Læsetid: 4 min.

Stjerne-Dröscher over London

Billedkunstneren Benny Dröscher har efterhånden markeret sig stærkt i Danmark, men bliver i disse dage profileret for det internationale kunstpublikum ved Rokeby Gallery i London. Information har mødt kunstneren, som i sin flyvende stil ynder at sætte store metafysiske tematikker i spil
Billedkunstneren Benny Dröscher har efterhånden markeret sig stærkt i Danmark, men bliver i disse dage profileret for det internationale kunstpublikum ved Rokeby Gallery i London. Information har mødt kunstneren, som i sin flyvende stil ynder at sætte store metafysiske tematikker i spil
11. juni 2007

En cirkel er evig, og cirklerne i Benny Dröschers billeder er formelt kompositioner, der holder billederne åbne. Betydningsmæssigt er de som døgnrytmer, årstidsskift og døden, der afløser livet.

Det var en glad kunstner, der den 16. maj åbnede soloudstilling i Rokeby Gallery i London, der i løbet af et år har markeret sig som et stærkt ungt galleri med en sympatisk interesse for danske kunstnere. Rokeby arbejder med kunstnere som Simon Keenleyside, Peter Davies, Kathrine Ærtebjerg og nu Benny Dröscher.

På endevæggen i førstesalen af det smalle gallerirum hænger et typisk Dröscher billede med en gabende tom cirkel, løsrevne naturelementer og mindre farveklatter. Rundt om hullet vimser nogle fugle. Der er huller i rigtig mange af billederne. Tomme flader eller en slags forsvindingspunkter, så perspektivet tilter. Uden horisont er der ingen markering af oppe eller nede.

"Den runde form holder ikke noget fast på billedet. Tegner du en streg, så har du en horisont. Det er den, jeg vil holde mig fri fra. Så må jeg vende lærredet og gå til det fra flere sider. Jeg vil gerne holde det så åbent, som muligt. Så flyvende, jeg mener flydende, som muligt."

Det er ikke tilfældigt, at Dröschers tunge slår knuder, når han taler om cirklerne. Der er i den grad ikke bare noget flydende og åbent, men også noget flyvende, over hans arbejder.

Elementær metafysik

Ild. Jord. Luft. Vand. Kunstneren prøver at få det elementære og metafysisk ophøjede frem. Hvor kommer det fra?

"Når man ligger på ryggen en sommerdag og kigger op i himlen, er det sjældent, man tænker på en vaskemaskine. Det er natur, der dukker op. Man får ret hurtigt afviklet dagligdagsting, når man sådan lader tankerne vandre. Jeg interesserer mig for det, der dukker op efter hverdagstankerne. Jeg kom engang til at sige, at jeg havde lavet en religiøs udstilling. Egentlig handlede det ikke om religion som dogmatik, men om den private lille overbevisning, du konstruerer som menneske i verden. Jeg synes, det er lige så legalt at tro på ufo'er som at dyrke hedenske stencirkler eller den kristne skabelsesberetning."

Elementerne viser sig i alle værker på udstillingen. Man fornemmer kunstnerens akademiske skulpturbaggrund. Hverken papirarbejder eller malerier er plastret til med farve. Alting virker placeret, som ting sat i rummet. Tingene laver ikke fortællinger. De skaber tilstand. Indimellem er der en krusedulle af kuglepen eller blød blyant, og på papirarbejderne en måske tilfældig kaffeplet.

"Jeg tror, letheden i mine billeder kan appellere til nogle og give en udflydende, måske meditativ, kontemplativ tilstand. Når det sker, så kan man tåle at være sammen med billederne i frygtelig lang tid."

Skulpturerne er nøjsomt bearbejdede og står som popikoner og gør sig til som ild og vand. Eller de er sofistikerede sammensætninger af materialer som pels, perler, grene og andet godt.

Det virker fristende at tale om modsætningspar. Og det gør Benny Dröscher også selv, når man retter snakken mod de tilbagevendende tematikker.

"Naturen er smuk og voldsom på en gang. Den appellerer til hengivenhed og også ydmyghed," siger Benny Dröscher, der finder det halsløst at gengive naturelementer og alligevel gør det.

Natur og cyklus

Her er en vandfaldsskulptur, hvor der løber vand ud af væggen og forsvinder ned i gulvbrædderne med et stivnet plask. Vandet har perlemorskær, som en neglelak fra 1980'erne. Vandet vælter ind i en hytte, skitseret af let svungne og knortede sølvgrene. Rundt om hjørnet titter et bemærkelsesværdigt selvspejlende bål frem. Guldet glimter i flammerne. Både skulpturer og billeder bruger træer. Der er næsten altid et grantræ eller en birkegren.

"Jeg bruger mange træer. Mange gamle kulturer har dyrket træerne. Indianerne mente, det var vores oprejste brødre og søstre. Gennem tiden er det blevet lagt en masse symbolsk betydning ind i naturen. Under et ophold på Det Danske Institut i Rom, stødte jeg på en bog om botanisk symbolisme i italiensk renæssancemaleri. Det var forrygende læsning. Nogle af dem må have spist svampe. Man ser Jomfru Maria stående i en gold stenørken med en aubergine ved fødderne. Jeg ved ikke, hvad andre får ud af det, men for mig er det helt syret."

Kunstneren er heller ikke bange for at forholde sig til døden og kalder en af de nye skulpturer There is really no Reason to Be Afraid of Dying.

"De fleste skyder døden fra sig, men hver nat, når du går i seng, dør du for at stå op igen til en ny dag, når du vågner næste morgen. Sådan kører et helt liv. Man kan forstørre eller formindske det. Alt kører i en cyklus."

Og dette er kun en begyndelse - eller en fortsættelse, for alting kører i ring, og der er flere værker undervejs. Flere flyvende birketræer og mere af det elementært metafysiske.

Benny Dröschers udstilling, Lurking for Transcendental Moments, på Rokeby Gallery i London kan ses indtil den 19. juni.

Se mere på:

www.rokebygallery.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu