt alle disse grupperinger om at standardisere halal på den mest islamisk korrekte måde.

Endelig er der opmærksomhed på halalvarers sporbarhed, transport og opbevaring. Det er altså ikke nok, at varen i sig selv er halalcertificeret, hvis den eksempelvis er transporteret eller opbevaret sammen med svinekød eller alkohol.

Identitetsstrategier

Hvordan forstår og praktiserer malajiske muslimer så alle disse forvirrende budskaber i deres hverdag som forbrugere i London? Mine foreløbige resultater viser, at tillid er afgørende for, hvordan halal forstås og praktiseres. Tillid til producenter, slagtere og religiøse organisationers autoritet er afgørende, når man på pragmatisk vis skal orientere sig i et højst forvirrende marked.

Samtidig er multinationale virksomheder som Tesco og Nestlé kommet på banen og konkurrerer nu med lokale muslimske forretninger og slagtere. Samtidig forsøger Malaysia at promovere landets JAKIM-certificerede halalstandard globalt. Den malaysiske branding af halal er hurtigt blevet opdaget af disse multinationale firmaer, og i øjeblikket tegnes fremtidens halalmarked i samspillet mellem blandt andet malaysiske interesser, multinationale firmaer og forvirrede muslimske forbrugere. I en tidsalder med frygt for blandt andet salmonella og fugle-influenza promoveres halal som et sundt, fromt og rent alternativ - som en livsstil.

Johan Fischer er adjunkt, ph.d., ved Internationale Udviklingsstudier, RUC, samt forsker i islam og forbrugskultur

* Kronikken mandag:

Johann Hari: USA står over for et

politisk jordskred

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu