Læsetid: 6 min.

Under stjernerne på himlen

Det er romantisk og smukt at kigge på stjerner, men mange steder i verden er det umuligt at få øje på noget som helst på grund af genskæret fra en stadig voldsommere offentlig belysning
22. november 2005

Rom i aftenlys er et syn for guder. Byens seværdigheder fra Colosseum til Trevi-fontænen er kunstfærdigt oplyst på en måde, der afslører hver eneste vidunderlige kurve og kaster knivskarpe skygger. Tiberen ser ud som om den står i flammer. Alligevel mangler der noget, når de romantiske sjæle bevæger sig ud i aftenlivet: nattehimlen.

Der er 170.000 gadelamper i Rom, og byens stadsarktitekt beklager - som enhver bureaukrat i Rom formentlig ville gøre - at "lamperne forhindrer os i at se stjernerne".

Byen har derfor planer om at dæmpe belysningen. Lyset i gaderne og foran hotellerne bliver mindre kraftigt, og lyset i butikkerne vil blive slukket ved midnat. Desuden skal lyset foran monumenterne, som i forvejen er gjort mindre markant, yderligere tones ned.

Italien er ikke engang en af de værste syndere, når det kommer til lysforurening. England står for Europas næststørste forbrug af offentlig belysning, kun overgået af Holland, hvis CO2-udledning er meget høj på grund af landets mange drivhuse. Heldigvis er italienerne ikke de eneste, der har tænkt sig at gøre noget ved problemet. I England træder en ny lov om lysforurening i kraft som del af en særlig miljøpakke, der blev vedtaget i april i år. De nye regler gør såkaldt 'asocial belysning' forbudt ved lov.

"Vi er moderat tilfredse," siger Martin Morgan Taylor fra det juridiske fakultet på De Montfort University.

Universitet har gennem flere år taget aktivt del i Campaign for Dark Skies (CfDS). "Vi har forsøgt at få begrænset lysforureningen siden 80'erne."

Et kritisk niveau

Lobbyarbejdet mod lysforurening har grebet om sig, siden medlemmer afDen Britiske Astronomforening (BAA) stiftede CfDS i 1989 som et forsøg på at dæmme op for den tiltagende 'himmelbelysning'. Bob Mizon, der er tidligere lærer og talsmand for CfDS, står i spidsen for et transportabelt planetarium, der demonstrerer nattehimlens glæder forbørn, som ellers meget sjældent ser stjernerne. Mizon er glad for, at offentligheden er blevet opmærksom på problemet. "For 10 år siden anede den gennemsnitlige brite ikke, hvad vi snakkede om. Nu er det blevet almen viden," siger han.

"Lysforureningen har nået et kritisk niveau," siger Tom Oliver fra Foreningen til Beskyttelse af Engelske Landområder (CPRE), som i 1994 og 2003 gennemførte omfattende kampagner for at fortælle offentligheden om lysforurening og for at videreformidle glæden ved at betragte nattehimlen. "Mængden af lys er øget betydeligt, og der er langt flere klager over det."

Det kunstige lys forstyrrer fugles naturlige bevægelsesmønstre, fordi det skaber 'falsk daggry'. Manglen på søvn går ud over fuglenes evne til at skaffe føde, og udviskningen af årstiderne kan oven i købet forstyrre det naturlige navigationssystem, som styrer de store træk ud af landet hvert år.

Træer og planter bliver slået ud af kurs af de 'kunstige dage', der forstyrrer mønstrene i fotosyntesen og forårsager løvfald på forkerte tidspunkter af året, og ugler, mus og fisk bliver også påvirket af lyset. For slet ikke at snakke om alle de døde natsværmere.

Det kraftige lys påvirker også menneskers helbred. I USA mener man at have sporet en sammenhæng mellem udviklingen af brystkræft og andre kræftformer og den manglende produktion af melatonin, som lyset afstedkommer. Netop lav produktion af melatonin er et af de sundhedsmæssige problemer, som forbindes med forstyrrelser i døgnrytmen. Børn bør ikke sove med lyset tændt, da det menes at kunne forårsage nærsynethed.

CfDS ønsker dog ikke at hæfte sig for meget ved overbelysningens konsekvenser for det menneskelige helbred, fordi mange af antagelserne stadig er ren spekulation. Bob Mizon er dog irriteret over, at de kommunale myndigheder mange steder kræver at se en lægeerklæring, før de er villige til at flytte eller ændre en bestemt belysning.

Behovet for den mørke himmel rækker ifølge CfDS længere end som så - det er forbundet med vores fornemmelse af tilstedeværelse i universet.

"Se bare, hvad stjernekiggeri tidligere har betydet for mennesket," siger Mizon. "Vores evne til at undre os stammer fra stjernerne, og astronomi er den ældste kendte videnskab. Vi kan ikke bare lade det gå tabt."

Ingen nattehimmel

I England er 85 procent af alle indbyggere ude af stand til at se nattehimlen på grund af lysforurening. Problemet er, at den udendørs belysning er blevet både mere omfangsrig og af bedre kvalitet i løbet af de seneste 30 år. Før i tiden blev lysforurening for det meste forårsaget af tilfældigt opstillede gadelygter. Gadelygterne er stadig et problem, men dertil kommer de nye kilder til lysforureningen: sikkerhedslamper i private hjem og sportscentre. Bob Mizon hævder, at kende til eksempler på, at oplyste golfbaner kan ses på over 60 kilometers afstand.

Butikker bidrager til lysforureningen, fordi de ofte har lyset tændt hele natten for at sikre sig, at forbrugerne kan få øje på varerne hele døgnet. Offentlige kontorer og skoler er ikke sjældent badet i lys. Bob Mizon har engang talt 150 tændte lamper på en skole - ved højlys dag. Og så er der tendensen til at oplyse museer og bevaringsværdige bygninger hele natten.

"Det er blevet mere almindeligt at sætte belysning på gamle bygninger," fortæller Bob Mizon. "Det er ikke noget problem, hvis det bliver gjort ordentligt, men mange gange stråler lyset ud i alle retninger."

Lysaktivisterne er meget opsatte på at undgå at blive betragtet som de rene dødbidere. "Vi er ikke imod belysning generelt, vi har selvfølgelig brug for lys. Vi siger bare, at lys skal bruges på passende vis, og at vi må prøve at spare lidt på det," siger Bob Mizon.

I forhold til lys i bygninger forsøger CfDS at få indført 'episodisk' belysning, for eksempel ved juletid. Morgan Taylor foreslår en 'lysspærretid'. "Man kan belyse sin bygning eller butik indtil klokken 22. Alene dét er en formue værd i besparelser."

Desuden bør de lysglade forsøge at koncentrere lyset enkelte steder og ikke bade hele bygninger i lys. "Det er mærkeligt, at så mange kirker bliver fuldstændig oversvømmet af lys, når kirken ellers prøver at støtte Operation Noah, der er en kampagne for energibesparelse.

"Det er som om folk ikke er klar over, at lys er lig med energi," siger Bob Mizon. "En 100-wattpære, der er konstant tændt i et år, danner et kvart ton kuldioxid, som er den største synder i forhold til drivhuseffekten."

Kriminalitetsbekæmpelse

I de almindelige husstande er der en stigende tendens til at installere udendørs sikkerhedslamper. "Mange af dem har 500-wattpærer, hvilket kun er halvt så kraftigt som det allerkraftigste fyrtårn i England," siger Bob Mizon.

Morgan Taylor mener, at sikkerhedslamperne er en væsentlig kilde til lysforurening og energifråds.

"Mit forsigtige bud er, at der er omkring 2,2 millioner af den slags lamper i England. De er måske kun tændt et kvarter hver nat, men det er stadigvæk et enormt energiforbrug."

Desuden er lamperne - også kaldet 'Rottweiler-lamper' slet ikke effektive til bekæmpelse af kriminalitet.

"Jeg kalder dem 'usikkerhedslamper'," siger Morgan Taylor, som under arbejdet med en rapport i 1997 udspurgte en række forsikringsselskaber og fandt ud af, at ingen af dem regnede belysning som en afskrækkende faktor.

"De lyser så kraftigt, at jeg faktisk vil hævde, at de hjælper tyvene. Desuden skal man huske på, at de fleste tyverier sker om dagen. Den overdrevne belysning bunder snarere i frygt for kriminalitet end i bekæmpelse af den."

Mizon har med begrænset held forsøgt at forhindre, at lamperne bliver solgt som 'sikkerhedsudstyr'.

Kommuner og ansvarlige grundejere er ved at forstå budskabet om og lader lamper på gader og i institutioner pege nedad i stedet for op mod nattehimlen, og dioder er til Mizons tilfredshed på vej til at erstatte de gammeldags gadelygter.

"De er langt mindre. De er på størrelse med en tændstikæske i stedet for de meterlange lamper, vi engang brugte."

Der er omkring 100 kommuner i England, der har indført en fornuftig belysningspolitik, tilføjer Mizon. Det skulle meget gerne snart blive sådan, at byplanlæggerne tager lysforureningen i betragtning, når de udsteder nye byggetilladelser. Det er endnu en sejr for nattehimlens tilhængere, at adskillige kommuner har indført forbud mod de såkaldte 'sky-beam-reklamer'.

"En bælgmørk nat er en af de største oplevelser, et menneske kan have," siger Tom Oliver. "Jeg vil vove at påstå, at en naturlig oplevelse af nattens mørke er afgørende for menneskers sundhed og livsglæde."

© Information og The Independent

Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu