Læsetid: 3 min.

Stjålne blikke

På læsesalen på Frederiksberg Bibliotek, er det Børsen, der aldrig bliver lagt tilbage. På Hovedbiblioteket i Krystalgade er det Information, der bliver rapset fra hylderne. IHobro er det en helt anden sag
8. august 2006

Forleden dag stod jeg midt på Købmagergade og kom pludselig i tanke om en artikel i Information, som jeg skulle bruge, men som jeg havde glemt at klippe ud.

Gudskelov har hovedbiblioteket i Krystalgade et pænt udvalg af dagblade på læsesalen, så dér gik jeg hen men kunne konstatere, at avisen ikke stod fremme på hylden sammen med de andre aviser.

I stedet var der en seddel, hvorpå man kunne læse, at Information kunne fås ved henvendelse til bibliotekaren.

Ham gik jeg så hen til, fik avisen og spurgte, om der var problemer med netop Information. Ja, det var der faktisk. Folk kunne finde på at tage den med hjem, og derfor havde biblioteket været nødt til at sikre sig, at de vidste, hvem på læsesalen, der havde den.

Om de så også tog pant af dem, der fik den til låns? Ikke lige for tiden, men de havde gjort det i perioder.

Pant for udlån

Det var dog pudsigt, for ude på Frederiksberg, hvor jeg bor, er det Børsen, det er galt med på hovedbibliotekets læsesal. Og dér skal man give pant for at få den udleveret. Ikke nødvendigvis penge. Man kan godt slippe med for eksempel at deponere sit nøgleknippe, mens man sætter sig hen og drøner kurslisterne igennem.

Bibliotekaren og jeg rystede overbærende på hovedet og tog høfligt afsked med hinanden, sådan som ordentlige mennesker gør.

Jeg kunne nu ikke lade være med at spekulere lidt over, om der var et fælles problem for tyvagtige læsere af disse to - må man nok sige - vidt forskellige aviser.

Måske var det skatten. Jeg mener, bundskatten suger nok så meget købekraft ud af Informations læsere, at nogle må skaffe sig bladet som gratisavis. Tilsvarende plyndres Børsens læsere så hårdt af topskatten, at der ikke er plads til avisen i budgettet, når afdragene på Volvoen er betalt.

Langfingerede læsere

Jeg skaffede mig lige lidt oplysning om deres formål, læsere m.m., men dér var ikke megen forklaring at hente. Læserne, de betalende altså, har begge steder pæne indkomster med god afstand til landsgennemsnittet. Børsen sigter på - men rammer åbenbart ikke hver gang - folk, der 'gerne betaler ekstra for kvalitet'.

Begge blade lægger vægt på redelighed. Børsen 'står for troværdig og redelig information'. Information vil 'redeligt informere om modstridende synspunkter'.

Bortset fra, at Information gerne vil blande lidt splidagtighed sammen med redeligheden, lægger begge aviser altså klart op til læsere, der vil overholde det 7. bud om ikke at stjæle.

Jeg opgav at forstå, hvad der var galt, og vi tog på den årlige ferieturné til vores ærlige og redelige venner i Jylland, der vist alle holder Jyllands-Posten, og som vi i hvert fald ikke kan være bekendt at spørge, om de har nu også har betalt for den.

Her måtte jeg læse Information på biblioteket i Hobro, hvor den stod frit fremme sammen med Børsen, Berlingeren og alle de andre hovedstadsaviser, som ikke er gode nok til, at jyderne vil have dem liggende fremme derhjemme.

Da jeg var igennem det, jeg umiddelbart ville læse, kastede jeg et stjålent blik rundt i læsesalen og besluttede, at det klogeste var at lægge Information tilbage på stativet igen.

Men jeg kunne ikke lade være med at spørge bibliotekaren, om de slet ikke havde problemer med aviser, der forsvandt? Ikke med dagblade, svarede han, men kom lige her. Og så viste han mig en hylde bag sig, og dér lå Den Blå Avis. Ja, sagde han, herovre er det den, der forsvinder, og hvis jeg skal foreslå et logo til det jyske flag, som folk kører rundt med herovre, så skal det være en trailer!

Dér var jo forklaringen: Den Blå Avis har, som de skriver på deres hjemmeside 'en utrolig handlekraftig og dynamisk læserskare', som slår til, når de løber ind i er godt tilbud.

Det samme har Børsen og Information. Det er rationelle, langfingrede, bjergsomme mennesker, som straks ser fordelen ved en gratis omgang og udnytter den. Hvorfor så ingen gider stjæle Berlingeren, Politiken og JyllandsPosten, er et helt andet spørgsmål. Måske fordi de er så lidt nysgerrige, at de ikke vil løbe nogen risiko for at få tilfredsstillet deres begrænsede videbegærlighed?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her