Trods det umenneskelig pres på privatlivet, som Magasins islandske ejere har været under i månedsvis på grund af de hårde anklager om svindel og rettergang hjemme i Nordatlanten, er det lykkedes at tilsidesætte snævre egeninteresser og producere et flot og smukt julekatalog.
Det er nye og målrettede tider i Magasin, der i avissprog har fundet sin niche. Sidste år fremstod stormagasinet blot pseudomerkantil og islændinge var stadig et forholdsvist nyt begreb på Kongens Nytorv, i Lyngby, i den særdeles vellykkede filial i Odense, ved åen i Århus og bag ved Jomfru Ane Gade i Aalborg. Julekataloget 2004 signalerede Benny Andersensk folkelighed - konkret udtrykt ved portrættet allerede på forsiden af den i udlandet bosiddende Johannes Møllehave og hans insisterende lune indignation. I år er der vendt op og ned på varmt og koldt: Forsiden prydes af en russisk udseende kvinde med en principielt tvetydig frisure, der gør det svært hvis ikke umuligt at afkode, om det er en russisk pelshue, der hviler på hovedet eller blot en påsvejset udvidelse af den naturlige hårpragt. Hat eller ej: Det må blive en vældig kold jul i Sibirien med den alt, alt for tynde trøje.
Møllehave er i årets udgave erstattet af en løfteerklæring om en personlige shopper: "Det er ikke altid nemt at købe julegaver," står der i forordet, "derfor står vores juleshopppere klar til at hjælpe dig hver dag i december." Selvhjælp forvandles til julehjælp og ideen er så stærk at Magasins ledelse efter kataloget forlod trykke har måtte give efter for folkeligt pres: Julen varer nu året rundt, de personlige shoppere vil også fremover være at finde i servicecenteret.
Nogle ville måske mene at der var tale om voldsomt stilskift, men som katalogkollegaen Illum formulerede det for nylig: "Hvis man skal være anderledes, skal man prøve noget nyt."
Hvor Illum ganske enkelt har lagt de smalle kataloger for had og valgt slet ikke at understøtte vækstlaget, må man må kreditere Magasin for trods underskud fortsat at satse på den smalle genre. Det må være udtryk for altruisme, for Illum har i stedet valgt at understøtte de danske dagblade via helsidesannoncer (vist nok ikke Information - er avisen for venstreorienteret eller hvad er der galt?) og som detaileksperten Bruno Christensen fra Retail Institute Scandinavia siger: Det er en god idé.
"Den her strategi er det helt rigtige tiltag for Illum, og jeg er sikker på, at det vil øge omsætningen."
Den perifære mand
Udgivelsen er struktureret som et virtuelt besøg til de virkelige stormagasiner: Julekataloget fører os som fra gaden ind til de midlertidige udstillinger lige på den anden side af de manuelle glasdøre (første kapitel betitlet Julepynt) og videre ind i stueetagens velduft (andet kapitel Parfume). Kapitel for kapitel ledes vi op igennem de smukt udsmykkede etager - fornemt gengivet på især sort baggrund - til vi når tredje kapitel Lingeri. Fotografiet på side 30-31 (Uden titel) vækker mindelser om Pierre-Auguste Renoirs Harem (1872, olie på lærred) - maleriet som portrætterer vist nok tre parisiske kvinder udklædte som algeriske haremister. På samme måde med Uden titel: De syv cirkulært placerede kvinder er blot udklædte som nøgenmmodeller - den enlige mand trodser den oplagte komposition: Han ikke som den undtagelse, han er, placeret centralt, og han indgår demonstrativt ikke i en relation med de som nøgenmodeller udklædte københavnske kvinder. Han står ensomt ude i siden med blikket ret mod iagttageren. Det er som om mængden af syv kvinder og én mand ophæver den blot umiddelbare seksuelle undertone. På side 44-45 gentages en del af motivet (i kapitlet Homewear), hvor denne gang blot seks kvinder er i gang med alligevel ikke at vise ben. Det er velkendt at mandens ansigt ikke som kvindens er neutralt, men forbinder kroppen med subjektet. I en langt størstedelen af katalogets portrætter af mænd, fremtræder således uden hverken fødder eller hoved, og kataloget afleverer således en spændende kommentar til den fortsatte debat om forholdende mellem kønene.
Magasins Julekatalog er blevet hustandsomdelt
